Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

    FILE - In this May 1, 2018, file photo, Facebook CEO Mark Zuckerberg makes the keynote address at F8, Facebook's developer conference in San Jose, Calif. Remarks from Zuckerberg have sparked criticism from groups such as the Anti-Defamation League. Zuckerberg, who is Jewish, told Recode's Kara Swisher in an interview that although he finds Holocaust denial "deeply offensive, " such content should not be banned from Facebook. (AP Photo/Marcio Jose Sanchez, File)
Foto: Marcio Jose Sanchez/Ritzau Scanpix
Størrelse og antallet af brugere har længe været det vigtigste parameter for Facebook og virksomhedens topleder Mark Zuckerberg. Men Facebook kan ikke længere alene fokusere på størrelse, nu handler det også om at regulere og kontrollere indholdet.
Nyhedsbrev - Tech og Viden

Er Facebook blevet for stort - for Facebook?

Manden bag Facebook efterlyser hjælp til at kontrollere skadeligt indhold på nettet. Måske er problemet, at Facebook selv er blevet for stort til at håndtere.

Nyhedsbrev - Tech og Viden

Kære læser,


Vækst, vækst, vækst!


Sådan lød mantraet i de første succesfulde år for Facebook, som ligefrem havde et internt ’vækst-hold’ til at sikre, at antallet af nye månedlige brugere bare steg og steg.


I dag har det sociale netværk mere end to milliarder brugere. Og nu er spørgsmålet om, Facebook er blevet for stort for Facebook selv.


Den konstatering gik Financial Times i hvert fald ud med i en stor artikel under overskriften ’Hvordan Facebook blev for stort til at håndtere’, som gennemgår techgigantens eksplosive udvikling de seneste ti år.


Det nærmest maniske fokus på vækst kan have været med til at så frøene til nogle af de problemer, som virksomheden står i nu, skriver Financial Times.


Analysen blev i weekenden bakket op af selveste manden bag Facebook. Mark Zuckerberg efterspørger pludselig ny lovgivning fra myndighederne. Han savner regulering og kontrol af internettet for at sikre, at ingen publicerer skadeligt indhold eller blander sig i valgkampe.


»Jeg mener, at regeringer og kontrolinstanser bør spille en mere aktiv rolle«, skriver Mark Zuckerborg i et debatindlæg i avisen Washington Post.


Det er noget af en kovending fra Facebook, siger Mikkel Flyverbom, professor i digitale teknologier og data på Ceopenhagen Business School, til Politiken. Han peger på, at de seneste års pres på techbranchen nu har ramt Facebook.


»Vi har set et kæmpe pres på industrien igennem halvandet år, der har flyttet hele dagsordenen fra at tale om, hvad den næste store teknologi er, til at tale om, hvad vi overhovedet skal med teknologi, og hvad for et samfund og demokrati vi gerne vil have«.


Zuckerbergs melding kommer da også på et tidspunkt, hvor mange regeringer og myndigheder er begyndt at tale om regulering af de sociale medier.


Ikke mindst efter terrorangrebet i Christchurch i New Zealand for to uger siden, hvor en formodet 28-årig gerningsmand dræbte 50 mennesker og livestreamede de brutale mord på Facebook og Instagram. Selv om den blev fjernet af Facebook, nåede den at blive kopieret 1,5 millioner gange og spredt på nettet.


Det har også fået Facebook selv til at skærpe reglerne mod hadefulde ytringer.


Men det er næppe nok. For både Australien og New Zealand er på vej med strammere lovgivning. Landenes regeringer vil indføre store bøder og måske endda fængselsstraffe, hvis ikke de sociale medier modererer deres indhold. Det kan du læse mere om her i New York Times historie, som i dag er blevet oversat og publiceret på politiken.dk


Med to milliarder brugere venter der altså en meget stor opgave for Zuckerberg og holdet bag Facebook, som nu må fokusere på mere end vækst.



Tag en pause fra Facebook


Hvis du trænger til en pause fra skærmen og alle de sociale medier, så kig op.


På stjernehimlen i april kan du både se en bjørn, en gazelle, en løve og en tyr. Der går nærmest zzologisk have i den, som vores videnskabsredaktør Lasse Foghsgaard skriver i sin guide.


Det er også i april, at det er tid til at sende det første menneske i rummet, Jurij Gagarin, en himmelsk tanke.




Tak

Tak for du læste med til den bitre ende. Du er som altid velkommen til at skrive, ris, ros eller tips til mig på mailadressen: martin.aagaard@pol.dk.


Politikens viden- og techstof er samlet på sin egen undersektion på politiken.dk. Tryk blot på det røde link her.


Nedenfor har jeg samlet et par artikler til dig, som du måske kan have glæde af.


Tech: Her er de bedste spiloplevelser til børn


Viden: Vikingeskib fundet i Norge


Mest læste

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden