0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Torsdagens partilederdebat på etårsdagen for coronanedlukningen var en rodet affære, men det var suverænt Statsministeren, der dominerede debatten.
Nyhedsbrev - Madsen og Magten

Coronadronnningen tronede igen over tv-debat

Nyhedsbrev - Madsen og Magten

Ærligt talt: Jeg orkede næsten ikke at se torsdagens partilederdebat på årsdagen for coronanedlukningen.

Hvem har lyst til at se sendefladerne ryddet for at høre om alt det, vi er gået glip af det seneste år? Mange af os har nok fået en overdosis hjemmeskole, fællessang foran skærmen, surdej og puslespil.

Partilederdebatten på TV2 blev da også en lidt rodet affære, fordi alle jo langt henad vejen er enige i grundsynspunktet: Der skal åbnes så hurtigt som muligt uden at risikere folkesundheden. Alle har hver deres planer, som grundlæggende er de samme.

Så bliver det meget en teknisk diskussion, og så har statsministeren næsten automatisk de bedste kort på hånden. Sådan var debatten også torsdag, og det blev en diskussion på en præmis, som Mette Frederiksen elsker: Fællesskabet har reddet os, der skal lyttes, inddrages og holdes møde, før vi gør, som Mette Frederiksen siger.

De mere kontroversielle spørgsmål om minkaflivning, epidemilov og demokratiets tilstand under krisen var lagt i skuffet til fordel for de mere samlende ønsker om at bringe Danmark trygt gennem krisen.

Også den frugtesløse Israel-rejse, der ligner en politisk fejlvurdering, blev kun sporadisk berørt.

Det var – som sædvanlig – derfor statsministeren, der dominerede i debatten. Corona-dronningen sidder stadig sikkert på tronen.

Den gode nyhed for Jakob Ellemann-Jensen er, at han var den næstbedste. Han lignede en, der kunne udfylde rollen som statsminister en dag, og var et hoved højere end resten af partilederne fra blå blok.

Han har sin mere gennemarbejdede plan for genåbning at stå på i modsætning til sidste sommers hovsa-meldinger om halvering af momsen.


Ugens strøtanke

Da partilederne debatterede corona sidste sommer på Statens Museum for Kunst, blev Søren Pape (K) til Mette Frederiksens krammebamse. Igår roste Mette Frederiksen alt og alle. Men især synes forholdet til Det Radikale Venstre at være blevet synligt bedre, efter at Sofie Carsten Nielsen har afløst Morten Østergaard i lederstolen. Nielsen kan håbe, at rosen fra statsministeren udløser samme stigning i meningsmålinger som hos de konservative


Ugens kvajebajer

Ugens kvajebajer: Lars Løkke Rasmussen flirter som den eneste etablerede politiker nu med den modstand mod corona-restriktionerne, der i sin mest ekstreme form tegnes af Men in Black-demonstrationerne med et nyt manifest, der kræver den personlige frihed tilbage. Løkkes ‘Politiske Mødested’ søger en sekretariatschef og ser ud til at blive til et nyt parti inden længe. Det er næppe hos Men in Black-segmentet, at den nye midte, som Løkke leder efter, skal findes.

Lyt til seneste afsnit af Madsen & Magten