Det var i sommerferien til 6. klasse, at mine forældre opdagede, jeg skulle have briller.
De opdagede det, ikke jeg.
Vi sejlede rundt i det sydfynske øhav, og da de en dag gav mig rorpinden og bad mig sejle efter en rød bøje, brokke jeg mig. Der var jo ingen bøje. Mente jeg. Men da jeg fik min mors briller på, stod den røde bøje knivskarpt i horisonten.
Kort efter fik jeg mine første briller i gennensigtigt plastik, og synet var atter skarpt.
Det kan være rigtig svært at opdage dårligt syn hos særligt små børn.
Faktisk viser en ny dansk undersøgelse, at to ud af tre børn med behov for briller ikke bliver opdaget ved rutinetjek. Ofte er de klassiske synstavler ikke gode nok.
Det kan være svært at opdage synsproblemer hos et mindre barn, men her er ni symptomer, som er typiske for 5- til 7-årige børn med dårligt syn.
11-årige Noah Weidemann kan slet ikke se bogstaverne i en bog uden briller. Men hans synsproblemer blev ikke opdaget, da han var lille, og det har medført en svær skolestart og behov for specialundervisning.
Nysgerrighed er vigtigst for børns madvaner
Det er ikke smag, udseende eller genkendelighed, der er det vigtigste, når børns smagsløg skal udfordres, viser ny forskning. Forældre kan gøre meget for at hjælpe børn til at sætte tænderne i flere forskellige madvarer.
Piger verden over går markant tidligere i pubertet
Undersøgelse viser, at siden 1977 er piger på verdensplan i gennemsnit gået i puberteten tre måneder tidligere for hvert årti.
I dag er det ikke unormalt, hvis piger kommer i puberteten, før de fylder otte. Forskere ved ikke hvorfor, men læge ser flere indikationer på årsagerne.
Her er ugens vigtigste historier om corona-virus
Se vigtig graf: Corona mister kraften, men virussen er ikke besejret
Fra skihytte i Frankrig til Spanien og England: Én mand har spredt virus i flere lande
Direktør i Statens Serum Institut: Højere dødstal er tegn på mere kontrol
Coronavirus: Kræver yderligere 116 liv i Hubei
WHO: Test af corona-vaccine kan ske om få måneder
Kinesisk forsker er i hjemmeisolation på Østerbro: »Jeg keder mig og er lidt deprimeret«
Coronaepidemien slår rekord i Kina. Over 100 nye dødsfald på et døgn
Sundhedsvæsnet skriger på en ansvarlig regering – sundhedsministeren nøler
I min ugentlige analyse skriver jeg om, at der er et enormt uensartet sundhedstilbud på tværs af kommuner, hvor en masse opgaver er endt over årene. Hele sundhedvæsenet råber på plan. Men intet sker foreløbigt.
Spørg Bente Klarlund: Drik, når du er tørstig
Bente Klarlund besvarer spørgsmål om sundhed. Dette er om væskeindtag
Det var alt for denne uge.
Hold øje med avisen lørdag, hvor du i LørdagsLiv kan læse, hvordan du skal vaske hænder i disse corona- og influenzatider.
Derudover kan du møde en gammel kending af trofaste Politiken-læsere. Chris MacDonald har nemlig lært en hel del efter sine 20 år i motionens og sundhedens tjeneste. Læs, hvilke erfaringer han drager i ny bog.
God dag til alle – også jer med dårligt syn og briller. Jeg fik rettet mit syn før sjette klasse og har siden været en glad brillebærer.