0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Philip Ytournel/POLITIKEN
Foto: Philip Ytournel/POLITIKEN
Nyhedsbrev - Tech og Viden

Kunstig intelligens har luret det: Se hvem der vinder EM i fodbold

Kunstig intelligens placerer Danmark bedre end Sverige og England.

Nyhedsbrev - Tech og Viden

Kære læser,

Mon ikke vi er mange, der har det ambivalent med fodbold-EM efter Christian Eriksens grufulde hjertestop i landskampen mellem Danmark og Finland i lørdags? Man er glad for, at han er i gode hænder. Imponeret over landsholdets reaktion. Og fuld af respekt over for reaktionen fra omverdenen, andre EM-hold og deres tilskuere – ikke mindst de finske. Men man skal også lige genfinde glæden og entusiasmen, ik’?

Men hvis landsholdet kan, kan vi andre vel også...

Jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg op til landskampen osede af begejstring over et møde, som vores techjournalist Julie Gindrup og jeg havde med to af landsholdets hemmelige våben: Landsholdets dataanalytiker Mounir Akhiat og hans datamakker i IBM, dataingeniøren Henrik Toft (læs hele artiklen her).

I et ellers trist mødelokale med det længselsfulde navn »1992« førte de to os gennem stribevis af data og statistiske begreber som XG, VAP og SPR, der er statistiske mål for spil og spillere. For sagen er, at datarevolutionen er nået til sportens verden, og ikke mindst til fodbolden, hvor de yderligere raffinerer analysen af fodboldspillet.

Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Landsholdets dataanalytiker Mounir Akhiat.

Cand. fodbold

Hvis man skal forstå genialiteten hos en spiller som Christian Eriksen, du’r det ikke, at man kun kigger på de omkring to minutter, hvor han er i direkte boldkontakt. Den forstås først for alvor, når man ser, hvad han foretager sig i de øvrige 88 minutter af en kamp. Data giver værdi til ting, der ellers let bliver overset.

Og dataanalysen forsøger at rense ud i det, psykologer ville kalde »kognitiv bias«: At vi lægger særlig vægt på det, vi kan huske, fordi vi ofte vil opfatte det, vi kan huske, som vigtigt. Vi husker det flotte hovedstødsmål, men ikke hvem der startede det angreb, som ledte op til – og skabte – situationen.

Det er her dataanalytikere som Mounir Akhiat (foto ovenfor) og Henrik Toft kommer ind i billedet: De indsamler i titusindvis af data, raffinerer og kategoriserer dem, så de kan bruges ved udformningen af taktikken. For hvorfor lægge an til ganske vist seværdige langskudsmål, når man nu ved, at det er ti gange mere effektivt at søge tættere ind mod mål?

De to dataanalytikere er del af en international trend, der har stået på i nogle år. Allerede for 10 år siden hyrede Liverpool et dataanalytisk dream team med den Cambridge-uddannede matematiker Ian Graham, matematikeren William Spearmann med en fortid i det schweiziske eliteforskningscenter i Cern, astrofysikeren Tim Waskett og statistikeren Dafydd Steele.

»Jürgen Klopp (træner for Liverpool, red.) vinder på data«, fortalte Mounir Akhiat os.

Franck Fife/Ritzau Scanpix
Foto: Franck Fife/Ritzau Scanpix

Vinderen af EM bliver...

Danske FC Midtjylland er i øvrigt en af stjernerne inden for fodboldverdenens sporttech. Men du møder også folk som den hollandske storklub Ajax Amsterdams Vosse de Boode, der er head of sport science and data analytics – bemærk lige titlen.

Det hele følger naturligvis en trend fra USA, hvor brugen af data for alvor blev populariseret med filmen Moneyball om en baseballtræner, der på sit ellers undselige hold brugte data til at slå samtlige storhold.

Ifølge den tyske journalist Christoph Biermann, der bl.a. har skrevet bogen Football Hackers - The science and Art of a Data Revolution, havde de 30 baseballhold i USA’s Major League Baseball i 2017 ansat 250 dataanalytikere: »De fleste af dem med en akademisk baggrund eller ph.d i matematik, statistik eller IT«, skriver han.

Der er naturligvis en kæmpe forretning omkring det. Det danske landshold samarbejder med IBM, og der er i det hele taget en milliardindustri af sporttech-analytikere og bettingbureauer. Det handler om de mest præcise analyser og forudsigelser af, hvad der sker, hvis nu modstanderen skifter nummer 7 ud med nummer 16: Hvordan ændrer det holdets dynamik?

Og bettingbureauerne og andre analytikere bruger avancerede modeller til at se, hvem der vinder og hvornår. Og nå ja...inden vi glemmer det, må vi da hellere lige fortælle, at Frankrig under cheftræner Didier Deschamps (foto ovenfor) vinder dette års EM.

Det mener i hvert fald firmaet Besoccer, der ifølge eget udsagn har pløjet mange tusinde data igennem, foretaget 40.000 simuleringer og ved hjælp af kunstig intelligens (AI) sat procentsatser på holdenes vinderchancer. Belgien er næststørste favorit, mens Danmark har ottende største chance – bedre end både England og Sverige.

Se, nu behøver du ikke se mere fodbold i tv...der er sikkert også andre ting at gøre, ik?


Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Bramsens cyberhjemmeværn

Vores cybersikkerhed er en af tidens store emner. Forsvarsminister Trine Bramsen vil lige frem oprette et »cyberhjemmeværn«, hvilket en ekspert dog ikke er videre imponeret af.

Peter Kruse, der er en af Danmarks førende eksperter i it-sikkerhed og grundlægger af sikkerhedsfirmaet CSIS, mener faktisk, at regeringens nye udspil til styrket cybersikkerhed i nogle tilfælde vil gøre ondt endnu værre: Uprøvede hjemmeværnskræfter i en virksomheds komplicerede netværk kan gøre mere skade end gavn.

Og, påpeger han, så er der i dag et mistillidsforhold mellem »samfundskritiske virksomheder« og Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), der ellers skal hjælpe med os med cybersikkerheden. Men siger han:» Vi har jo set, hvordan FE deler alle de data, der går gennem danske kabler, med den amerikanske efterretningstjeneste NSA«.

På den måde kan FE’s samarbejde med den amerikanske efterretningstjeneste om udlevering af såkaldte kabeldata, der bl.a. har muliggjort spionage mod Angela Merkel, ende som en boomerang, der bestemt ikke gør noget godt for vores cybersikkerhed. Læs hele artiklen her.


Olivier Morin/Ritzau Scanpix
Foto: Olivier Morin/Ritzau Scanpix

De kriminelles Airbnb

Vidste du i øvrigt, at internationale hackergrupper