0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Anne-marie Steen Petersen/Politiken-Tegning
Foto: Anne-marie Steen Petersen/Politiken-Tegning
Nyhedsbrev - Tech og Viden

Vi skal længere ind....: Tech-firmaerne vil helt ind i din hjerne

Nyhedsbrev - Tech og Viden

Kære læser

I weekenden kunne man i The Washington Post læse denne artikel: »Dit tech-udstyr vil gerne læse dine tanker. Hvad skulle kunne gå galt?«.

Artiklen handlede om, hvordan neurologen Ramses Alcaide i årevis har arbejdet med udviklingen af et såkaldt hjerne-computer-interface, der alene med tankens kraft gør det muligt at styre software og fysiske objekter.

Og så langt er Ramses Alcaide nu kommet, at han via sit firma Neurable er begyndt at sælge høretelefoner, der via elektroder hævder at kunne måle din hjerneaktivitet og fortælle dig, hvornår du er mest effektiv.

»Der var engang, hvor vi opfattede det at kunne styre ting med tankens kraft som science fiction. Men nu er det ved at blive til virkelighed, og Neurables interface er kun et af de produkter, som firmaer forsøger at udvikle, og som vil udløse en forbrugerrevolution inden for elektronik«, skriver manden bag artiklen, Dalvin Brown.

Han minder om, at det ikke er længere siden end sidste måned, at Facebook afslørede planer om at oversætte tanker til digitale kommandoer (se eventuelt forrige nyhedsbrev ved at trykke her).

Per Marquard Otzen/Politiken-Tegning
Foto: Per Marquard Otzen/Politiken-Tegning

Du er din hjerne

Men hvor techindustrien fornemmer en ny – og potentielt indbringende – techrevolution, så er en del etikere bekymrede:

»De hæfter sig ved, at der ikke er nogle love, der regulerer hvordan hjerneteknologi må bruges i forbrugsgoder, og at der ikke er nogen kontrol med, hvad techfirmaer stiller op med den information om din hjerne, som de opnår«,skriver Dalvin Brown videre.

Og så tilføjer han dette citat af Rafael Yuste, der leder det amerikanske Neurotechnology Center at Columbia University: »Hjernen er det, der gør dig til menneske. Du er din hjerne. Hvis teknologien kommer ind i din hjerne, kommer den ind i selve dig«.

Man mindes næsten den danske komiker Rasmus Botofts »Lille Gumbas«: Du skal på en rejse helt ind i sindet (trænger du til et grin, så gense den lige her).

Philip Ytournel/POLITIKEN
Foto: Philip Ytournel/POLITIKEN

Hjerne-debat

Artiklen i Washington Post rammer lige ned i en debat, vi og Cph:Dox havde her på Politiken i sidste uge i forbindelse med den nye film The Brain (se mere her).

Filmen handler både om vores forståelse af den menneskelige hjerne – som endnu er meget lille – og om, hvordan vi alligevel er i fuld gang med at udvikle kunstig intelligens.

Debatten, som du kan se eller gense ved at trykke her, handlede ikke mindst om, hvorvidt det i en situation, hvor vi end ikke forstår vores egen hjerne, er ansvarligt at udvikle kunstig intelligens, som dermed ikke kan kodes til menneskelige følelser som empati. Og en kunstig intelligens, som ifølge den internationalt kendte, tysk-amerikanske neurolog Christof Koch (han deltog i både debatten og filmen The Brain) vil kunne udfordre menneskets dominans inden for et par generationer.

Bør vi ikke regulere i tide?, ville nogle af os gerne vide.

Nej, mente Koch, for indimellem må man lade fremskridt ske, og så regulere bagefter, HVIS der skulle være et problem. Lige som med det 19. århundredes industrielle revolution: Vi vidste ikke, hvor det endte, men vi fik en masse godt ud af den.

Jo, jo, men vi fik også klimaproblemer, lød en indvending. Så måske havde det alligevel været godt, hvis vi allerede dengang havde tænkt klimaet med ind i ligningen. Hvorfor ikke lære af det? Og hvorfor ikke lære af, at vi også bare lod Facebook udvikle sig ureguleret, førend vi opfangede faren for demokratiet og nu forsøger at lappe på skaderne?

Roald Als/POLITIKEN
Foto: Roald Als/POLITIKEN

Et efterspil på Politiken

Det var en virkelig spændende debat, som også Weekendavisens skarpe og neurologiuddannede videnskabsjournalist, Lone Frank, deltog i. Og en debat med et lille efterspil:

For da vi var færdige, skrev Christof Koch til os i panelet, at den europæiske hang til at ville regulere forskningen og bl.a. udviklingen af kunstig intelligens (EU-kommissionen er netop kommet med sådan et udspil) nok var en af de ting, der havde fået ham til at flytte fra Tyskland til USA.

Hvortil CBS-professor Mikkel Flyverbom, der også skriver klummer i Politiken, pænt svarede, at det måske netop er derfor, han er så glad for at bo i Europa. (Jeg har af begge fået lov at referere).

Men prøv selv at lytte til debatten og overvej, hvad du tænker: Hvordan undgår vi at havne som maskinstormere, der kæmper for verden af i går og ikke tør fremskridt? Og hvordan undgår vi omvendt en udvikling, der løber af sporet? Det er ikke nogen let debat, men som du kan se, trænger den sig på.

Det går i det hele taget hurtigt på mange fronter i disse år.


Roald Als/POLITIKEN
Foto: Roald Als/POLITIKEN

Hemmelige hollandske algoritmer

I øjeblikket har vi en del fokus på anvendelsen af algoritmer, ikke mindst i det offentlige (hvad er nu lige en algoritme...? Det kan du se ved at trykke her).

Her i weekenden dykkede jeg selv ned i det, der endte som en hollandsk skandale, da man i jagten på socialt bedrageri kørte nogle hemmelige algoritmer i stilling. Det gik rigtig galt, for algoritmerne blev især sat ind mod indvandrere og socialt svage og endte med, at tusindvis af hollændere uden grund blev beskyldt for at snyde med offentlig støtte. Det hele endte med, at ministerpræsident Mark Rutte (tegningen ovenfor) udskrev valg i januar (den artikel kan du læse her).


Mette Dreyer/POLITIKEN
Foto: Mette Dreyer/POLITIKEN

Film og debatter

Kære læser....man skal jo undgå at gentage sig selv for ofte, så denne gang vil jeg IKKE opfordre til, at du spreder ken