0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Per Marquard Otzen/per.marquard.otzen@pol.dk
Foto: Per Marquard Otzen/per.marquard.otzen@pol.dk
Nyhedsbrev - Tech og Viden

Forskerne har travlt med at udforske vores hjerner: Kan vi ende som hestene, der blev overhalet af biler og ny teknologi?, spørger en verdensberømt forfatter

Politiken og CPH:Dox inviterer igen til film og debat - denne gang om din hjerne.

Nyhedsbrev - Tech og Viden

Kære læser,

Så kan du godt tage hjelm på og spænde sikkerhedsbæltet, for nu bliver det vildt: Vi skal tale om vores hjerner, og om forsøget på at efterligne i hvert fald dele af vores intelligens.

Anledningen er, at vi og CPH:Dox klokken 20.30 i morgen (tirsdag 27. april) viser filmen The Brain online. Det er en vild og futuristisk rejse ind i nogle af verdens førende forskeres forsøg på at forstå den menneskelige hjerne og udvikle kunstig intelligens (tilmelding her).

Faktisk foregår udviklingen af machine learning i disse år så hurtigt, at vi kan ende med at udvikle avanceret kunstig intelligens, førend vi forstår, hvordan vores egne hjerner virker, påpeger den tysk-amerikanske neurolog Christof Koch i filmen og skitserer i filmen et perspektiv:

I og med at vores dominans over kloden baserer sig på, at vores art er mere intelligent end alle andre, kan vi så også miste den position, hvis kunstig intelligens bliver endnu dygtigere?

Roald Als/POLITIKEN
Foto: Roald Als/POLITIKEN

Hest eller Lamborghini?

Et andet spørgsmål: Behøver kunstig intelligens være lige så avanceret som den menneskelige hjerne og dens mange kringlede følelser, fornemmelser og empatier for at udkonkurrere den? Eller er det nok, at den arbejder mere direkte på sine opgaver?

I bestseller bogen Homo Deus minder den israelske forfatter Yuval Harari om hestens skæbne under den industrielle revolution:

»En almindelig arbejdshest kan lugte, elske, genkende ansigter, springe over hegn og gøre tusinde andre ting bedre end en Ford T eller en Lamborghini til mange millioner kroner. Men biler erstattede ikke desto mindre heste, fordi de var langt bedre til at udføre de få opgaver, som systemet virkelig havde brug for«.

Nicola Pitaro/ETH Zürich/Nicola Pitaro
Foto: Nicola Pitaro/ETH Zürich/Nicola Pitaro


Kan hjernen hackes?

I filmen kan du også møde neurologen og kommunisten Niels Birbaumer, der viser, hvordan han ved hjælp af 128 elektroder kan etablere kontakt til patienter, der ellers ligger lammede og passive hen – men med funktionsdygtige hjerner, hvis signaler så at sige er lukket inde, så de hverken kan tale eller bevæge sig.

Men hvis man kan det, så kan man også hacke den menneskelige hjerne, advarer han og opfordrer til at blokere for alle de private firmaer, der lige som Facebook, Google og Amazon er med helt fremme i forsøget på at omsætte den menneskelige hjerne til algoritmer.

Faktisk er det ikke mange uger siden, at Facebook fortalte om, hvordan firmaet har opfundet et armbånd, der kan oversætte signaler fra hjernen, så man kan flytte digitale objekter ved blot at tænke på det (se det her). Det amerikanske magasin Forbes havde for nylig også en god artikel om emnet: Facebook satser på hjernekontrol-teknologi. Vil det kunne betale sig?

Christophe Simon/Ritzau Scanpix
Foto: Christophe Simon/Ritzau Scanpix

Neurokapitalisme

»Neurokapitalisme«, kaldte det amerikanske netmedie Vox de privatejede techgiganterns forskning i vores hjerner helt tilbage i december 2019. I en rasende spændende artikel (se den her) spurgte Vox også den italienske bioetiker Marcello Ienca, om man skulle blokere private firmaer fra neuroteknologier og klassificere dem som offentligt gode.

Hans svar var ’ja’, for Ienca frygtede, at profitstyrede virksomheder både kunne gøre skade på vores samfund eller uddybe den sociale ulighed ved at tilbyde særlige ydelser til velstillede, der kan betale sig til bedre intelligens.

»Jeg mener, at staten skal spille en aktiv rolle for at sikre, at disse teknologier når frem til de rigtige mennesker«, sagde han.

Pool/Ritzau Scanpix
Foto: Pool/Ritzau Scanpix

Skidegodt....Vestager har en plan

EU-kommissionen er netop kommet med et udspil til verdens første regulering af kunstig intelligens, som rammer dette og mange andre felter. Udspillet, som du kan læse her, vil bl.a. forbyde kunstig intelligens, der manipulerer den menneskelige adfærd eller frie vilje. Det er kæmpe stort, hvad EU-kommissionen har fat i, men spørgsmålet er naturligvis: Kan EU alt det, EU gerne vil? Techgiganterne bor jo i stor stil i USA og Kina.

Det bliver et af emnerne, når vi efter filmen i morgen diskuterer perspektiverne med føromtalte Christof Koch fra filmen. Derudover kan du møde Weekendavisens videnskabsjournalist og neurobiolog, Lone Frank, samt CBS-professor, forfatter og Politiken-kommentator Mikkel Flyverbom. Jeg selv er moderator. Du kan følge debatten via Politikens Facebook Live – også selv om du ikke har nået at se filmen.

Nedenfor en række artikler, jeg vil anbefale dig at læse. De fleste er spritnye, men jeg har også taget et par stykker med fra arkivet, som du måske vil finde spændende i forhold til det med hjernen og filmen.


Philip Ytournel/POLITIKEN
Foto: Philip Ytournel/POLITIKEN