Kære læser,
Velkommen til fjerde særudgave af Politikens nyhedsbrev om tech og viden i anledning af techfestivalen i og omkring Kødbyen i København. Lad os starte med et lille hverdagsgys, for overvej lige det her:
Er det egentlig en god ide, når du køber vin, smøger eller chips med dit betalingskort?
Eller burde du bruge kontanter, så den slags informationer ikke en dag havner hos dit forsikringsselskab, hvorefter det - måske - kører oplysningerne sammen med din dna-profil og derefter tager stilling til, om det vil forsikre dig, hvad det eventuelt vil kræve af din livsstil, eller hvad det skal koste.
Se lige, hvem der spørger
Vi har sikkert alle sammen tumlet med den slags spørgsmål på et eller andet tidspunkt, og de fleste af os har sikkert også slået det hen igen.
Dels kan man jo være bange for alt. Dels er det faktisk forbudt for forsikringsselskaber at skaffe og bruge den slags data, så lovgivningen sætter klare grænser. Og endelig har vi lige fået en databeskyttelseslov (GDPR), der giver os endnu mere kontrol over vores data.
Alligevel var der sikkert mange på techfestivalen i Kødbyen i København i går, der bed mærke i afsenderen på advarslen.
Den kom nemlig hverken fra en eller anden frygtsom cyberhippie eller overophedet science fiction-forfatter, men derimod fra selve toppen af techindustrien i skikkelse af Kim Escherich, der er innovationsarkitekt hos IBM.
Og lad det være sagt med det samme: Kim Escherich sagde ikke, at man absolut skulle købe sine varer kontant, men han rejste spørgsmålet: Kan vi have tillid til, at vores data ikke misbruges og - på et eller andet tidspunkt - ender de forkerte steder og med at kunne blive brugt imod os.
Intelligent støv
Han sagde det samtidig med, at han fortalte om 'intelligent støv' - også kaldet smart dust - der kan blive en del af vores virkelighed om blot et par år: Det er bittesmå computere, der er på størrelse med støv, og som Kim Escherich ser som en nøgle til fremtidens markedsføring:
Hvis man eksempelvis kommer det intelligente støv på frugterne i supermarkedet, så vil det f.eks. kunne afgive informationer om, hvor meget sprøjtegift, der er tilbage på de dejlig grønne Granny Smith-æbler.
I lægevidenskaben ville den slags minicomputere kunne hjælpe med at spore sygdomme og svulster i hjernen, hvor det er svært at komme til.
Men hvad nu hvis...
Men der er også en bagside: For hvad nu, hvis det er de forkerte, der bruger teknikken: Politiet, der bruger det til overvågning af folk, der intet aner? Et diktatur, der på den måde kan følge mennesker, hvor de end er - og måske en dag sende informationer tilbage til computeren? Falder en af privatlivets allersidste bastioner?
Vi er der ikke. Og vi kommer der måske heller aldrig. Men for Kim Escherich står Kina som et skræmmeeksempel på, hvordan man på få år og ved hjælp af big data, automatisk ansigtsgenkendelse og overvågning har opbygget et regulært it-diktatur.
Derfor skal vi diskutere, hvilke data vi afgiver. Vi skal diskutere tilliden til, at de regler, der regulerer brugen af vores data i dag også gælder i morgen. Og vi skal interessere os for, hvem vi afleverer vores data til. Det gør Kim Escherich, som også er en del af tænketanken Nordic Bildung samt folkeoplysningseksperimentariatet Fremvirke, der netop diskuter den slags problemstilinger.
Dilemmaer i kø
I det hele taget var der masser af dilemmaer på techfestivalen i går. Nogle af dem blev stillet af dataetikerne i Dataethics og Siri-kommissionen, som er blevet til i et samarbejde mellem ingeniørforeningen IDA og det radikale folketingsmedlem Ida Auken. Siri-Kommissionen er i gang med at kortlægge, hvordan Danmark kan udnytte udviklingen inden for kunstig intelligens.
Et af dilemmaerne lød: Vi kan spare tid og penge samt øge trafiksikkerheden, hvis vi tillader en effektiv trafikovervågning. Men hvornår overtræder vi tærsklen til masseovervågning? Mener du:
a. Det er vigtigt for mig at kunne bevæge mig frit rundt, og at mine bevægelser ikke kan spores?
b. Det er okay, at myndighederne følger mine bevægelser i det offentlige rum, hvis det kan hjælpe trafikplanlægningen?
Der var dem, der mente, at den slags data allerede ligger hos Google og Facebook, og at man derfor lige så godt kunne give dem til sin regering. Og så var der dem, der omvendt mente, at præcist dét er et farligt synspunkt, fordi det aldrig er for sent at vende en udvikling, der går den forkerte vej.
Anonymitet kan brydes
DTU-professor Thomas Bolander fandt det afgørende, at den slags data forbliver anonyme, men påpegede samtidig, at den anonymitet meget hurtigt kan gå fløjten, hvis man samkører forskellige datasæt.
En anden pegede på, at øget trafikovervågning vil være en naturlig del af en verden med selvkørende biler, men erkendte, at der sikkert er større grund til at være tryg ved den slags trafikovervågning i Danmark end i Kina.
Du kan selv fortsætte diskussionen...
Fra redaktionen
Der sker nye spændende ting på techfestivalen i dag, se selv pogrammet. En af dagens store begivenheder bliver den amerikanske science fiction-forfatter Bruce Sterling, der taler på den store cirkelscene i Kødbyen klokken 15.30.
Politiken er til stede med en lokalredaktion i kødbyen, og du kan nå os ved at skrive til enten jens.bostrup@pol.dk eller undertegnede michael.jarlner@pol.dk.
Vi skriver nyheder til både den trykte udgave af Politiken og politiken.dk, hvor techstoffet er samlet på en særlig undersektion for tech og viden, så du nemt finder det hele.
Du er velkommen til at fortælle andre om vores nyhedsbrev, der normalt kun kommer om managen. De kan tilmelde sig her.
Nedenfor nogle artikler fra techfestivalen og andre dele af techverdenen, som du forhåbentlig finder spændende.
Tak for, du læste med.
