Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Bernadett Szabo/Ritzau Scanpix
Foto: Bernadett Szabo/Ritzau Scanpix
Enjoy Budapest Cafe: Her kan du få morgenmaden serveret af en robot. Den kan dog godt spilde lidt, fortæller en gæst.
Nyhedsbrev - Tech og Viden

Regeringen taler om 'disruption', en robot serverer morgenmad, og i aften kommer Google's regnskab

Fremtiden ikke bare kommer - den er her, fastslår Politikens ugentlige nyhedsbrev om viden og tech, der i denne uge varmer op til Googles regnskab og et afsluttende møde i regeringens Disruptionråd.

Nyhedsbrev - Tech og Viden

Kære læser,


Hvad siger du til at få serveret din morgenmad af en robot? Eller at blive underholdt af en robot, der kan danse, fortælle vittigheder eller blot agere venlig receptionist?


Du kan prøve det, hvis du besøger Enjoy Budapest Cafe i den ungarske hovedstad Budapest (her er en lille video). Her går - eller rettere: triller - 16 robotter rundt og serverer og underholder på cafeen, der drives af IT-virksomheden E-Szoftverfejleszó.


Robotterne arbejder indtil videre sammen med almindelige kødelige mennesker på cafeen, hvis ejer blot vil vænne os til robotternes indtog. Og som over for nyhedsbureauet Reuters forsikrer, at de ikke ikke tager job fra nogen. Tværtimod, forsikrer Tibor Csizmadia:


» Faktisk har vi lige nu dobbelt så mange ansatte som før, fordi vi er nødt til at have IT-specialister i kulissen for at kunne arbejde med 16-20 robotter fra klokken ni om morgenen til klokken ni om aftenen«.


Bemærk de to underliggende pointer: Robotter udraderer ikke nødvendigvis vores job, men de stiller ofte krav om nye kompetencer.


Regeringen og Disruptionrådet

Lige præcis de pointer bliver en af de store temaer i denne uge, når regeringens såkaldte disruptionråd på torsdag holder sit afsluttende møde. Rådet, der består af eksperter, erhvervsfolk, politikere, repræsentanter for arbejdsgivere og lønmodtagere samt en enkelt komiker, blev nedsat i maj 2017.


Det skal komme med forslag til, hvordan vi som samfund forbereder os på det, World Economic Forum i Davos kalder Den fjerde Industrirevolution: Hvordan bruger vi de nye teknologiske muligheder bedst muligt og sikrer, at arbejdsmarkedet kan følge med og ikke blot udsættes for teknologisk løndumping.


En af de store ubekendte er, om Disruptionrådet ender med konkrete forslag, der kan omsættes i lige så konkret handling. Erhvervsministerens dataetiske udvalg, der er en aflægger af disruptionrådet, er allerede klar med anbefalinger til en bedre dataetik. De bygger dog primært på et frivillighedsprincip og rummer gode råd, som virksomheder så kan forpligte sig til at leve op til. Hvad siger mon Facebook?


De glade glæder sig over, at dataetik således sættes på dagsordenen. De sure ser en ordning, der ikke er en tøddel stærkere end moralen hos en virksomheds svageste led. Banksektoren har lært os at tage de mange lovende formuleringer om samfundsansvar med et vist gran salt...


Tjek Googles regnskab

Jeg ved, at alt det der med disruption kan lyde underlig ukonkret og konsulentagtigt - faktiske truede en kollega engang med at punktere min cykel, hvis jeg sagde ordet bare een gang til... Så dét gør jeg ikke. Men prøv så lige at læse den her indledning fra det amerikanske magasin Forbes, der for et par dage siden varmede op til det årsregnskab, der sent mandag kommer fra Google-moderselskabet Alphabet, der blandt meget andet investerer massivt i selvkørende biler og kunstig intelligens:


»Forestil dig at du står ved kantstenen ved et fortov og en taxi kører ind til siden...men der er ingen chauffør indeni. Du kravler ind bagi og trykker på start-turen-knappen. Bilen sætter i bevægelse. Den kører af sig selv. Det lyder futuristisk, ik’?«, indledte artiklen og fastslog så, at de selvkørende biler faktisk allerede triller rundt på amerikanske veje.


Og artiklen fortsætter: »Fuldt selvkørende biler kører lige nu rundt i Phoenix i Arizona. Du kan tilkalde dem lige som med en Uber. Og selskabet bag det hele hedder Waymo, der er et datterselskab af Alphabet, bedre kendt som Google. Lad mig sige dig det her...Waymo er absolut dominerende i spillet om selvkørende biler. Dets selvkørende flåde har allerede kørt mere end 11 millioner miles (17,7 millioner kilometer) på amerikanske veje. Hver måned lægger dets biler yderligere en million miles til hver måned. Den kunstige intelligens bag disse biler lærer og forbedres for hver kørt mile«.


Manden bag artiklen, finansskribenten Stephen McBride, peger på, at der i disse år foregår et heftigt kapløb om at vinde den nye førerløse teknologi mellem Google-selskabet Waymo og Tesla, Uber, Ford samt en stribe andre bilgiganter, men at Waymo fører af en simpel grund: Takket være Googles næsten-monopol på søgninger på internettet, tjener selskabet så enorme beløb på at sælge annoncer, at det uden at skulle låne penge kan poste milliarder af kroner i udviklingen af selvkørende teknologi... og for den sags skyld også andre nye »disruptive« teknologier (disruptiv: noget, der vender op og ned på tingene, som vi kender dem).


I 2018 solgte Google annoncer for cirka 650 milliarder kroner, skriver Forbes, og ifølge beregninger fra nyhedsbureauet Reuters har dets moderskab alene fra 2009 til 2015 postet omkring 0tte milliarder kroner i forskningen og udviklingen af førerløs teknologi. Ifølge Forbes er Waymos samlede investeringer i teknologien nu over 35 milliarder kroner:


»Tidligere i år bestilte Waymo 62.000 Chrysler Pacific minivans, der alene koster 18 milliarder kroner«, skriver Stephen McBride og tilføjer så: »Waymo er blot en af Alphabets mange disruptive datterselskaber. Takket være Googles ufattelige profitabilitet, har Alphabet gennem de seneste tre år pumpet 65 milliarder kroner ind i et dusin nye selskaber«.


Det samme gør en anden af de amerikanske techgiganter, Amazon, der ligeledes pumper gigantiske summer i udviklingen af robotter, kunstig intelligens og nu også film.


Så ikke alene er det spændende, hvad Alphabets og Googles regnskaber vil vise her sent mandag. Det er også spændende at se, hvad vi torsdag får at vide, når Disruptionrådet slutter arbejdet: Bliver konklusionerne lige så konkrete som de amerikanske techgiganters planer?


Fremtiden ikke bare kommer - den er allerede i gang, lige om ørerne på os. Og ikke kun på Enjoy Budapest Cafe....


Hvis du trænger til andre læseoplevelser end disruption og regnskaber, så har jeg nedenfor samlet en række spændende artikler til dig.


Tak fordi du læst med.

Bange for at blive aflyttet?


Viden: En hvirvelstrøm er gået i overgear


Klummer: USAs nye trusselsvurdering


Dataetik: Tvivlsomt tilbud til børn fra Facebook


Facebook....igen...


Viden: Læs om et kæmpe eksperiment


Mest læste

Annonce

Annonce

Forsiden