0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Nyhedsbrev - Tech og Viden

Kinas formand Mao og Nordkoreas Kim Jong-un har slået sig på musikken: Nu synger de også 70'er-hits

Du inviteres til filmaften og debat...og meget andet i Politikens ugentlige nyhedsbrev om viden og tech.

Nyhedsbrev - Tech og Viden

Kære læser,

Håber du kan tilgive, at denne uges nyhedsbrev kommer en dag for tidligt – allerede her søndag aften. Men der er mange ting på programmet, og da søndag aften er en slags forberedelsesdag for mange, ville jeg gerne nå at komme med et par input.

Jeg vil nemlig: Invitere dig til film. Komme med input til lærere og kursusholdere. Tale alvor om tonen på nettet. Fortælle om en ny slags kunst, som nogle tjener styrtende på. Og tale om Kinas legendariske Formand Mao...nu som rockstjerne. I øvrigt i selskab med Nordkoreas Kim Jong-un, Joe Biden og en stribe amerikanske centralbankchefer.

Mere underligt bliver det da næsten ikke...


Mette Dreyer/POLITIKEN
Foto: Mette Dreyer/POLITIKEN

Syngende statsledere

Så lad os starte fra frisk: Med det underlige.

For har du måske nogensinde set og hørt det gamle kommunist-ikon Mao Tse-tung – Formand Mao – synge Gloria Gaynors 70’er-hit »I will survive«? Ellers skulle du måske lige tjekke det her link.

Hvad siger du?

Hvis du trykker videre på den her Guardian-artikel, vil du se, at der er mere, hvor det kommer fra. Med den såkaldte Wombo AI-app kan man nemlig fremstille alle mulige deepfakes, hvor man kan få alt fra Nordkoreas Kim Jong-un til amerikanske centralbankchefer, Joe Biden og mange andre til at synge et gammelt hit. Eller sådan ser det i hvert fald ud (hvis du vil vide mere om definitionen på bl.a. deepfakes, så klik her for at se en lille oversigt fra Medierådet for Børn og Unge).

Et farligt sted

Takket være stadig bedre algoritmer bliver disse deepfakes også bedre og bedre: Det bliver hele tiden sværere at skelne virkelighed fra fiktion, hvilket vi måske fint kan leve med, når det bare er Formand Mao, der pludselig synger 70’er-hits. Men hvad hvis det var en statsleder, der angiveligt erklærede krig? Eller en terrorist eller anden forbryder, der tilsyneladende fremsatte trusler?

Det er, påpeger den australske professor i kunstig intelligens (AI) Toby Walsh fra University of New South Wales i Sydney, en teknologi, der med sin tilgængelighed og enkelte betjening fører os hen mod »et farligt sted«.

»Denne app (føromtalte Wombo AI, red.) er dog så klart falsk, at den måske kan lære brugerne at være kritiske over for fremtidige videoer af verdensledere, der f.eks. ser ud til at være filmet, mens de gør eller siger noget skørt«, skriver The Guardian.

Jeg citerede for nylig i et tidligere nyhedsbrev avisens skriverier om en anden deepfake-app, Nostalgia, der kan genskabe afdøde forfædre.


Tony Luong/Ritzau Scanpix
Foto: Tony Luong/Ritzau Scanpix

Invitation til film

Jeg lovede dig en invitation til film, og den kommer her: Onsdag 31. marts klokken 17 – lige før påske – har vi i samarbejde med CPH:Dox arrangeret en eksklusiv fremvisning af filmen Coded Bias.

Filmen handler om algoritmer, og om hvordan de bl.a. kan optræde dybt racistisk. Og forstærke racistiske strømninger i samfundet, fordi de systematiserer og med rasende hast kan sprede deres racisme via uigennemskuelige algoritmer i programmer, som måske bruges af politiet eller andre myndigheder.

Når vi taler så meget om algoritmer i denne tid, så skyldes det noget helt enkelt: De er med stor fart på vej ud i samfundet, hvor de blandt andet bruges i det offentlige. Nogle myndigheder bruger algoritmer til at forudse lediges risiko for langtidsledighed, så sagsbehandleren kan behandle det problem...ganske vist inden det er opstået. Algoritmerne sættes nu også ind i et forsøg på Hvidovre Hospital i forbindelse med visitationen af gravide, der ringer til hospitalets jordemødre.

Men hvad indeholder algoritmerne? Hvem holder styr på dem? Hvor klager man over manglende uigennemsigtighed, racisme eller andre problemer? Hvem ved overhovedet, hvilke myndigheder, der bruger algoritmer i deres sagsbehandling? Sidstnævnte problem er bl.a. rejst for ganske nylig af Institut for Menneskerettigheder, der foreslår et register over det (se deres rapport her).

Tilmelding

Tilbage til filmen: Den fremvises ved et coronasikkert online-arrangement, og tilmelding er nødvendig. Det kan du gøre ved at trykke her. Ud over filmen vil der være en efterfølgende debat, hvor du kan møde det radikale folketingsmedlem folketingspolitiker Kristian Heegaard (R), advokat og vicedirektør Birgitte Eiriksson fra Justitia og mig selv.

Men der er mere endnu: Vi har også lanceret en såkaldt digital samling, Politiken Fokus, om algoritmer og hemmelige koder, som du finder ved at trykke her. Samlingen kan læses i sin egen ret, men du kan også bruge den som baggrund for vores arrangement 31. marts.

Skal jeg være helt ærlig: Jeg håber faktisk, at mange af jer, der underviser på grundskoler, erhvervsskoler, gymnasier, højskoler, folkeuniversiteter, universiteter osv., også kan bruge det som inspiration for kurser og undervisning.

Med samlingen vil vi gerne bidrage til grundlaget for en oplyst og bred debat om brugen af algoritmer. Der er masser af fordele at høste ved den slags kunstige intelligens, men der er også nogle alvorlige faldgruber.

Jo bedre vi er rustet til at forstå og diskutere dem, des større chance er der for at politikere og beslutningstagere gør det samme.

Så håber du kan bruge det: Artikelsamling, film og debat. Der kommer meget mere af det.

(og pssssttt...Læs lige Julie Gindrups artikel om TikToks algoritmer, der beskyldes for at filtrere sorte, homoseksuelle og tykke fra...)


Jesper Sunesen / Aller Foto & Vi/Ritzau Scanpix
Foto: Jesper Sunesen / Aller Foto & Vi/Ritzau Scanpix

»Så klamme I er«

Jeg nævnte lige Kristian Heegaard før. Hold da op, hvor må den mand finde sig i meget....ja, undskyld mit franske: bullshit.

Hvis du ikke allerede har gjort det, så læs den her artikel af min gode kollega Kristian Cofixen, der har konfronteret nogle af dem, der sviner Kristian Heegaard til, fordi han sidder i kørestol. En af disse netkrigere truede Corfixen med øretæver, en anden fortrød.

End ikke deltagerne i noget så uskyldigt som TV2’s X-Factor-show kan optræde, uden at blive svinet til. Det kan man se af en lille videosekvens, som TV 2 lagde ud i fredags. Der var beskeder som:

»I er så grimme, I kan ingenting«.

»Jeg hader jer fucking lebber«.

»I burde skamme jer, så klamme I er«.

»Skrid hjem til Afrika«.

»Har du akne?«.

»Du må godt nok have det træls med den hud«.

»Har virkelig siddet i et stykke tid nu og prøvet at komme på den mest hadefulde besked«.

Hvem skriver dog så noget?


Handout/Ritzau Scanpix
Foto: Handout/Ritzau Scanpix

Kryptokunst

Hvis jeg siger non-fungible tokens – eller bare: NFT’er – hvad siger du så?

Ingenting? Okay....men så skulle du måske liiiige læse med til det sidste. For NFT er sidste skrig inden for kunstverdenen, og der kan tjenes svimlende beløb.

Min kollega Emil Bergløv er dykket ned i fænomenet, der med pludselige handler for millioner af kroner har sat kunstverdenen på den anden ende.

»Hver dag har jeg sat mig ved computeren og har skrevet en ny indledning. Ikke fordi jeg ikke kunne bestemme mig, men fordi der i løbet af natten var sket noget nyt vanvittigt«, skriver han i sin indledning.

Vi taler om kryptokunst. Og vi taler om, hvordan man ved hjælp af blockchain kan skabe unikke digitale kunstværker, der er lige så umulige at kopiere end almindelig kunst....eler faktisk sværere.

Den britiske avis The Guardian forklarer det sådan her: Hvis noget er »non-fungible« svarer det til, at vi kan skelne det lige så let, som vi kan skelne mellem en-kroner og samlebilleder af fodboldspillere.

Hvor det kan være svært at skelne den ene en-kroner fra den anden, så kan vi – selv om deres størrelse og dimensioner er ensartede – let skelne samlebilleder af fodboldspillere fra hinanden, fordi de viser forskellige spillere som vi har en holdning til.

Kryptovalutaer som bitcoins og den slags er fungible: De har samme funktion og er lige meget værd. Men non-fungible tokens er forskellige: Takket være blockchain teknologi kan man her skabe helt unikke kunstværker, som hverken kan ændres eller kopieres og dermed er de også velegnede som investeringsobjekter.

Stadig ikke med? Læs de to artikler. Der er nogle noder, man simpelthen må være med på...


Lars Hansen
Foto: Lars Hansen

Taletid udløbet

Kære læser. Jeg fornemmer (se foto), at min taletid er ved at være opbrugt. Men nu forstår du måske, hvorfor jeg udsendte nyhedsbrevet en dag før: Du kan nærmest ikke nå at læse det på en enkelt mandag.

Du er dog - som altid - velkommen til at sende mig ris, ros og kommentarer på mail: michael.jarlner@pol.dk.

Du finder mere tech- og viden-stof på vores særlige undersektion, hvor der i bunden også er en stribe podcasts, du måske har lyst til at lytte til.

HVIS du nu synes om nyhedsbrevet. Og hvos du nu synes, at andre kunne have glæde af det, så send det gerne videre. Interesserede kan, kvit og frit, få deres helt eget nyhedsbrev ved at tilmelde sig her. Tech&Viden er markeret ved en blå drone. Men der er i øvrigt mange andre gode nyhedsbreve.

Så tak for nu. Må du få en fantastisk og coronafri uge!



Netkrigerne I


Netkrigerne II


Kryptokunst


TikTok


Tech-professor Mikkel Flyverbom


Viden


Podcast


Annonce

For abonnenter