0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Mario Tama/Ritzau Scanpix
Foto: Mario Tama/Ritzau Scanpix
Nyhedsbrev - Tech og Viden

Fuck corona: Matematikere og forskere blander sig i kampen mod smitten

Med data og algoritmer har forskere i USA indledt jagten på en model, der kan forudsige coronaens spredning.

Nyhedsbrev - Tech og Viden

Kære læser

F*ck corona, står der på et mundbind, man lige nu kan købe i Californien. Jeg overvejer at købe et.

Mange af os er ved at være udmattede af sygdommen. Trætte af risikoen for at blive smittet. For igen at blive ramt af nedlukning. Og af følelsen af hele tiden at være begrænset.

Vi savner trygheden. Og vi savner svar på spørgsmål som: Hvor rammer coronaen næste gang? Er min del af landet nogenlunde sikker eller i fare for igen at måtte lukke ned? Hvor er risikoen for corona mindst, når min ferie begynder om to uger?

Politikerne vil også gerne vide det: I hvilke dele af landet skal de forberede sig på smittespredning? Hvad kan de gøre for at forebygge mest muligt i lige netop de områder? Og hvornår?

Erhvervslivet vil også gerne vide det: Hvilke markeder er i størst risiko for ny nedlukning? Hvor i landet bliver ansatte mest udsat for smittefare i nærmeste fremtid?

Mange flere vil også gerne vide det - eller noget tilsvarende.

Kort sagt: Tænk, hvis vi kunne forudsige, hvordan, hvor og hvornår coronaen udvikler sig.

Præcis det er afsæt for en gruppe forskere ved det amerikanske Harvard Universitet, der ved hjælp af data og algoritmer forsøger at komme coronaen i forkøbet.

Med formler i hånd!

Under ledelse af Mauricio Santillana og Nicole Kogan har forskerne netop fremlagt et første bud på en algoritme, der på baggrund af opslag på Twitter, Google-søgninger, oplysninger om vores færden via mobilen og en række andre data kan sige noget om, hvor coronaen vil ramme inden for de næste 14 dages tid.

I en videnskabelig artikel (et såkaldt ’paper’), som dog endnu ikke har været underkastet et såkaldt peer review af uafhængige eksperter, sammenligner forskerne deres model med en »termostat i et varme- eller køleanlæg«, der kan være med til at anbefale myndighederne, hvor de skal skrue op og ned for deres forebyggende indsatser og beredskaber.

Ifølge avisen The New York Times har forskerholdet testet modellens forudsigelsesevne ved at sammenlige forudsigelser med faktiske forløb i USA hen over marts og april.

»I New York så man f.eks. en hastig vækst i antallet af covid-relaterede opslag på Twitter i mere end en uge, før antallet af smittede eksploderede i midten af marts«, skriver avisen: »Ser man ud i fremtiden, forudser modellen, at der vil ske en stigning i antallet af smittede i Nebraska og New Hampshire i de kommende uger, hvis der ikke indføres nye tiltag, selv om kurven lige nu er flad«.

Google og influenzaen

Google har tidligere - men uden større held - forsøgt at forudse, hvordan influenza breder sig via den såkaldte Google Flu Trend, der ikke længere opdateres offentligt. Det viste sig bl.a., at den tillagde antallet af lægebesøg for megen vægt, og at søgningerne på Google kan være lige så meget påvirket af sygdom som af mediefokus.

Men der arbejdes videre på den slags modeller, og nu også i forhold til coronaen. Over for The New York Times taler forskere om, hvordan de nye corona-algoritmer er et eksempel på, at man i stigende grad kan hente viden fra bl.a. sociale medier om folks ageren i såkaldt realtid, altså her og nu.

Det er i øvrigt pudsigt - i denne coronatid - at genlæse, hvordan Politiken allerede for syv-otte år siden fortalte om, hvordan netop Googles influenzaprojekt varslede et gennembrud for en ny big data-tidsalder. Artiklen fra 12. december 2012 begynder sådan her:

»Vi begynder med at skrue tiden tilbage. Året er 2009, og verden er ved at blive grebet af panik, da eksperter identificerer en ny type influenzavirus, der under navnet H1N1 spreder sig med stor hast. Myndighederne står uden en effektiv vaccine, så de mest frygtsomme advarer om, at vi kan nærme os en gentagelse af den spanske syge, der i 1918 ramte en halv milliard mennesker og dræbte 50 millioner. Så verden over bliver sundhedsmyndigheder sat i øget beredskab«.

Sig ikke, vi ikke var advaret om risikoen for en global sundhedskrise. Dengang drev faren ganske vist over i første omgang, men så kom coronaen (covid-19). Tog vi egentlig advarslerne alvorligt?

Allerede i 2015 advarede de amerikanske efterretningstjenester faktisk i rapporten Global Trends 2025 om risikoen for verdensomspændende pandemier som den, vi nu ser: »Fremkomsten af en pandemi afhænger af narturlig genetisk mutation eller udvikling af eksisterende virusstrenge eller udviklingen af nye patogener i mennesket. Eksperter betragter meget smitsomme luftbårne influenzatyper som H5N1 som en sandsynlig kandidat til sådan en udvikling, men andre smitsomme vira som SARS, coronavirus eller andre influenzatyper har også dette potentiale«.


Farlig viden

Og nu til noget helt andet, som de siger på tv. Og så alligevel beslægtet, fordi det handler om, hvordan algoritmer ikke bare kan hjælpe os, men også true os. Lidt som med brødknive: Pokkers praktiske i et køkken, men også potentielle mordvåben.

Men altså: Danske politikere er for alvor kommet under pres for at udstikke retningslinjer for, hvordan erhvervsfolk og forskere skal agere over for ikke mindst Kina i forhold til kritisk viden og infrastruktur.

Det sker, efter at Politiken bl.a. har afsløret, hvordan firmaet Hikvision sammen med forskere på Aalborg Universitet har udviklet en algoritme, som kan benyttes til masseovervågning.

Algoritmen, som er en avanceret computerkode, kan blandt andet spore, hvordan holdninger spreder sig over tid på sociale medier og andre netværk.

Samarbejdet er ikke ulovligt, men er ifølge eksperter stærkt problematisk, fordi algoritmen kan bruges til at spore holdninger, som den kinesiske stat vil bekæmpe.

Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) siger til Politiken, at hun ikke kan udelukke, at vi i Danmark har været naive. Nu lægger hun op til en principiel debat om de etiske og sikkerhedspolitiske grænser for samarbejde med udlandet.

Jeg har samlet en række spændende artikler fra serien Farlig Viden nedenfor. Du kan finde endnu mere inde på vores tech- og vidensektion på politiken.dk.


Himlen over dig

Nå...men tilbage til ferien. Hvis du kan komme til for skyer, så sker der ting og sager oppe i himmelhvælvingen.

Læs den her veloplagte stjerneguide, som er lavet i samarbejde med Brorfelde Observatorium, og hvor du også kan læse om nogle af de - snart mange - Marsmissioner, der er i gang.

Tak for du læste med så længe. Håber du får tid til at dykke ned i en masse af vores øvrige viden- og techstof. Holder du ferie hjemme, er her et argument: Vejrudsigten. Uha...

Hav en rigtig god uge.



Farlig viden: Må danske forskere samarbejde med firmaer, der bistår med overvågning af kinesere?


Farlig viden: Overvågning og undertrykkelse i Kina


Farlig viden: Fra lille Aalborg til mægtige Kina


Farlig viden: Hvad siger ministeren?


Farlig profit: Dansk pensionskasser tror på kritisk dialog


Tech-klumme: Nye grænser for overvågning


Stjerneguide: Kurs mod Mars


Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

  • Claus Nørregaard/POLITIKEN

    Mafiaen og andre kriminelle tjener masser af penge på matchfixing. Men i Danmark bliver man sjældent straffet når man arrangerer resultatet af en fodboldkamp, også selvom politiet har undersøgt en stribe sager. Men hvorfor sker der ikke noget, når man snyder?

Forsiden