Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Med robotters præcision bliver det muligt at operere tæt på vitale dele af hjernen. Skal kirurger lader sig udstyre med indopereret teknologi, så de kan redde menneskelig? Operationer, Læger.
Foto: Jørn Villumsen/Politiken-Tegning
Nyhedsbrev - Tech og Viden

Kirurgen kiggede granskende på sygeplejersken, og så tog han en beslutning...

Når mennesker koder robotter skal vi huske noget vigtigt: Etik er ikke en givet ting. Politikens ugentlige nyhedsbrev om viden og tech er på gaden.

Nyhedsbrev - Tech og Viden

Kære læser


Lad mig begynde med et dilemma, som du måske vil være med til at finde en løsning på:


På en operationsstue står en kirurg, en operationssygeplejerske og fem patienter, der mangler hver sit livsvigtige organ. Hvis ikke de modtager en organtransplantation inden for få timer, dør de.


Kirurgen kigger granskende på først sygeplejersken, dernæst på de livstruede patienter og så tilbage på sygeplejersken: Med fem små indgreb vil han kunne finde de fem organer hos - eller rettere: i - hende og redde de fem patienter. Snitte, snitte, snit....Hun ville ganske vist dø, men det er dog kun et tabt liv imod fem døde patienter. Hvad skal han gøre? Hvad mener du?


Såkaldte utilitarister vil mene, at det enkelte individs lykke indimellem må ofres til fordel for den samlede lykke i samfundet: Og mon ikke den samlede lykke bliver større af at ofre én til fordel for fem, der overlever?


Tilhængere af Immanuel Kants princip om det enkelte menneskes ukrænkelighed vil omvendt ikke være i tvivl om, at man naturligvis ikke kan begynde at aflive folk for at redde andre.


Fra Politiken til Immanuel Kant

Eksemplet kommer fra techspecialisten Peter Svarre, der netop har udgivet bogen »Hvad skal vi med mennesker?«, og som stillede op til en medrivende Tech Talk - et læsermøde - på Politiken i tirsdags.


Her diskuterede vi bl.a. den etik, vi lægger ind i kunstig intelligens. Når man koder robotter med såkaldte algoritmer, er man nødt til på forhånd at tage stilling til en masse etiske dilemmaer, så robotten ved, hvad den skal gøre: Hvis den selvkørende bil skal vælge mellem at køre ind i tre gamle damer eller et barn, hvad skal en så vælge?


Den slags skal den vide på forhånd, og derfor skal nogen gøre sig det klart på forhånd, så en it-specialist kan kode den.


Men hvem bestemmer det? Hvilken etik er den styrende: Utilitaristen eller Immanuel Kants disciple? Eller skal vi bare overlade det til en eller anden tilfældig 27-årig koder fra San Francisco og tro, at han nok har den rette løsning? Hvem bestemmer etikken? Hvem kontrollerer? Hvem vil være ansvarlig?


Det handler om meget mere end selvkørende biler og beslutninger om liv og død, for algoritmer trænger ind her og der og alle vegne i både det private og i det offentlige, fordi de er pokkers effektive og kan gennemskue enorme mængder af data på ingen tid. Men deres beslutninger baserer sig på de valg og den etik, som mennesker kommer ind i dem.


Og vi ved, at algoritmer både kan være racistiske og prægede af, at de er lavet af bestemte etniske og sociale grupper. Spørg bare sorte forskere som Safiya Noble og Joy Buolamwini.


Smartphone-løsningen er....usmart

Der er i det hele taget god grund til at diskutere, hvordan vi vil bruge kunstig intelligens og robotter, og ikke kun hvordan de vil bruge os.


Det er faktisk et af hovedkritikpunkterne i forhold til statsminister Lars Løkke Rasmussens såkaldte Disruptionråd: at det har været så fokuseret på, hvordan vi bliver slået omkuld af den teknologiske udvikling, at det helt har glemt at diskutere, hvad vi egentlig selv vil med teknologien. Og om den altid skal bruges.


Techprofessor Mikkel Flyverbom fra Copenhagen Business School (CBS), der skriver klummer her i avisen, har en slående betragtning:


»Skal vi forholde os kritisk til et koncept som ’digital selvbetjening’, hvis ældre borgere er tvunget til at kontakte det offentlige via digitale systemer, selv om et møde eller en samtale med et menneske er det, de har mest brug for?«


»Og skal vi diskutere, hvor smarte såkaldte ’smarte løsninger’ egentlig er, når folk uden en smartphone ikke længere kan parkere i byen eller finde en køreplan ved busstoppestedet?«.


Tænk lige over det sidste: Der er folk i vores samfund, der allerede afskæres fra meget basale ting som parkometre og køreplaner, hvis de ikke har en smartphone. Hvor smart er det?


I et valgår kunne man forvente, at nogle ville rejse den slags: Det handler om vores liv helt tæt på. Om at vores hverdag er blevet »disrupted« (væltet omkuld) af politikere og myndigheder, der mere eller mindre eftertænksomt fulgte med den teknologiske udvikling.


Jens Rohde: 74.000 mail på et døgn


Hold da op....Den danske EU-parlamentariker Jens Rohde må godt nok have fået sved på panden, da han på en enkelt dag i juni sidste år modtog 23.000 mail fra bekymrede EU-borgere. Og dernæst endnu flere. Og endnu flere. Og til sidst 74.000 mails på et enkelt døgn...


Borgerne var bekymrede over en historisk reform af internettet, der skal tvinge netgiganterne til at betale mere for musik, film og tekster på deres platforme. Milliarder af kroner er på spil. Men borgerne frygtede, at man var ved at regulere nettet ihjel.


Ifølge EU-kommissionen er de mange borgere imidlertid blevet gjort til redskaber for techgignater som Google og Facebook, der beskyldes for at lyve og forføre befolkningen i kampen mod den historiske reform. Under overskriften ’Sådan blev masserne overbevist om, at de skulle redde dragen og slagte ridderen’ anklagede kommissionen techgiganterne for at skabe en græsrodskampagne, der har fået det til at se ud, som om »EU handler imod folkets vilje«.


Det er en helt vild historie, hvor techgiganterne og EU-kommission står hårdt over for hinanden, og hvor helt almindelige borgere måske er blevet brugt i et udspekuleret mummespil. Techgiganterne nægter.


Noget om hajer

Politiken elsker tech-stof. Men vi elsker også viden-stof. Og noget af det, jeg personligt elsker allermest, er, når vores videnskabsredaktør Lasse Foghsgaard udruller den ene fascinerende historie efter den anden.


Et af hans seneste bidrag handler om hvidhajen, hvis brusk mange kræftpatienter har taget som kosttilskud, fordi de troede, det kunne hjælpe på deres sygdom.


Det var en and.... Aktuel forskning afslører nemlig, at kikkerten formentlig skal rettes mod hvidhajens arvemasse. På evolutionens vej er den nemlig blevet udstyret med nogle særlige genvarianter, som gør hvidhajen i stand til at reparere, vedligeholde og pleje sit dna meget effektivt, så der ikke opstår uhensigtsmæssige fejl i den genetiske kode – også kaldet mutationer.


Mutationer kan under uheldige omstændigheder være kræftfremkaldende, og man man derfor sige, at hvidhajen fra naturens hånd er udstyret med et effektivt kræftforsvar, og at det sandsynligvis er forklaringen på, at hvidhajer i lighed med andre hajer er gode til at holde kræftsygdomme stangen.


Youtube


En af de senere dages store tech-diskussioner blandt forældre, børneinstitutioner og mange andre, der har kontakt med børn, har handlet om Youtube: Om hvordan pædofile tilsyneladende udnytter ellers uskyldige videoklip af børn, der leger, løber eller hopper i trampolin.


’0:29’, ’2:40’ og ’3:33’ står der i de tre mest populære kommentarer til en video, der har fået mere end 100 likes. Det er ikke tilfældige talkombinationer. Det er tidskoder. Og trykker man på dem, opdager man, at tidskoderne har det tilfælles, at de markerer steder i videoen, hvor den 8-årige piges kjole flyver op, så man kan se hendes underbukser.


Hvad gør man? Forældre er ofte i tvivl om, hvordan de skal agere. På den ene side er der sikkert mange, der nægter at bøje sig for mennesker, der udnytter uskyldige videoer og seksualiserer selv børn. På den anden sider er der sikkert også mange, der undrer sig over, at glade familiefoto og -videoer i dag absolut skal deles med hele verden på Youtube, Facebook, Instagram og så videre, og ikke bare med folk, man kender og er tryg ved.


Det er en debat, der raser lige nu i Danmark, men som også foregår i mange lande rundt omkring os. Hvad gør I i din familie?


De første annoncører har i øvrigt allerede reageret på artiklerne i Politiken. De danske selskaber Spies Rejser og YouSee, har således valgt at sætte deres annoncering på videotjenesten YouTube på pause:


»Vi er nødt til at have en garanti fra YouTube om, at der ikke kan laves forbindelse mellem vores annoncering, og hvad det end har måttet være, der har gjort det populært i pædofilikredse«, lød det forleden fra Lisbeth Nedergaard, som er kommunikationschef i Spies Rejser, da Danmarks radio fulgte op på sagen.


Tak!


Tak for du læste med så længe. Det er en fornøjelse at skrive disse nyhedsbreve, fordi Viden og Tech er to af de mest spændende og dynamiske områder i disse år. I bedste fald er de også værd at læse, men du er velkommen til at sende ris og ros og tip til michael.jarlner@pol.dk.


I den forgangne uge havde vi besøg af elever fra Krogerup Højskole, der var forrygende deltagere i en diskussion af netop den tech-etik, jeg indledte dette nyhedsbrev med. Det er skønt at mærke, hvordan unge i stigende grad kaster sig ind i debatten.


Men der er stadig mange, som ikke kender til dette nyhedsbrev, som DU kan hjælpe med at sprede kendskabet til. Mange vil det gerne, når de først opdager det. De kan tilmelde sig her.


I denne uge inviterer vi ikke til egentlige Tech- eller Viden-læsermøder, men vi har 7. marts et læsermøde med forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen og tidligere udenrigsminister Holger K. Nielsen, der formentlig også kommer til at tale om cyberkrig. Det smager dog lidt af tech. Du kan tilmelde dig her.


Tak for denne gang.



Techprofessoren: Er smarte løsninger nu også så smarte?


Googles hemmelige lobbyhær: Græsrødder


Techkrig mellem EU-Kommissionen og Silicon Valley


Kræftforskning: Hvidhajen rummer svaret på en gåde


Rummet: Se hvad nogle meget gamle billeder fra Voyager-sonderne viste


Hackerne I: Mails, der tilsyneladende kommer fra Folketinget og partierne, kan åbne it-systemer for kriminelle og fremmede magter.


Hackerne II: Kender du Team Red?


Pædofile på Youtube


Mest læste

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden