0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
Barbara Bertelsens avancement til departementschef i Statsministeriet betyder, at regeringens forskellige ministerier for sjette gang på lige så mange måneder skal ud og finde en ny departementschef. Foto: Jens Dresling
Nyhedsbrev - Borgen indefra

Mette F. skifter ud i toppen

Efter 10 år på posten skiftes landets mest magtfulde departementschef ud med en for Mette Frederiksen gammel kending.

Nyhedsbrev - Borgen indefra

Efter 10 år på posten skiftes landets mest magtfulde departementschef ud med en for Mette Frederiksen gammel kending. I Alternativet kæmper en kvinde, der egentlig havde sagt farvel, for at komme til tops. SF er klar med forslag til en helt ny karakterskala. Og så blev danske soldater fløjet ud af Irak med det vons, da Iran skød med missiler.

Velkommen til Borgen Indefra.


Svingdør

Magt. Ministre kommer og går. Embedsmænd består. Den frase bygger på ideen om en stabil skare af embedsmænd med rette ekspertise, der styrer butikken, mens ministre knap nok får sat sig til rette i kontoret, inden de er skiftet ud på ny. Men i øjeblikket er det de absolutte topembedsmænd, der stopper på stribe.

I denne uge tog departementschef Christian Kettel Thomsen efter 10 år på posten afsked med Statsministeriet for at blive vicepræsident i Den Europæiske Investeringsbank. Han afløses af Barbara Bertelsen, der kommer fra en stilling som departementschef i Justitsministeriet, hvor hun begyndte, da Mette Frederiksen var minister her. I forvejen er der også sket udskiftninger af departementschefer i Uddannelses- og Forskningsministeriet, Børne- og Undervisningsministeriet og Beskæftigelsesministeriet.

I Venstre ser Sophie Løhde de mange udskiftninger som et udtryk for Mette Frederiksens »store mistillid til embedsværket«. Det er ganske rigtigt »bemærkelsesværdigt«, at så mange skiftes i kølvandet på et folketingsvalg, lyder det til Altinget fra Jørgen Grønnegård Christensen, der er professor emeritus ved Institut på Statskundskab på Aarhus Universitet. I samme ombæring siger han dog, at det er vanskeligt at tolke noget overordnet om årsagen, fordi det er »svært at se et mønster« i selve udskiftningerne.

Fock vil i front

Alternativet. Det hører til sjældenhederne, at en kandidat til en partilederpost stiller op med et ønske om at få mere i løn. Særligt når vedkommende selv bemærker, at en øget udgift til den løn kan have »personalemæssige konsekvenser« i partiet. Men det er, hvad Josephine Fock gjorde, da hun i denne uge meldte sig ind i kampen om at blive leder i Alternativet efter Uffe Elbæk.

Hovedbestyrelsen har lagt op til, at posten også kan indtages af personer, der ikke er medlem af Folketinget. Og en sådan ekstern leder har de i sinde at aflønne med 30.000 kroner om måneden. Det svarer til omkring halvdelen af det, et folketingsmedlem får, og er ikke nok, hvis man spørger Josephine Fock:

»Det har undret mig lidt, at man har taget det tal, for hvis hovedbestyrelsen virkelig mener, der skal kunne være en ekstern, så vil jeg synes, det var rimeligt nok, at den eksterne fik det samme som den interne, for jeg har i hvert fald tænkt mig at praktisere det som et fuldtidsjob«, siger Fock, der understreger, at lønnen ikke er afgørende for hendes kandidatur.

I 2018 droppede Josphine Fock sit mandat i Folketinget for at blive direktør i Dansk Flygtningehjælp. Her stoppede hun efter et år. Nu skal hun altså kæmpe mod blandt andre politisk ordfører Rasmus Nordqivst og forsker i klimapolitik Theresa Scavenius om at blive leder af Alternativet.

Karakterræs

Uddannelse. I de seneste år har flere partier slået på tromme for initiativer, der skal hjælpe børn og unge i uddannelsessystemet, der føler sig pressede. Denne uge var ingen undtagelse.

SF foreslår et nyt loft over karakterer, der skal gøre op med et usundt »karakterræs« på ungdomsuddannelserne. Konkret vil partiet lægge et loft over adgangskvotienten. Det betyder, at alle uddannelser med et adgangskrav på 10 eller derover i stedet skal tilbyde en optagelsesprøve. Alle elever med et snit over 10 skal således til samtale, hvis der er flere ansøgere end pladser, forklarer uddannelsesordfører Jacob Mark til Jyllands-Posten.

»Det er stadig et meget højt snit, men samtidig behøver man ikke have topkarakterer i hvert fag. Og det er jo den kultur, hvor man skal have 12 hele tiden, som vi oplever, presser de unge«, siger han.

I forvejen har SF foreslået, at man dropper den nuværende karakterskala. Altså den her: Minus 3, 00, 02, 4, 7, 10 eller 12. Ifølge folkesocialisterne er karakteren minus 3 unødigt demotiverende for elever og studerende, der i forvejen ligger ned, fordi de er fagligt svage. SF kan heller ikke kan se, hvorfor springene mellem karaktererne skal være så ujævne. Derfor foreslår SF en model, der bygger på to tabellen: 0, 2, 4, 6, 8, 10 og 12.

Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) vil på ingen måde dumpe nogen af forslagene på forhånd.

Storpolitik

Mellemøsten. I første omgang tøvede regeringen og de fleste partier i Folketinget. Men vægelsind blev til resolut handling, da ballistiske missiler fra Iran slog ned i nærheden af de omkring 130 danske soldater på al-Assad basen i Irak.

I sidste uge truede Iran med hævn over USA, fordi amerikanerne i sidste uge likviderede den iranske topgeneral, Qasem Soleimani. Angrebet skete med en drone under generalens besøg i Irak. Her er danske soldater på mission med soldater fra USA og en række andre Nato-lande. Med truslen fra Iran var soldaterne pludselig i farezonen.

Tirsdag udtalte forsvarsminister Trine Bramsen (S), at situationen er »alvorlig«, at sikkerheden for de danske soldater er »helt afgørende«, hvorfor regeringen »træffer de fornødne foranstaltninger såfremt sikkerhedssituationen tilsiger det«. Det gjorde den natten til onsdag, da missilerne fra Iran blev affyret.

Efter at have forelagt Folketinget sagen på et møde i Udenrigspolitisk Nævn trak regeringen størstedelen af de danske soldater ud af Irak, sådan som Tyskland allerede havde gjort det med et mindretal af landets soldater. Det samme gjorde flere andre lande. Det er planen, at de danske soldater hurtigst muligt skal tilbage for at genoptage træningen af den irakiske hær til kampen mod terrorbevægelsen Islamisk Stat.

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden