0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Jacob Ehrbahn
Foto: Jacob Ehrbahn
21-årige Alberte Thygesen får medicinsk behandling for sin migræne. Før hun kom i behandling, var det så slemt, at hun næsten kunne besvime. Alligevel gik der mange år, før hun søgte lægehjælp.
Nyhedsbrev - Politiken Sundhed

Rigtig mange lider af hovedpine – er det dig?

Langt størstedelen af danskere døjer med hovedpine af og til, som et par Panodiler ikke nødvendigvis er den bedste løsning på.

Nyhedsbrev - Politiken Sundhed

Snup en Panodil og håb, at det hjælper. For rigtig mange er det behandlingsmetoden, når vi får hovedpine.

Men hovedpine er et langt større problem end som så. Den usynlige lidelse rammer otte ud af ti danskere i form af spændingshovedpine – hvert år. Og 16 procent af befolkningen lider af migræne eller hyppig hovedpine. Blandt andet 21-årige Alberte Thygesen på billedet i toppen. Hun havde haft hovedpine i flere år, men det var først, da hun nær besvimede på sit arbejde, at hun kom i behandling for migræne.

En undersøgelse viser, at selv blandt dem, der er hårdest ramt af hovedpine og har det flere gange om ugen, har 28 procent aldrig talt med en læge. Det er ærgerligt, for der findes flere gode behandlingsmuligheder, alt efter hvilken type hovedpine du oplever, siger hovedpineekspert. Hovedpineramte bør søge læge, lyder rådet.

Problemet er dog, at selv hvis du får hevet dig selv til lægen, er der anelange ventetider på at komme til behandling på hovedpinecentrene. Det har Allan Linnemann oplevet, der står på venteliste til udredning af og behandling for svær hovedpine på Dansk Hovedpinecenter, Rigshospitalet. Han forventer helt op til halvandets års ventetid, og det er ikke godt nok, mener flere politikere.


Danmark skal blive bedre, når det kommer til behandling af sindslidende borgere og forebyggelse af psykisk sygdom. Det sagde Sundhedsminister Magnus Heunicke på et psykiatritopmøde 2. oktober, hvor han undskyldte for forsinkelsen på den plan, der skal præsentere konkrete målsætninger og forslag til forbedringer. Ministeren gav udtryk for, at man gerne vil styrke behandlingen, på samme måde som man for 15 år siden gik i gang med at løfte behandlingen for kræftpatienter.

Og sammenligningen med kræft stopper ikke her. Alle kan blive ramt af en psykisk sygdom – helt ligesom kræft. Psykiske lidelser er ikke isoleret til én bestemt type mennesker, og det skal vi tale om, lyder budskabet fra Mia Kristina Hansen, formand i Sind, Landsforeningen for psykisk sygdom. Hun efterspørger, at det anerkendes i netop den 10-års plan, regeringen ventes at fremlægge i begyndelsen af det nye år.

Det var alt for denne uge. Sidste tirsdag skrev vi, at vi på sundhedsredaktionen arbejder på nye dagsordener, der ikke kun handler om corona. Det fik I en smagsprøve på her – vi håber, det faldt i god jord.

På genhør.