Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Shah Marai/Ritzau Scanpix
Foto: Shah Marai/Ritzau Scanpix
Nyhedsbrev - Tech og Viden

Droneangreb peger mod en tid med dræber--robotter og hævntogter, der kan få dig til at gyse

I Politikens ugentlige nyhedsbrev om tech og viden kan du også læse om robotten, der scanner dine mails for lumre beskeder

Nyhedsbrev - Tech og Viden

Kære læser,


Vi er tilbage efter jul og nytår og ønsker dig som det første alt godt i 2020.

Det ville være en tilsnigelse at hævde, at det nye år er begyndt harmonisk. Fredagens amerikanske droneangreb på en højtstående iransk general i nabolandet Iraks hovedstad, Bagdad, kan ende som en milepæl for de næste års udvikling i et højspændt Mellemøsten og omkring Den Persiske Golf.

Men det er også et angreb, der peger mod to vigtige udviklingstendenser i den techverden, der er i fokus for disse nyhedsbreve.

Dræberrobotter

For det første var der angrebet: Det blev udført af en amerikansk MQ-9 Reaper-drone, der kan udstyres med enten Hellfire-missiler, laserstyrede Paveway II-bomber eller mere klassisk angrebsammunition, og som kan bevæge sig med 370 kilometer i timen. Britiske The Guardian har lavet en grafik, som du kan se her.

Det konservative amerikanske medie Washington Examiner kalder CIA’s Reaper-droner for verdens mest frygtede droner og peger på, hvordan de tidligere er blevet brugt i bl.a. Afghanistan, Irak, Yemen og Libyen. Det var også en Reaper, der i 2015 dræbte den britiske IS-terrorrist »Djihad John«, der halshuggede fanger.

Hvad vi ser er imidlertid kun en første fase af droner, der - efter alt at dømme - med tiden vil blive udstyret med stadig mere avanceret kunstig intelligens og ansigtsgenkendelse, så de selv kan udpege og tilintetgøre mål.

Det betyder så også, at fredagens drab er en anledning til at stoppe op og tænke sig op: Hvad er det egentlig for en udvikling, der er i gang?

Hvis du hurtigt og overskueligt vil se perspektivet, vil jeg anbefale dig at få ind på Campaign to Stop Killer Robots hjemmeside og trykke her. Det er både skræmmende og oplysende.

Hævnen

For det andet er der hævnen, eller rettere: Irans ventede hævn for fredagens dronemord på den iranske militærchef.

Med et iransk præstestyre, der har opbygget et vidt forgrenet net af ikke-statslige allierede i form af terrorbevægelser og shia-muslimske militser, har det rig mulighed for at udløse alskens former for hævnaktioner og stedfortræderkrige mod USA eller amerikanske interesser rundt om i Mellemøsten og ved Den persiske Golf. Ved ikke selv at træde frem mindsker Iran risikoen for selv at blive direkte ramt af hævn...sådan har i hvert fald den hidtidige opfattelse været. Donald Trump synes at tænke anderledes.

Men amerikanske medier er i stor stil også optaget af, USA kan blive ramt af iranske cyberkrigere inden for egne grænser.

For nogle dage siden sagde lederen af det amerikanske it-sikkerhedsfirma Prevailion, Karim Hijazi, til tv-stationen Fox News (Donald Trumps yndlingskanal), at iranske cyberkrigere fra digitale eliteenheder som APT33 og APT34 formentlig allerede har infiltreret USA’s kritiske infrastruktur, herunder olie- og gasanlæg, elektricitetsnettet og vandforsyningen. Det skrev vi om i weekenden.

Den tidligere efterretningsanalytiker Jon Bateman, der i dag er forsker ved Carnegie Endowment for International Peace, siger til avisen The Washington Post, at man »på dette tidspunkt må forvente et cyberangreb«.

Iranske cyberkrigere angreb allerede i 2011-2013 amerikanske banker og virksomheder, lige som de i den periode lagde Saudi-Arabiens største olieselskab, Aramco, ned med det, der dengang var verdens største cyberangreb.

Den amerikanske avis USA Today advarer om risikoen for, at iranske hackere (delvist) kan slukke for den amerikanske strømforsyning og dermed ikke kun for lyset ude i de små hjem, men også for selve internettet. Eller de kan eventuelt alliere sig med hemmelige hackergrupper og cyberterrorister, der for penge (læs: for ikke-sporbare bitcoins) gør det beskidte arbejde.

»Store byer som Atlanta, Boston og New Orleans er alle for nylig alle sammen blevet lammet af forskellige former for cyberangreb«bemærker avisen.

I det 21. århundrede kan fjender slå til i vores midte, uden selv at være der.


Er du lummer?

Foregår der noget på din arbejdsmail eller din arbejdsplads’ chat-kanaler, der ikke burde foregå? Seksuel chikane? Grænseoverskridende adfærd?

Britiske og amerikanske medier skriver i disse dage om det sidste nye skrig inden for bekæmpelsen af seksuel chikane: Botter (læs: computerprogrammer), der pløjer sig gennem ansattes email og scanner for tegn på stødende adfærd. Det kan være lumre ord, mail uden for vanlig arbejdstid eller andre tegn på, at en ansat chikanerer en kollega eller underordnet.

Det er Chicago-firmaet NexLP, der står bag en kunstig intelligens, der kan finde den slags spor og derefter indrapportere mulige problemer til enten personaleafdelingen eller en advokat.

»Jeg anede ikke, at der var så mange former for chikane«, siger firmaets direktør, Jay Leib, til den britiske avis The Guardian: »Jeg troede bare, det handlede om at være lummer, men det har så mange udtryk. Måske bliver der sendt 15 beskeder afsted...eller det kan være et lummert foto«.

Ifølge avisen The Independent bruges programmet allerede af 50 firmaer i USA og advokatkontorer i London.

Kritikere vil formentlig hævde, at programmet indebærer en anden form for chikane, der handler om, at ansatte bliver overvåget. Hvad foretrækker du selv?


Tak!

Tak for du læste med til den bitre ende. Nedenfor kan du finde et udvalg af spændende artikler fra vores Viden- og Tech-sektion. De er samlet på politiken.dk/tech.

Rigtig godt nytår!



Robotter og læger i samarbejde


Techklummen: Henrik Føhns ser tilbage på et vildt årti


Gal eller genial? Den aldrende professor savner sin far


Lysstyrken på rød supergigantstjerne ændrer sig


Skandale i zoo: Bare de passer bedre på rovdyrene


Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden