0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Mads Nissen
Foto: Mads Nissen
Længe efter at den sidste mink er død, vil de hjemsøge dansk politik.
Nyhedsbrev - Madsen og Magten

Nu er der corona-krig fra hus til hus

Mette F. satser på sin bazooka: folkesundhed

Nyhedsbrev - Madsen og Magten

Nu skal vi ikke snakke om de forbandede mink mere. Ikke hvis det står til statsministeren, der nu vil videre til finanslov, vaccineplaner eller bare et eller andet, der ikke handler om døde pelsdyr.

Men minkene vil ikke dø eller rettere ikke begraves. Symbolikken er smældende fed: Råddenskaben presser minkene op af massegravene.

Mette Frederiksens forsøgte at binde sløjfe om “minkskandalen”, som statsministeren selv kom til at kalde det i folketinget, med et besøg på en minkfarm i Kolding, og svare på spørgsmål fra læserne af de store provinsaviser, der samlet kalder sig Avisen Danmark.

Scenen må have fået de socialdemokratiske spindoktorer til at trænge til en lang weekend og en stiv whiskey.

Det blev et billede på to verdener, der ramlede sammen,

Statsministeren klædt i klinisk blå heldragt som en retsmediciner, der var hidkaldt for at undersøge et gerningssted.  Minkavler Peter Hindbo gik omkring i i sit hverdagstøj, blot uden de 25.000 mink, der udgjorde hans hverdag.

De kunne tale venligt og spise hindbærsnitter, det er trods alt Danmark. Men selvom statsminister føjede sine salte tårer til minkavlernes og sagde undskyld for processen, så stod splittelsen intakt.

Det gjorde den også i folketingssalen, der onsdag var rammen om den mest ramsaltede debat i Mette Frederiksens regeringsperiode. En velkoordineret opposition angreb i barske vendinger statsministerens ansvar for den ulovlige ordre.

Nej, det var ikke en ordre, lød det, fra en syrlig og irriteret Frederiksen, der havde juristeriet som et af sine ormstukne bolværker mod angrebsbølgerne.

Når debatten blev rasende personlig, var det ikke mindst fordi Statsministeren skød tilbage med den bazooka, hun altid trækker: Folkesundheden.

Statsministeren trækker på sin opsparede tillid hos mange danskere fra foråret, når hun anklager oppositionen for at være ligeglad med om coronasmitten ville brede sig til syge og svagelige.

Der er en skole internt i regeringen, der siger, at man har været alt for pæn overfor oppositionens kritik. De har allieret sig med landbrugets yderfløj og er dermed løbet off side af danskerne, der stadig er mere bekymrede for smittefaren end for det statsministeren kalder en “fejl”, der allerede er beklaget, lyder vurderingen hos de kilder.

Hvis V vil have krig, så skal de få det, tænker de. Så kommer anklagerne om, at V siden marts har gamblet med folkesundheden frem fra arsenalerne.

Noget kunne efter den dramatiske debat tyde på, at statsministeren deler den analyse.


Ugens strøtanke

Har Støjberg og Ellemann overhovedet samme interesser? Hvis Ellemann bliver statsminister bliver Støjberg… skal vi sige sundhedsminister? - i en regering, der ikke trækker den vej for Venstre hun ønsker. Hvis Ellemann taber har næstformanden en realistisk mulighed for at overtage formandsposten.


Ugens kvajebajer

Inger Støjberg kan simpelthen ikke lade være med at bringe sig selv i fokus. Hendes Donald Trump citat ved weekendens landsbrugsdemonstration var ved at skubbe Venstre ned i sumpen. Nej, det var skal Reagan, jeg citerede, forsøgte Støjberg. Den tror hun ikke engang selv på.

Hør seneste afsnit af Madsen & Magten