0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Anthon Unger
Foto: Anthon Unger
Kåre Mølbak, direktør i Statens Serum Institut (SSI), er under kritik igen. Denne gang for, at SSI har regnet forkert i afgørende analyser af smittetrykket.
Nyhedsbrev - Borgen indefra

Regnefejl sår tvivl om den dramatiske nedlukning af landet

Tre ting du skal vide om dansk politik lige nu, og én ting vi holder øje med på redaktionen.

Nyhedsbrev - Borgen indefra

Det har været en begivenhedsrig tirsdag. Sidste nyt er, at den hjemsendte hærchef, generalmajor H.C. Mathiesen, er blevet idømt fængsel for embedsmisbrug.

Statens Serum Institut er under hård kritik for at have beregnet smittetrykket forkert i et afgørende notat fra 30. marts. Og så ser det heller ikke helt lyst ud for Inger Støjberg, hvis forklaring i sagen om tvangsadskillelsen af unge asylpar modsiges af endnu et vidne i Instrukskommissionen

Velkommen til Borgen Indefra.


DET SKAL DU VIDE LIGE NU

Aleksander Klug/Aleksander Klug
Foto: Aleksander Klug/Aleksander Klug

1. Kronvidne modsiger Støjbergs forklaring

Instrukskommisionen ruller derudaf, og i weekenden blev endnu flere personer indkaldt til at vidne i Støjberg-sagen. Om det inkluderer daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen og daværende justitsminister Søren Pind vides endnu ikke.

I går kunne et kronvidne så verificere, at Inger Støjberg var blevet informeret om, at hendes instruks om at tvangsadskille asylpar var ulovlig.

Lykke Sørensen, tidligere afdelingschef i Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, fortalte også, at embedsmænd forsøgte at afskære Inger Støjberg fra at få indsigt i enkeltsager. Det ville nemlig stride imod armslængdeprincippet, hvis ministeren blandede sig i afgørelserne.

Citat: »Det er sjældent, at man skal sige til en minister: Det er ligegyldigt, hvad du siger, for danske myndigheder skal overholde danske retningslinjer og internationale forpligtelser«, sagde Lykke Sørensen.

Tidslinje: Her kan du se en tidslinje over hele forløbet, der går tilbage til starten af 2016.

Analyse: Det kan gå hen at blive dyrt for Venstre, at de sidste år udpegede Inger Støjberg som næstformand, skriver politisk kommentator Kristian Madsen.

2. Seruminstituttet overdrev faren ved corona

Smittetrykket er endnu et af de corona-ord, der pludselig har indfundet sig i danskernes ordforråd de seneste måneder.

Og det er med god grund, for smittetrykket har været af afgørende betydning for både nedlukningen og genåbningen af Danmark.

Men i dag kan Berlingske fortælle, at Statens Serum Institut (SSI) har beregnet smittetrykket forkert i et notat fra 30. marts. Dermed så regeringens initiativer og nedlukning af Danmark ud til at have haft en langt større effekt, end den reelt havde haft. Det sår tvivl om fornuften i den dramatiske nedlukningsmodel, mener virksomheder.

Detaljer: I SSI-notatet fremgår det, at smittetrykket skulle være faldet fra 2,6 til 1,4 i de to uger, efter regeringen lukkede samfundet ned 12. marts. Men ifølge Berlingske beregninger faldt det kun fra 1,5 til 1,3.

Kritik: »Det er dybt bekymrende, at statsministeren og myndighederne ikke selv går ud åbent og ærligt og fortæller, at deres tal er forkerte,« siger politisk ordfører i Venstre, Sophie Løhde, til Berlingske. Hun mener, at der er behov for en uafhængig undersøgelse af håndteringen af coronaepidemien.

Analyse: »Det er uden tvivl en eklatant brøler, men også en menneskelig fejl. Og Seruminstituttet lægger sig også fladt ned,« siger Politikens sundhedsredaktør Lars Igum Rasmussen, som peger på, at politikerne skal være varsomme med at læne sig op ad smittetrykket alene.

3. Hærchef får fængsel ved dom

Retten i Viborg har i dag afsagt dom mod den tidligere chef for den danske hær, generalmajor H.C. Mathiesen, som var tiltalt for grov pligtforsømmelse og uberettiget videregivelse af fortrolige oplysninger.

Den hjemsendte hærchef er blevet dømt skyldig i fire ud af fem anklager og straffet med fængsel i 60 dage. Det skyldes, at han gav ordre til at ændre optagelseskriterierne til hærens interne operations- og føringsuddannelse (OFU), for at hans daværende kæreste og nuværende hustru kunne blive optaget og senere forfremme hende.

»Jeg blev både vred og ked af det,« sagde forsvarschef Bjørn Bisserup i retten i går, fordi hærchefen havde løjet for ham under forløbet.

Reaktion: »Jeg synes, at retten har sendt et klart signal med den her dom«, siger sagens anklager, auditør Claus Risbjerg til Ritzau.

Citat: »Alle vidste, at jeg var kæreste med Lotte, det var ikke en nyhed for nogen«, sagde H.C. Mathiesen i retten i sidste uge og illustrerede dermed rækkevidden af skandalesagen i Forsvaret.

Detaljer: Tiltalen for magtmisbrug efter straffelovens paragraf 155 kunne have givet H.C. Mathiesen fængsel i op til to år. I stedet fik han 60 dage, som hærchefen nu har anket.


DET HOLDER VI ØJE MED: Klimaplanen

Aleksander Klug/Aleksander Klug
Foto: Aleksander Klug/Aleksander Klug

Støttepartierne har gnedet sig i hænder. Ventet og ventet på, at klimaminister Dan Jørgensen (S) kom i gang med at realisere den storstilede klimalov, der forpligter Danmark til at reducere sin CO2-udledning med 70 procent i 2030.

De seneste dage er der kommet flere dryp fra regeringen, som blandt andet lægger op til at nedbringe antallet af olie- og naturgasfyr og at stoppe med at brænde affald af. Vi sidder tilbage med en række spørgsmål:

1. Hvor meget kan partierne nå inden sommerferien?

En ny affaldsplan og et ønske om at udskifte alle olie- og gasfyr. Det var nok ikke lige det, Morten Østergaard (R) og de andre støttepartier havde regnet med, da de blev lovet den mest ambitiøse klimaplan nogensinde. Der kan ikke være nogen tvivl om, at Radikale Venstre, Enhedslisten og SF vil presse hårdt på for at få ministeren til at levere større klimaplaner inden sommerferien. Men hvor meget kan de nå at få med? I dag fortæller Information, at ministeren er kommet med et forslag om at stille lovkrav om bæredygtig biomasse som en del af klimahandlingsplan, og dermed hober bunken af forhandlingsemner sig i hvert fald op.

2. Hvor står klimaafgifterne efter Venstres ultimatum?

Ideen om at indføre CO2-afgifter er stadig ét af de mest omdiskuterede og omsiggribende forslag i klimadebatten, og særligt Radikale Venstre er fortalere for modellen. Men under sidste uges partilederdebat på Statens Museum for Kunst kom Jakob Ellemann-Jensen (V) med et klart ultimatum til regeringen om, at coronakrisen ikke måtte føre til øgede skatter og afgifter. Det sagde Mette Frederiksen (S) egentlig et forsigtigt ja til, men åbnede samtidig en kattelem for, at klimaplanen jo kunne forskyde dem.

3. Hvordan ser det samlede udspil ud?

Det får vi efter planen allerede svar på i morgen, når regeringen præsenterer en samlet plan. Herefter venter de politiske forhandlinger.


DET SIGER KOMMENTATORERNE

Emma Sejersen
Foto: Emma Sejersen

1. Søren Pape er Frederiksens nye krammebamse

Et banalt skolegårdstrick kan være yderst effektivt, skriver Politikens Kristian Madsen i en analyse af Socialdemokratiet og partiets nye krammebamse: Søren Pape Poulsen. Ved at rose og fremhæve den konservative formand sætter Mette Frederiksen også et spot på Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen.

»Socialdemokratiet håber at sætte lus i skindpelsen i den borgerlige blok og måske endda rejse tvivl om, hvem der er den reelle leder af oppositionen«, skriver Kristian Madsen.

2. Coronakrisen har givet Danmark en sjælden mulighed

»Jeg håber inderligt, at statsministeren er blevet træt af at holde alenlange og ligegyldige pressemøder, hvor hun med et slet undertrykt smil roser danskerne for, at vi gør, som hun siger«, skriver politisk kommentator Noa Redington i Politiken.

I stedet burde Mette Frederiksen gribe den enestående mulighed for at vise globalt lederskab lige nu, mener han. Det kræver ifølge ham bare, at statsministeren dropper den danske rolle som »bovlam duks« og for en gangs skyld vandrer udenlands.

3. En nuværende og en tidligere borgmester fra Aarhus skal enes om, hvad coronakrisen har kostet

Mandag begyndte de årlige forhandlinger om kommunernes og regionernes økonomi for næste år, skriver Bent Winther i Berlingske. Og det er tidligere Aarhus-borgmester og nu finansminister Nicolai Wammen, der skal enes med nuværende Aarhus-borgmester og KL-formand Jacob Bundsgaard om de budgetter, som ser markant anderledes ud på grund af coronakrisen. Sidstnævnte har allerede fået carte blanche med meldingen om, at staten vil dække alle kommunernes ekstraordinære udgifter i forbindelse med coronakrisen – inden for »rimelighedens grænser«, skriver han:

»Blankochecks er ret usædvanlige i en verden, hvor alt skal dokumenteres og beregnes, før millionerne kan rulle«, skrive Bent Winther.


Hvis du har 11 minutter, kan du læse...

Mette Frederiksen: »Jeg har været i tvivl i et omfang, jeg aldrig før har været i mit liv«

Jens Hartmann Schmidt
Foto: Jens Hartmann Schmidt

Sammenlignet med flere asiatiske lande stod Europa og Danmark dårligt forberedt til coronapandemien. I dag ligger vi lunt i svinget takket være en hurtig og nødvendig lockdown. En kontrafaktisk diskussion om genåbningens tempo og pris giver ikke meget mening, mener Mette Frederiksen.

De to journalister Kristian Klarskov og Anders Legarth Schmidt har interviewet statsministeren, og den artikel kan du læse et uddrag af her.

Vi havde en gammel pandemiplan fra 2013. Sundhedsmyndighederne troede længe ikke, der ville komme smitte i Danmark. Vi manglede udstyr til at teste danskerne for coronavirus, og vi havde ikke nok værnemidler. Hvor godt var Danmark forberedt på, at der kunne komme en pandemi?

»Når vi gør brættet op i dag, må vi sige, at en række asiatiske lande var meget velforberedte, resten af os var ikke. Der adskiller Danmark sig ikke fra de andre lande. Europa under et, herunder også Danmark, har ikke på noget tidspunkt forberedt sig på en pandemi af den her karakter. Det synes jeg ikke i sig selv er mærkeligt, men den går selvfølgelig ikke en anden gang«, siger Mette Frederiksen, der i den forgangne uge annoncerede en ny styrelse, der skal stå for beredskabet til en pandemi:

»Hvis nogen havde sagt til mig for fire måneder siden: ’Mette Frederiksen, nu skal du høre, 11. marts kommer du til at lukke Danmark ned. I kommer til som regering at bruge al jeres tid derefter på at diskutere værnemidler, test, coronavirus, og hele foråret kommer til at handle om håndteringen af en global epidemi’, så ville jeg have kigget på vedkommende og sagt, at ’det tror jeg ikke er rigtigt’«.

I starten af februar vurderede de danske sundhedsmyndigheder, at der var lille risiko for smittespredning i Danmark. På dagen, hvor du lukkede Danmark ned, havde Kåre Mølbak fra Statens Serum Institut syv timer tidligere sagt, at ’Vi har utroligt godt styr på udviklingen i Danmark’. Hvad baserede du din beslutning på?

»Når vi kigger tilbage på det forløb, er der ingen tvivl om, at der sker ganske meget fra slutningen af februar til 11. marts. Det er en meget vigtig periode for beslutningen om den delvise nedlukning af Danmark«.

Det kom som en overraskelse. Få timer inden var det blevet sagt, at der var styr på det?

»Det kom som en overraskelse først og fremmest, fordi vi ikke har prøvet det før, og fordi det er en så stor beslutning, som tilfældet er. En beslutning af den kaliber træffer man ikke fra den ene dag til den anden. Den modnes og har i allerhøjeste grad sit afsæt i verden omkring os. Skirejserne er afgørende for udbredelsen af smitte i Danmark, og vores alarmberedskab er støt stigende fra slutningen af februar frem til det første pressemøde 6. marts, hvor vi melder ud om arrangementer over 1.000 mennesker og nye omgangsmåder. Det står ret hurtigt klart for os, at det slet ikke vil være tilstrækkeligt«.

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden