0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen
Nyhedsbrev - Tech og Viden

Techfestival dag 5: Silicon Valley skal ikke bestemme over internettet

Her er konklusionerne: Politiken afrunder den store techfestival i København

Nyhedsbrev - Tech og Viden

Kære læser,

I dag slutter den årlige techfestival i København, og dermed er dette også sidste særudgave af Politikens nyhedsbrev om viden og tech. Det ligger ligefor at gøre en slags status.

1. Danmark som midterpunkt

For det første lykkedes det techfestivalen at placere sig som et midterpunkt mellem Det vilde Vest i Silicon Valley og Det vilde Øst i Kina.

I Det vilde Vest har en næsten utæmmet libertarianisme skabt enorme resultater som Google, Amazon, Facebook, Apple og Twitter, som vi nødigt vil være foruden. Men den har også været så fokuseret på alt det, der var teknisk muligt, at etikken og omtanken for det omgivende samfund indimellem er gået fløjten. Vi har mistet vores privatliv og kæmper for at bevare vores demokrati.

I Det vilde Øst har præsident Xi sat sig i spidsen for et statsstyret teknologisk kvantespring, der på den ene side har skabt imponerende resultater inden for kunstig intelligens, men som nu også bruges som så effektivt et overvågnings- og magtinstrument, at eksperter i dag taler om et regulært it-diktatur. Automatisk ansigtsgenkendelse finder dig overalt, og din socialkredit afgør dine - og måske også din nærmeste families - fremtid.

Den københavnske techfestival tilbød sig som et midterpunkt mellem det vilde vest og det vilde øst: Som et centrum for den etiske samtale om ikke bare alt det, vi kan rent teknisk men også om, hvad vi selv ønsker, den ny teknologi skal kunne bruges til.

Tech-hippier

Den såkaldte techhippie Galit Arie formulerede det elegant, da hun i Kødbyen deltog i et såkaldt Woodstock-topmøde:

»Jeg elsker tech. Teknologien kan ikke gøre noget forkert. Den gør præcist, hvad den er blevet designet til. Når den virker diskriminerende, når den skader mennesker og samfund, så er det kun fordi mennesker har begået fejl eller forsynet den med deres fordomme og tankeløshed. Og det er kun godt, for menneskelige fejl kan rettes«.

Men præcis derfor er det også indlysende rigtigt at fokusere på etikken bag de menneskelige valg, og det var netop et af techfestivalens mål.

Hvis man som techentreprenøren Tariq Krim, der er tidligere techrådgiver for den franske regering, mener, at den etiske udfordring fra den teknologiske revolution i dag er mindst lige så vigtig som klimaforandringerne, så er det også et oplagt sted at søge hen for et land som Danmark: Som et center for den etiske samtale om den teknologiske udvikling og de rammer, vi vil lægge rundt om techgiganterne.

I alt for mange år har stater og institutioner halset efter techgiganterne. Det er nu, de som repræsentanter for nationalstater og folkestyrede fællesskaber skal definere den etiske ramme.

Danmarks første skridt

Danmark har i og for sig taget et første skridt i erkendelsen: Vi har som det første land i verden udpeget en techambassadør, Casper Klynge, der i sit første år har gjort sit til at sætte tech på den internationale dagsorden. Og som, viste det sig på techfestivalen, nu også har inspireret FN's kontor for menneskerettigheder (OHCHR) til at placere en repræsentant i Silicon Valley. Det er en god start.

Samtidig har København budt sig til som et centrum for den etiske diskussion, og techfestivalens arrangører - Thomas Madsen-Mygdal og Marie Gørvild - har vist, at de både kan håndtere diskussionen og tiltrække over 16.000 besøgende.

Nu er det op til techambassadørens politiske chef, udenrigsminister Anders Samuelsen (L), at formulere en klar og konkret strategi for de næste skridt og - måske - til for en kommende statsminister at udpege en egentlig teknologiminister med særligt ansvar for teknologisk og videnskabelig etik.

Danmark kan på techfeltet markere sig som den humanitære stormagt, vi engang var på andre felter.

2. Den etiske diskussion

Den københavnske techfestival markerede også et andet vendepunkt: Efter et par år, hvor techindustrien har været under stadig heftigere beskydning - et såkaldte techlash - for sin forstyrrelse af demokratiet, monopoldannelse, skattetænkning, indtrængen i vores privatliv og så videre, så satte techfestivalen i høj grad fokus på løsninger.

Diskussionerne gik fra det inderste om, hvad vi selv kan gøre, til det helt overordnede om, hvordan vi som samfund styrer udviklingen derhen, hvor vi gerne vil være.

Føromtalte Tariq Krim talte om sin Slow Web-bevægelse og om, at mennesker må tage ansvar for deres digitale adfærd på samme måde, som vi selv må tage ansvar for, hvad vi stopper i munden. Det er let at spise fastfood hver dag, men du bliver usund af det. Det er også lettest at opføre sig hovedløst på nettet, men din digitale sundhed - dit privatliv - tager skade.

Så vi må som forbrugere danne bevægelser - og dermed kommercielle markeder - der kræver respekt for vores data og privatliv. Politikerne kan hjælpe os med regler om databeskyttelse (GDPR), men vi må selv udnytte mulighederne - lidt som med økologi: Politikerne kan  skabe rammerne for økologisk landbrug, men ikke tvinge os til at købe økologisk.

Medarbejderansvar

Som medarbejdere har vi også et ansvar og en rolle at spille. Lige som da Googles ansatte sagde fra over for techgigantens samarbejde med militæret om at kombinere droneteknologi med avanceret kunstig intelligens og ansigtsgenkendelse.

Politikere og borgere har også et fælles ansvar: Borgerne kan på et splitsekund miste tillid til brugen af f.eks. trivselsundersøgelser, hvis politikere og embedsfolk misbruger tilliden til i det skjulte at videresende data til andre dele af forvaltningen.

Ministre skal stå på mål for de borgere, der vælger dem, og ikke - som i forhold til den såkaldte Gladsaxemodel - være dem, der baner vej for øget overvågning af deres egne borgere og vælgere.

Techfestivalen i København pegede mod eget ansvar og løsninger. På den måde blev festivalen ikke bare en megafon for kritik, men også til begyndelsen på en løsningsorienteret redskabskasse.

3. Lidt som en køkkenkniv

Selvfølgelig blev der også talt om teknologi og muligt misbrug af den på techfestivalen. Det manglede bare, for sammen med de mange nye teknologiske muligheder følger også risici for misbrug. Det er lidt som med køkkenknive: De er pokkers praktiske, men kan naturligvis ende som mordvåben.

Mon ikke IBM-innovationsarkitekten Kim Escherich var en af dem, der fik det til at risle mest ned ad ryggen, da han fortalte om intelligent støv: Minicomputere på størrelse med støvkorn, der eksempelvis kan drysses ud over de grønne æbler i supermarkedet og derefter fortælle forbrugeren, hvor meget sprøjtegift, der sidder på dem. Eller som kan sendes ind i kroppen og selv finde sygdomme. Det var den gode version.

Men den slags kan også bruges til meget andet mindre tiltrækkende, f.eks. en konstant overvågning af vores bevægelser. Vi skal som samfund sørge for, at der sættes grænser, så vi ikke ender som i Kina, sagde Kim Escherich, der selv er aktiv i