Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
Nyhedsbrev - Borgen indefra

En hjørnesten i Socialdemokratiets udlændingepolitik kan ende som »skønne spildte kræfter«

Det har vist sig svært at omsætte Socialdemokratiets ønsker om et nyt asylsystem til virkelighed, erkender minister Mattias Tesfaye.

Nyhedsbrev - Borgen indefra

Det har vist sig svært at omsætte Socialdemokratiets ønsker om et nyt asylsystem til virkelighed, erkender minister Mattias Tesfaye. Til gengæld er det lykkedes erhvervsminister Simon Kollerup at lave en bred politisk aftale, der forbyder unge under 18 år at købe lattergaspatroner. Og så er statsministeren inden længe på vej til Jerusalem.

Velkommen til Borgen indefra.


Tesfayes kvaler

Godt et halvt år efter regeringsskiftet er der endnu ikke udsigt til det nye asylsystem, som Socialdemokratiet bebudede før valget. Ikke et eneste land har udtrykt ønske om at huse et dansk modtagecenter for asylansøgere, som ellers er en central del af planen, skriver Berlingske.

På et samråd 9. januar fortalte udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye, at han har været i dialog med organisationer og lande omkring et modtagecenter. Nogle gange er han blevet positivt overrasket, men andre gange har det været »triste møder«, sagde ministeren.

»Jeg erkender fuldstændig, at måske sidder jeg her om fem år og må bare erkende, at vi er løbet panden mod en mur, og det er skønne spildte kræfter«, sagde han.

Det møder kritik fra Dansk Folkeparti, at regeringen ikke er sikker på at kunne gennemføre det, den lovede før valget.

»Det her er ganske problematisk, for Socialdemokratiet har stukket vælgerne blår i øjnene og fået det til at lyde som om, fuglene både var i hånden og i ovnen og meget andet«, siger Morten Messerschmidt (DF) til Berlingske.


Mindre lattergas

En anden ting er til gengæld lykkedes for regeringen. Tirsdag formiddag kunne erhvervsminister Simon Kollerup (S) præsentere en aftale, der skærper reglerne for køb og salg af lattergaspatroner.

Alle partier i Folketinget på nær Liberal Alliance og Nye Borgerlige er en del af aftalen, der betyder, at unge under 18 år ikke længere kan købe lattergaspatroner rundt omkring i landets butikker. Derudover må privatpersoner fremover kun købe to lattergaspatroner af otte gram per køb, ligesom bødestraffen til butikker, der overtræder de nye regler, forhøjes.

Selvom lattergas oprindeligt er tiltænkt industrielt brug, har de seneste år vist, at flere unge misbruger dette stof som rusmiddel.

»Lattergas er farligt for unge og deres helbred. Iltmangel. Nerveskader. I sidste ende kan man dø af det. Den store misbrug af lattergas som rusmiddel gør derfor mange forældre utrygge og kan gøre uoprettelig skade på vores unge i Danmark«, siger Simon Kollerup.


Statsministeren, antisemitismen og indvandringen

Når vi med jævne mellemrum ser gravskændinger af jødiske kirkegårde, davidsstjerner placeret på almindelige menneskers postkasser og anden form for antisemitisme, skyldes det ikke mindst de seneste årtiers stigende indvandring til Danmark.

Det siger statsminister Mette Frederiksen (S) i et interview med Politiken forud for, at hun senere på ugen rejser til Israel for at deltage i markeringen af 75-året for befrielsen af den nazistiske koncentrationslejr Auschwitz.

»Jeg tror, der er en tendens til, når det handler om antisemitisme, at vi hurtigt har fokus på den yderste højrefløj på grund af koblingen til holocaust, nazismen og det, vi for eksempel så sidste år i Danmark. Men der er en grim antisemitisme i Danmark i dag, der ikke var der tidligere. På grund af indvandringen«, siger hun.

»Hvor nogle – og det er vigtigt for mig at sige – nogle med indvandrerbaggrund jo har en antijødisk tilgang. Både i forhold til Mellemøsten og i forhold til herboende jøder. Og det er dybt problematisk og også noget besynderligt noget. Jeg kan møde folk med jødisk baggrund, der har boet i Danmark i mange generationer og aldrig nogensinde gjort noget som helst dårligt i forhold til Danmark. De skal nu behandles dårligt af nogle, der lige er kommet hertil. Det kan vi grundlæggende ikke acceptere«.

Også dele af venstrefløjen har et ansvar for antisemitisme, mener Mette Frederiksen:

»Jeg er selvfølgelig også bekymret over den sammenkædning, der kan være mellem Israel-spørgsmålet og at passe på jødiske mindretal i vores egne lande i Europa, som vi ser for eksempel på dele af venstrefløjen«.

Statsministerens udtalelser deler tilsyneladende vandene i det politiske Danmark. Folketingsmedlem for Alternativet Kåre Traberg Schmidt kalder det »historieløst og ren populisme«, mens den tidligere SF’er Özlem Cekic på Twitter skriver:

»Ja, der er antisemitisme i Danmark, men statsministeren skal passe på med at fritage den ekstreme højrefløj for ansvaret. Deres holdninger er ikke blevet værre pga. indvandringen. De holdninger eksisterede i Danmark under krigen og gør det også nu!«.

Liberal Alliances leder, Alex Vanopslagh, roser omvendt statsminister Mette Frederiksen:

»I kommer ikke til at se mig rose Mette Frederiksen ofte. For der er ikke meget i den politiske substans at rose for. Her er dog en undtagelse«, skriver Vanopslagh på Twitter.


Mere nærhed

Vi slutter den politiske gennemgang med et forslag fra Djøf, der også har et bud på, hvad regeringen kunne beskæftige sig med. Mette Frederiksen har flere gange talt om behovet for en nærhedsreform, og en sådan bør indeholde et mål om, at ’velfærdsmedarbejdere’ i 2025 skal bruge 10 timers mere arbejdstid om måneden på ansigt til ansigt-tid med borgerne, end tilfældet er i dag. Det mener den faglige organisation, der også selv tager en del af skylden for unødigt bureaukrati og overflødige regler.

»Vi er i stigende grad opmærksomme på, at vi i vores rådgivning af politikerne skal pege dem i retning af, at den tid, der er, skal bruges til borgerne. Det har vi ikke været hurtige og dygtige nok til«, siger Djøf’s formand, Henning Thiesen.

Forslaget får dog en lunken modtagelse fra social- og indenrigsminister Astrid Krag (S).

»Hvis det her skal tages meget konkret, vil det betyde endnu et lag af styring, endnu et lag af minutkontrol. Man har tidligere haft ansigt til ansigt-tid i hjemmeplejen. Det var noget af det, som fjernede fagligheden og skabte minuttyranni. Jeg husker det fra min egen korte tid i hjemmeplejen. Det var det, nogle af mine erfarne kolleger var dybt frustrerede over«, siger hun.

Politik


Danmark


Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden