Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Aleksander Klug/AK
Foto: Aleksander Klug/AK
Fremmedkrigere får typisk kun ét til fem års fængselsstraf af kurderne. Justitsminister Nick Hækkerup (S) vil sikre, at man kan straffe dem igen, hvis de rejser hjem til Danmark. Foto: Aleksander Klug
Nyhedsbrev - Borgen indefra

Dit politiske overblik: Regeringen kæmper med reform, der i 40 år har gjort folk sure

Udligningsforhandlingerne fortsætter, og S-topfolk kritiseres for at presse kritiske eksperter.

Nyhedsbrev - Borgen indefra

Velkommen til Borgen Indefra.

I denne uge får du tre bud på, hvad du skal vide om dansk politik lige nu. Vi giver dig også tre kommentatorers udlægning af betændte sager, og så bliver du klogere på, hvad vi holder øje med på redaktionen.

God fornøjelse.


DET SKAL DU VIDE LIGE NU

1. Socialdemokraterne tryner kritiske eksperter

Socialdemokratiet er godt nok kendt for at holde egne partisoldater i kort snor, men de forsøger tilsyneladende også at tysse på kritiske røster i den offentlige debat.

Berlingske har fundet fire eksempler på, at S-topfolk har kontaktet kritiske eksperter og konsulenter for at forsøge at påvirke deres udtalelser til regeringens politik.

Andre har følt sig angrebet af Netavisen Pio, som har tætte bånd til Socialdemokratiet.

Citat: »Skal vi være enige om, at du udtaler dig om Nordafrika og ikke om Frankrig?« sagde S-pressechef Mads Brandstrup angiveligt til Nordafrika-kender Rikke Haugbølle, som skulle holde et oplæg om modtagecentre for partiet.

Problem: Organisationer og eksperter kan blive mere tilbageholdende med at kritisere magthaverne, hvis de oplever, at det har konsekvenser, ifølge centerleder ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Roger Buch.

Svar: Socialdemokratiet afviser selv, at partiet har forsøgt at forhindre den fri debat, »men beklager selvfølgelig, hvis det er blevet oplevet sådan,« skriver fungerende politisk ordfører Leif Jahn Jensen (S) i en kommentar til Berlingske.

2. Fremmedkrigere skal kunne retsforfølges to gange

I denne uge gør kurderne sig klar til at retsforfølge danske IS-krigere, som sidder i syriske lejre.

Det lyder umiddelbart positivt. Men strafferammen i det kurdiske selvstyre er ikke særlig streng - og derfor kan fremmedkrigerne snart være på fri fod igen og rejse tilbage til Danmark.

Derfor kan det blive nødvendigt også at retsforfølge dem i Danmark, hvis de får en mild straf, mener justitsminister Nick Hækkerup (S).

Citat: »Så kan vi blive nødt til at se på sagerne igen. Vi taler om nogle sager, der er meget, meget alvorlige,« siger Hækkerup til Berlingske.

Detaljer: Indtil videre har kurderne haft 6.000 IS-krigere for retten. De er typisk blevet idømt mellem ét og fem års fængsel, men nogle har også bare fået samfundstjeneste, fortæller Berlingske.

Kontekst: Det har været en mærkesag for regeringen at forhindre IS-krigere i at komme til Danmark. For nylig vedtog den en omstridt lov, der gør, at deres børn ikke længere automatisk skal have dansk statsborgerskab.

3. Minister gav forkerte tal i udligningsforhandlinger

Først ventede de andre partier i flere uger på et regnskab over regeringens udligningsreform. Og da det endelig kom i tirsdags, manglede opgørelsesmetoden bag tallene.

Torsdag aften sendte social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) så en mail ud til Folketingets partier om, at tallene slet ikke passede. I stedet bliver regningen til de rige hovedstadskommuner 207 millioner dyrere.

»Jeg har i mine 27 år som borgmester aldrig oplevet et mere manipulerende spin end dette,« siger Gentoftes borgmester Hans Toft (K) til Politiken.

Overblik: Her kan du se, om din kommune får flere eller færre penge mellem hænderne. Vardes borgmester skal f.eks. aflevere 38 millioner i stedet for en million, og i Stevns er S-borgmesteren også skuffet.

Kritik: Professor i økonomistyring Per Nikolaj Bukh anbefaler helt at udskyde udligningsreformen, indtil finansieringsudvalget har lavet en rapport.

Analyse: Vestegnskommunerne er de helt store vindere af reformen. Så de holder stilleleg, indtil forliget er hevet hjem og inden nogen helt har opdaget, hvad der er sket, skriver Politikens Kristian Madsen.


DET HOLDER VI ØJE MED: EU-BUDGETTET

Som konsekvens af Brexit har Danmark mistet sin storebror i EU, og det kan blive afgørende for de kommende forhandlinger om EU-budgettet, som skal gælde fra 2021 og syv år frem.

Mette Frederiksen flyver til Bruxelles torsdag, hvor hun skal deltage i et ekstraordinært EU-topmøde om budgettet, som hun tidligere har kaldt »fuldstændig gak«.

Kommissionen vil gerne have, at EU-budgettet når op på 1,11 procent af medlemslandenes bruttonationalindkomst, bni. Men statsministeren kommer med et klart ønske om at fastholde det på 1,00 procent.

Hvor meget skal Danmark give sig?

- Mette Frederiksen har slået sig sammen med statslederne i Holland, Sverige og Østrig i alliancen ‘de sparsommelige fire’. Men EU-diplomater peger på, at alliancen bliver nødt til at give sig på sit på krav om at holde budgettet nede. Spørgsmålet er bare hvor meget.

- EU-parlamentet skal godkende budgettet, og de fire store partier i parlamentet har allerede sagt, at de vil blokere et sparebudget, der ikke matcher parlamentets krav på 1,3 procent af bni.

Kommer klimaet på budgettet?

- Budgetforhandlingerne er en oplagt mulighed for at få mere klima ind i EU’s milliardstore landbrugsstøtte. Danmark satser på at øremærke en stor del af landbrugsstøtten til grønne tiltag, men øremærkningen skal have det rigtige indhold: » Nogle lande vil sige, at de også gerne vil have en høj øremærkning, men så vil de regne revl og krat med, også ting, der reelt ikke understøtter den grønne omstilling«, siger Mogens Jensen.

- Den tyske finansminister Olaf Scholz har meldt ud, at han også ønsker, at der afsættes flere penge til moderne politikker og færre til de traditionelle.

Skal EU kunne opkræve skat?

- I forbindelse med budgetforhandlingerne skal statsledere også beslutte, om EU fremover selv skal kunne skaffe indtægter.

- Det kan tage form som en afgift på ikke-genanvendelig plastemballage, og det går Danmark faktisk ind for.


DET SIGER KOMMENTATORERNE

1. Messerschmidt vil starte ny religionskrig

Dansk Folkeparti er under ombygning efter et sønderlemmende folketingsvalg, der har efterladt partiet i dyb krise.

Mens partiet ændrer på holdopstillingen bag kulisserne, kigger Morten Messerschmidt mod Storbritannien, hvor Boris Johnson har haft held med at sætte kristendommen som centrum for flere politikområder.

På sociale medier tager Messerschmidt tilløb til det, der ligner en politisk form for religionskrig, skriver Politikens politiske redaktør Anders Bæksgaard.

Hvis religion lægges ned over asyl- og udlændingepolitikken, kan det betyde, at DF f.eks. vil kæmpe for lovforslag om, at Danmark kun skal tage kristne kvoteflygtninge.

Det store spørgsmål bliver så, hvad de andre partier vil sige til det - og om der overhovedet er vælgere i den nye strategi.

2. Kommunal udligning har gjort alle sure i 40 år

I fire årtier har politisk kommentator Hans Engell fulgt forhandlinger om kommunal udligning. Og det er ikke overraskende, at regeringen har fået kritik fra borgmestre og landspolitikere for sit udspil, siger han til B.T.

Men kritikken er blevet stærkere denne gang:

»Jeg synes, at denne runde har en betydelig bitterhed og skarphed, som jeg ikke synes, vi har set før,« siger Engell, som peger på, at det kan hænge sammen med, at det er blevet sværere at være kommune.

Det betyder også, at reformen egner sig bedst til at blive gennemført som en bred aftale sammen med Venstre, som bedre kan ride stormen af læserbreve og sure borgmestre ud, mener han.

3. Ane Halsboe kan selv være en uddannelsessnob

I kampen for at redde professionsbachelorernes rygte har uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) valgt sig en uventet modstander: universitetsstuderende.

De er nemlig uddannelsessnobber ifølge ministeren. I hvert fald dem, der læser de fire mest eftertragtede uddannelser - medicin, jura, psykologi og statskundskab - fordi de typisk også har fået de højeste karakterer med fra gymnasiet.

Og det er en katastrofe ifølge ministeren, som sjovt nok selv er statskundskaber, skriver politisk kommentator Noa Redington.

Han spørger, hvad der mon sker, når Ane Halsboe finder ud af, at 100 procent af alle danske astronauter har en ph.d.-grad - og sætter spørgsmålstegn ved, hvorfor ministeren nu skal opfinde et nyt pseudoproblem, som først og fremmest går ud over de studerende.


Hvis du har 12 minutter, kan du læse...

Reportage: Tesfaye mødt med tryglen, skrig og Haribo-slik på Vesterbro

Journalist Morten Skærbæk har gået en tur med udlændingeminister Mattias Tesfaye på Vesterbro, hvor illegale og afviste asylansøgere lever et udsat liv. Dette er et uddrag af artiklen, som du kan finde i sin fulde længde her.

Skærbæk forklarer her, hvorfor han har taget ministeren med forbi stofindtagelsesrum og Mændenes Hjem:

»Jeg skrev i 2018 en artikel om, at mange forsvandt fra udrejsecenteret Kærshovedgård, og jeg kunne dengang en nat ved selvsyn konstatere, at organisationer nok havde ret i, at en del af dem opholdt sig omkring stofindtagelsesrummet i Kødbyen. Da jeg for nogle måneder siden mødte Tesfaye en dag på Borgen, spurgte jeg, om ikke han ville med derned en aften – den var han straks med på, men af kalenderårsager blev det først her i slutningen af januar. Jeg ville gerne have ham med derned, fordi jeg håbede, at det ville give anledning til at omtale nogle af de dilemmaer, der er på området. Og helt aktuelt fordi regeringen har bebudet en hjemsendelsesreform. Jeg tror ikke, jeg lyver, hvis jeg siger, at det også for ministeren var en usædvanlig aften,« siger han.

Vi er kommet omkring 50 meter ned ad Istedgade, da en udenlandsk storgrinende kvinde danser efter os. Om det er hende selv eller noget andet, hun vil sælge os, står ikke helt klart. Vi får hende rystet af, og snakken falder på sundhedsklinikken, der i området tilbyder lægehjælp til illegale udlændinge. DF argumenterede for nylig imod den slags ordninger, men Tesfaye er uenig.

»Jeg har ikke tænkt mig at tage initiativer til at få lukket det. Vi skal løse roden af problemerne, og det er, at der for eksempel er et arbejdsmarked for dem. Det er også et grundlæggende problem, at vi har svært ved at udsende afviste asylansøgere til bestemte lande«, siger ministeren.

Han mener, man bør balancere mellem på den ene side at være stålsat på at »have så få illegale som muligt i vores land og på den anden side bevare de værdier, samfundet er bygget på, herunder at vi hjælper folk, der har brug for sundhedsbehandling«.

»Der er nogen, der siger, det er hårdt, at vi har udrejsecentre – Sjælsmark, Kærshovedgård og Avnstrup – hvor folk skal melde sig og opholde sig, og hvis ikke de gør det, bliver de straffet og ryger i spjældet. Det lyder jo som et hårdt regime, men i virkeligheden mener jeg, det er mere hårdt at sige, ’du må ikke være her’, og så vende ryggen til, og så kan de gå ud at sove under broerne«.

Aflysning


Advarsel


Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden