0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Nyhedsbrev - Tech og Viden

Vi må vente 2-3 år på en corona-vaccine. Hvad gør vi i mellemtiden?

Selvom forskerne er historisk hurtige, har det lange udsigter med en vaccine, vi kan bruge.

Nyhedsbrev - Tech og Viden

Velkommen til det ugentlige nyhedsbrev om tech- og viden. Også i denne uge har vi været optaget af corona. Lasse Foghsgaard dykkede ned i de videnskabelige artikler om kampen for at finde en egnet vaccine og kan fortælle om en indsats, der sætter verdensrekorder i hastighed. Blot fire måneder efter virussen brud ud i Kina, er hele fem vacciner så lovende, at de testes på mennesker. »Det er aldrig før sket i verdenshistorien«, siger Peter Lawætz Andersen, vaccineforsker og faglig direktør hos Statens Serum Institut.

Men det betyder ikke, at vaccinen er lige om hjørnet. Peter Lawætz Andersen vurderer, at det vil tage mindst 2-3 år, før danskerne kan se frem til sikker vaccination, og det er endda et optimistisk skøn. Normalt regner man med, at en udvikling af en vaccine mod et nyt virus vil tage 8-10 år.

Du kan dykke ned i den fascinerende frontberetning om forskernes kamp mod coronaen, hvor du også får nyhedsgrafiker Jens Mørchs illustration af det taktiske våbenarsenal.


Dansk app gør tættere på end Google


Men hvad gør vi så i mellemtiden? Europa er efter nogle måneders eftertanke gået i gang med at forberede en model, der minder meget om den, flere sydøstasiatiske lande benyttede fra starten: en kombination af omfattende test og aggressiv smittesporing.

Et centralt værktøj i smitteopsporingen er en app, som skulle være klar om nogle uger, og som vi alle vil blive opfordret til at downloade. Den registrerer, hvilke andre mobiltelefoner, vi har været faretruende tæt på, og advarer, hvis en ejermand bliver testet positiv. Den danske version går et par skridt videre og vil også forebygge smitten. Men der er en myriade af tekniske udfordringer og principielle problemer i appen.


Corona gør virtuelle radiser til et kulturfænomen


Hvad gør vi ellers, mens vi venter? Rigtig mange spiller computerspil og branchen slår salgsrekorder i massevis – lige fra de rå skydespil til de mere hyggelige, hvor spilleren skaber sig en virtuel tilværelse med et idyllisk hjem og en karriere som radisesælger. Animal Crossing, som det hedder, er blevet et kulturfænomen, skriver New York Times.

Men det kniber med at få lavet nye spil, der kan mætte efterspørgslen. For udviklerne arbejder ikke specielt effektivt hjemmefra, hvor det ofte vrimler med pasningskrævende børn, så de begyndte at arbejde mindre og/eller på skæve tidspunkter. Produktiviteten er faldet og den interne kommunikation er blevet et alvorligt problem.


Amerikanske embedsmænd bruger norsk videochat


Mange af os arbejder, mens vi venter, og det virtuelle mødelokale Zoom er mange steder blevet det foretrukne mødested, både professionelt og privat. Det tidligere nærmest ukendte firma er blevet almindelig kendt - også for de sikkerhedshuller, der har vist sig. Problemet har ikke bekymret investorerne. I årets første måneder er værdien af Zooms aktier vokset fra under 20 til 44 milliarder dollar. Men som så ofte før træder Facebook ind på scenen for at være med, når andre har fået succes. Det skete fredag, da Facebook annoncerede en videochat, som går i direkte konkurrence med Zoom, skriver Bloomberg.


Stadig ukendt for de fleste er et norsk alternativ, Pexip, der ifølge Financial Times nu går på børsen med håb om at opnå Skandinaviens hidtil mest værdifulde børsintroduktion, skriver Financial Times. De eksisterende kunder spænder fra Amnesty International over Spotify til den amerikanske regering.


Det behøver åbenbart ikke at være amerikanske det hele, selv ikke for amerikanske embedsmænd. Men de tager nok også sikkerheden mere alvorligt end investorerne.


Tak fordi du læste med så langt. Herunder som sædvanlig et udpluk at læseværdige artikler fra redaktionen.

Frontberetning fra slaget mod corona


Udvikler dansk corona-app: Vi har mere tillid


Mikkel Flyverbom


Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden