0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Helene Navne
Foto: Helene Navne
Patienter med kronisk træthedssyndrom er frustrerede over mangel på effektiv behandling og manglende anerkendelse af deres sygdom. Foto: Helene Navne
Nyhedsbrev - Politiken Sundhed

Minister havde ingen løfter med til kronisk trætte patienter

Her er det ugentlige nyhedsbrev fra Politikens sundhedsredaktion

Nyhedsbrev - Politiken Sundhed

Madelleine Müller er ME-patient og er kronisk træt. Hun opholder sig det meste af døgnet i et mørkt rum, hvor hun ryster og får kramper.

Havde hun håbet på et løfte om ny og bedre behandling fra sundhedsminister Magnus Heunicke (S) under et samråd i Folketinget i går, må hun være skuffet i dag. For et sådant løfte kom ikke, da ministeren var indkaldt for at forklare sig i sagen om mangel på effektiv behandling af ME-patienter.

Han lovede dog at »drøfte« oprettelse af specialiseret behandling målrettet de sygeste patienter, som vi skrev i en artikel i aftes. Jo tak, en drøftelse kan man altid tage, men det var næppe det, patienterne havde sat næsen op efter.

Optakten til samrådet var præget af en kronik, hvor cand.scient.soc. Madelleine Müller beskrev sit liv og sine frustrationer over manglen på effektiv behandling i Danmark af hendes sygdom. Desuden havde 97 forskere opfordret regeringen til at investere i forskning om sygdommen. Den artikel kan du læse her.


I en helt anden boldgade vil regeringen indføre et forbud mod kioskers salg af lattergas og samtidig begrænse salget i andre butikker og på nettet. Når det er mere besværligt at få fat i patronerne, vil forbruget dale, vurderer en ekspert i en artikel, du kan læse her.


Puklen af ubehandlede patientklager er nu så stor, at Folketinget har været nødt til at kigge dybt i lommerne og afsætte en ekstra bevilling på 104 millioner til at komme til bunds i klagebunken. Du kan læse en artikel om det her.


I en analyse skrev jeg om en god nyhed inden for kræftområdet. Sygdommen opdages i et tidligere stadie end for 10-15 år siden, behandlingen er bedre, og folk lever længere efter en kræftdiagnose. Du kan læse analysen på dette link.


Vores klummeskribent, overlæge og professor Bente Klarlund Pedersen, så nærmere på slankekure og i den forbindelse faste som metode til at tabe sig. Det er sundt at være sulten engang imellem, lød det blandt andet fra Klarlund i klummen, som du kan læse her.


Det var alt, hvad vi havde valgt at tage med i denne omgang. Mange tak for din opmærksomhed.


Fra arkivet


Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden