0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Mette Dreyer/Politiken-Tegning
Foto: Mette Dreyer/Politiken-Tegning
Nyhedsbrev - Politiken Sundhed

Hvorfor ligger hele Danmarks befolkning syge for øjeblikket?

Tilbage i december blev Politiken lagt ned af en steppebrand af en corona-smittekæde. I denne uges nyhedsbrev kigger vi både frem i tiden til en vinter med ekstra meget sygdom, og vi reflekterer over de sidste mange måneder med corona, smittekæder, og hvad vi mon skal til at dække i fremtiden.

Nyhedsbrev - Politiken Sundhed

God formiddag.

Det er den første tirsdag i oktober. Dagen for åbningen af Folketinget og en rigtig efterårs én af slagsen.

På mange måder markerer oktober overgangen fra sensommeren til det rigtige efterår med de gule blade og røde solnedgange.

Skulle vi lade som om, at 2021 var et normalt år, ville vi sige, at influenzasæsonen snart vil komme krybende. Den sparkede imidlertid døren ind med mange kilometer i timen for allerede flere uger siden – det er vi allerede mange, der har mærket på egen krop. Måske er du selv ved at komme ovenpå igen eller ligger syg derhjemme lige nu. I så fald er du ikke den eneste.

I mandagens afsnit af Du Lytter til Politiken forklarer sundhedsredaktør Lars Igum, hvorfor vi alle er så hårdt ramt af sygdom efter corona. Der er nemlig en meget logisk forklaring på de ømme halse og snotnæser.


Overgangen til oktober markerer i år også noget andet. Den 1. oktober var nemlig en skæringsdato i Danmarks udrulning af vacciner. Sundhedsstyrelsens mål lød, at 90 procent af alle danskere, der er blevet inviteret til vaccination mod covid-19, skulle have fået første stik som minimum. Det svarer til omkring 4,6 millioner danskere.

Datoen kom og gik, og status lød, at vi næsten er kommet i mål. 87 procent af alle inviterede har takket ja og fået første eller begge stik.

I et særinterview her i avisen fortæller Sundhedsstyrelses direktør Søren Brostrøm, at det var et realistisk, men ambitiøst mål, og at de i Sundhedsstyrelsen er »meget tilfredse«. Han siger, at målet om de 90 procent stadig står, og de fortsætter arbejdet på at få de sidste med.

Han kommer også ind på, hvilken vinter vi kan forvente at gå i møde med kombinationen af både corona og influenza. At det i bund og grund kan blive en lang vinter præget af ekstra meget sygdom, især blandt børnefamilier.


Mens Brostrøm tænker frem i tiden, løsner corona langsomt sit greb om sundhedsredaktionen her på avisen.

Pandemien er blevet dækket hver eneste dag i over halvandet år, men vi er så småt ved at se begyndelsen af enden på den konstante nyhedsstrøm herhjemme om virus. Håber vi. Det har givet tid til refleksion og et blik tilbage på de seneste måneder.

Her på avisen havde vi i december en smittekæde, som lagde en redaktion ned. Vi havde en vaskeægte superspreder iblandt os, og det gik bare hurtigt. Men hvordan kom det egentlig så vidt, at én person kunne starte en smittekæde, der sendte flere håndfulde medarbejdere hjem, når personen havde siddet relativt isoleret?

Astrid Iversen, der er professor of Virology and Immunology ved University of Oxford kom i en rapport fra Regerings ekspertgruppe med en forklaring, som sandsynligvis kan være opklaringen på mysteriet.

Vi dækker selvfølgelig stadig coronavirus, men her på redaktionen glæder vi os over, at der bliver mere tid til undren, nysgerrighed og muligheden for at afdække også andre, vigtige sundhedsemner.

Der er spændende ting på tegnebrættet. Mere om det senere.

Tak for din tid og på genhør.

Unge stikker nikotinposer op, steder de ikke hører til


Tag snakken


Influenzavacciner til flere