Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
Sophie Løhde (V) vil ikke forhandle med regeringen, inden svesken (forstået som regnskabet) er lagt på disken. Foto: Jens Dresling
Nyhedsbrev - Borgen indefra

Venstre viser tænder i udligningsforhandlinger

Regeringen er i modvind for sine reformer af politi, boligskat og den kommunale udligning. Få et hurtigt overblik over dansk politik her i Borgen Indefra.

Nyhedsbrev - Borgen indefra

Velkommen til Borgen Indefra.

I denne uge får du tre bud på, hvad du skal vide om dansk politik lige nu og her. Vi giver dig også tre kommentatorers udlægning af betændte sager, og så bliver du klogere på, hvad vi holder øje med på redaktionen.

God fornøjelse.


DET SKAL DU VIDE LIGE NU

1. Karsten Lauritzen hemmeligholdte fejl i Skat

Martin Lehmann
Arkivfoto: Martin Lehmann

Fadæsen i Skat fortsætter ufortrødent.

Nu er Berlingske kommet i besiddelse af en række revisionsrapporter, der viser, at Skatteministeriet siden 2016 har fået 117 alvorlige advarsler om mangelfuld kontrol på en række områder.

Tidligere skatteminister Karsten Lauritzen (V) valgte at holde de 75 rapporter hemmelige. Og det afføder stærk kritik på tværs af det politiske spektrum:

»Karsten Lauritzen levede ikke op til sit ansvar,« siger medlem af Skatteudvalget Dennis Flydtkjær (DF).

Kontekst: Skatteområdet har været plaget af omfattende problemer i en længere årrække. Karsten Lauritzen siger til Berlingske, at det ikke ville have løst nogen problemer at »drukne Folketingets skatteudvalg i papirer«.

Detaljer: Rapporterne advarer om huller i kontrol med selskabsskat, punktafgifter, bilimport og told. Det fremgår blandt andet, at Skat har kendt til muligheden for at snyde med selskabsskat i tre år.

Hvad nu?: Efter vinterferien
vil skatteminister Morten Bødskov (S) dele rapporten med Folketinget. Spørgsmålet bliver så, om Karsten Lauritzen skal drages til ansvar for hemmeligholdelsen.

2. Ny boligskat er et opgør mellem land og by

Jens Dresling (arkiv)
Foto: Jens Dresling (arkiv)

Der er et nyt opgør på vej på boligskatteområdet, som kan ramme boligejere i land og by vidt forskelligt. Det kunne Børsen fortælle fredag.

Boligejerne skal kompenseres, fordi det nye boligskattesystem er blevet udskudt fra 2021 til 2024 på grund af IT-problemer.

Men lige nu har politikerne ikke mod på at skulle stable et helt nyt IT-system på benene. Og derfor står valget ifølge Børsen mellem to modeller, som i stedet sænker ejendomsværdiskattesatsen i enten 2021 eller 2024.

Citat: »Man er enige om, at det er for vanskeligt, hvis man skal udtænke et system, der krone til krone skal kompensere den enkelte boligejer,« siger skatteordfører Ole Birk Olesen (LA).

Konflikt: Boligejere i yderkommuner vinder på den model, der giver det samlet set største fald i ejendomsværdisatsen fra 2024. Men dem, der bor i de dyrere områder omkring byerne, vinder på den anden model, der sænker satsen allerede fra 2021.

Analyse: Aftalen vil ikke føre til de store prisstigninger på boligmarkedet. Men det kan have stor betydning for den enkelte boligejer, som enten skal betale mindre i grundskyld eller ejendomsværdisats, siger en boligøkonom til Børsen.

3. Politiet er trætte af politikernes detailstyring

Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

I sidste uge proklamerede Mette Frederiksen, at Rigspolitiet skulle halveres og stillingerne flyttes tættere på borgerne. Der var for meget pseudoarbejde i Rigspolitiet, sagde statsministeren.

Og det er Politiet faktisk meget enige i. Men de mener, at det er politikerne selv, der har forårsaget det pseudoarbejde, fordi de har insisteret på at ville detailstyre politiet.

Den detailstyring dræner politiet for både energi og motivation, siger formand for Politilederforeningen, Michael Agerbæk. Han efterspørger konkrete planer fra politikerne til, hvordan de - via deres nye krav - vil skære ned på bureaukrati i politiet.

Tal: I oktober 2019 nedstammede hele 367 projekter i politiet fra politiske initiativer, der blev iværksat mellem 2016 og 2019.

Eksempel: Et eksempel på politisk detail er de politiheste, som Dansk Folkeparti fik sat på finansloven i 2018, og som der årligt går 10 millioner kr. til. Også selvom politiet synes, de er unødvendige.

Partierne: Retsordførere fra EL, R og SF mener, at det er tid til selvransagelse i Folketinget. »Politiet er på mange måder blevet en politisk kastebold«, siger Rosa Lund (EL).


DET HOLDER VI ØJE MED: Udligningsreformen

Mads Nissen
Foto: Mads Nissen

Forhandlingerne om udligningsreformen er gået i gang, og det ser ud til at blive en svær øvelse for regeringen.

Finansminister Nicolai Wammen har allerede meddelt, at det bliver uden Liberal Alliance og Konservative, selvom sidstnævnte sidder på borgmesterposterne i otte (overvejende velhavende) kommuner.

I tirsdags meldte flere af de borgmestre sig på banen og kaldte udspillet for »et frontalangreb på hovedstadsområdet«. Og nu melder flere S-borgmestre også ud, at de mildt sagt er utilfredse med reformen. En S-borgmester fra Hjørring Kommune har bl.a. truet med at forlade posten, fordi hans kommune ikke får nok penge.

Det efterlader os med en række ubesvarede spørgsmål:

Hvor skal pengene komme fra?

Hvad vil Venstre?

  • Først gik V-formand Jakob Ellemann-Jensen i medierne og sagde, at han ville tredoble det beløb, som staten skal tilføre til udligningsreformen.
  • Men nu afviser Venstre at forhandle om det nye udligningssystem, fordi de er utilfredse med, at regeringen kun har fremlagt brudstykker af sin model. Løhde udtaler, at hun har ventet på svar om udregningerne i 14 dage, og siger: »Det har vi nu fået svar på. De findes ikke«.

Går støttepartierne med til at tabe borgmesterposter?


DET SIGER KOMMENTATORERNE

Cicilie S. Andersen
Foto: Cicilie S. Andersen

1. Hvad er der ikke galt i Liberal Alliance?

Liberal Alliance bliver mindre dag for dag, og nu har partiets landsformand, Lars Mikkelsen, også trukket sig fra sin post. Det sker i protest over, at Søren Kenner blev ekskluderet fra partiet som følge af kritik af partiledelsen.

Alex Vanopslagh bliver dermed enevældig leder af partiet, og det har efter partiets egen udlægning også altid været meningen.

Men ifølge Jyllands-Postens politiske redaktør Marchen Neel Gjertsen er det bare et røgslør, der skal dække over grundlæggende problemer i Liberal Alliance.

Hun peger på, at Vanopslagh skal være glad for, at »Mikkelsen er meget jysk på den gode måde i det her tilfælde for Liberal Alliance«. Han har nemlig udtalt, at han stadig »har stor tillid til Alex Vanopslagh,« og fortsat vil være medlem af partiet – selvom hans adfærd vidner om det modsatte.

Søren Kenner siger, at Liberal Alliance er et »bombardement af negativitet«.

Lærke Posselt
Foto: Lærke Posselt

2. Boligskattereform ligner en uendelig farce

Boligskatteområdet er the gift that keeps on giving. På den dårlige måde altså.

Da politikerne indgik en boligskatteaftale tilbage i 2016 og 2017, var de allerede lidt i tvivl om indholdet og konsekvenserne af aftalen. Men farcen stopper ikke her, skriver politisk kommentator Helle Ib i Børsen.

Nu skal en helt ny konstellation forsøge at få styr på området, men det rammer for det første ned i en betændt debat om, hvorvidt land eller by skal have mest ud af aftalen.

Og for det andet er området så komplekst, at det er svært at gennemskue, om politikerne lever op til deres løfter.

Emma Sejersen
Foto: Emma Sejersen

3. Mette Frederiksen minder lidt om Trump

Med Mette Frederiksen som statsminister kan vi være vidne til en ny æra i politisk kommunikation, hvor statsministeren læner sig op ad stilen fra Trump og Johnson, skriver Politikens politiske redaktør Anders Bæksgaard.

Og det frustrerer både politiske modstandere og medierne, der får sværere ved at trykteste statsministerens politiske strømpile.

»Formlen er lige så simpel, som den er kynisk,« skriver han om Mette Frederiksen hang til iscenesættelsens kunst. De store målsætninger følges sjældent op med konkrete politiske initiativer, der anviser vejen derhen.

Og det er han ikke ene om at synes. Politisk kommentator Noa Redington spørger i Politiken, om statsministeren gerne vil være populist - eller bare populær.


Hvis du har 12 minutter, kan du læse...

Portræt af Søren Pape:»Jeg vil hente fra alle partier, fra førstegangsvælgere, fra sofaen og alt muligt«

Journalist Jakob Hvide Beim har interviewet de konservatives formand Søren Pape Poulsen om partiets vælgerhugst. Læs hele artiklen her og bliv klogere på formandens tanker om udlændingeordfører Marcus Knuth, som forlod Venstre i efteråret efter uenigheder om værdipolitikken.

Jakob Hvide Beim forklarer her, hvorfor han har talt med Søren Pape:

»Det er ingen hemmelighed, at journalistik i høj grad beskæftiger sig med konflikter. Derfor har aviserne været fulde af artikler om uroen i Venstre, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti, der alle døjer med at komme på ret kurs efter valget i 2019. I sådan en situation kan man nemt overse, hvad der foregår andre steder. For eksempel hos de konservative. Her har partiformand Søren Pape Poulsen medvind. Men spørgsmålet er, om det er et fravalg af de andre blå partier mere end et tilvalg af de konservative? Det spørgsmål er et af flere til Søren Pape i dette interview,« siger han.

...

Man kan ikke fortænke de konservative partisoldater i at nive sig selv i armen. For kan det passe? Er verden pludselig blevet så god?

Efter årevis med tilbagegang ved folketingsvalg og et niveau på langt under fem procent i meningsmålingerne går det fremad.

Medgiver du, at vanskelighederne i de andre partier er til gavn for jeres fremgang?

»[...] Vi har fået et fantastisk valg. Det glæder jeg mig over. Ting tager tid. Men mine ambitioner for Det Konservative Folkeparti stopper ikke her. Jeg mener stadig, at der er basis for at have et stærkere konservativt parti i Danmark«.

I har siden valget hentet 45.000 stemmer fra Venstre. Hvordan vil du hente endnu flere frem mod det næste valg?

»Jeg vil hente fra alle partier, fra førstegangsvælgere, fra sofaen og alt muligt. Det vil jeg gøre ved, at vi fortsætter med det, vi har sat i gang med at være fokuserede på, at der er nogle politiske områder, som for det konservative parti fylder mere end andre«.

I har fremgang, men kan man ikke argumentere for, at I trods fremgangen ikke har særlig stor indflydelse?

»Det har vi selvfølgelig ikke. For vi er ikke i regering. Og vi er ikke støtteparti. Men man skal bruge sin tid i opposition til at være konstruktiv og søge indflydelse. Men jo også til at bygge sit parti op«.

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden