0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Emil Agerskov
Foto: Emil Agerskov
Klimaminister Dan Jørgensen og resten af regeringen får hård kritik af Klimarådet for at gøre for lidt for langsomt på klimaområdet.
Nyhedsbrev - Madsen og Magten

Sådan vil Dan Jørgensen overleve dumpekarakteren

SF, RV og Ø tør næppe trække tæppet væk under ministeren.

Nyhedsbrev - Madsen og Magten

Kære læser,

Dan Jørgensen er dumpet, siger resten af rød blok.

Klimarådet har som forventet konkluderet, at regeringen ikke når klimalovens målsætning med de nuværende planer.

Regeringens støttepartier er røget op i det røde felt:

»Meget alvorligt for regeringen«, skriver Enhedslistens nye frontfigur Mai Villadsen på Twitter. Enhedslisten vil tvinge Dan Jørgensen til at forklare sig over for Folketinget i en hasteforespørgsel. Han skal give konkrete bud på, hvad regeringen vil gøre nu.

Men Jørgensen er den mest optimistiske dumpekandidat, der har forladt et eksamenslokale. Han er slet ikke dumpet, men har blot fået nogle anbefalinger til, hvad der kan gøres bedre, og dem vil han skam reagere på med nye tiltag, lyder det.

Når de nye tiltag heller ikke sender Danmark helt på den rette grønne kurs, og næste kritik fra Klimarådet kommer, så kommer der nye tiltag, og den politiske evighedsmaskine kører.

Det er den overlevelsesstrategi, Jørgensen har på tegnebrættet til den lammende kritik fra Klimarådet, og alt tyder på, at det foreløbig vil lykkes.

Ingen i rød blok har for alvor appetit på at udløse et klimavalg - i hvert fald ikke lige nu. Med alvorstunge miner vil de erklære sig sure og skuffede men notere sig de nye initiativer, der trods alt kommer. Næste år skal det være på plads, vil deres ordførere tordne fra talerstolen, og Dan Jørgensen vil nikke alvorsfuldt fra sin stol.

Det vil måske skuffe nogle grøntsindede vælgere, men på den anden side viser forløbet, at det nye stærke klimaråd har bygget en ny mekanisme ind i dansk politik, der lægger et automatisk, konstant grønt pres på Folketinget.

Blot ikke i det tempo, nogle havde håbet og måske heller ikke det tempo, som kloden har brug for.



Ugens kvajebajer

Hverken sundhedsminister Magnus Heunicke eller Socialdemokratiets sundhedsordfører, Rasmus Horn Langhoff, ville tage ordet og besvare spørgsmål, da Folketinget tredjebehandlede den omfattende epidemilov. Det er ikke alene lidt arrogant overfor de folketingsmedlemmer, der ville debattere, men også dårligt spin: Heunicke er nok regeringen bedste corona-kommunikator. Gå dog på talerstolen.


Ugens strøtanke

Det er snart ti år siden, at Danmark fik sin første kvindelige statsminister, og nu ser vi ud til måske snart at få den første seriøse statsministerkandidat, der er LGBT-person i Søren Pape. De konservative er nu klart større end Venstre i samtlige meningsmålinger. Sjovt nok er der næsten ingen, der taler om, at Danmark kan få sin første LGBT-statsminister, mindst af alle Søren Pape. Måske er det en god ting?

Lyt til seneste afsnit af Madsen & Magten