Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
Nyhedsbrev - Borgen indefra

Mette Frederiksen vil have flere anbringelser, men kommunerne skal selv betale regningen

Elbæks bog - Venstres kovending - Urealistisk asylplan

Nyhedsbrev - Borgen indefra

Kære læser

Mette Frederiksen ønsker at anbringe flere udsatte børn, men kommunerne skal selv betale regningen. I en ny bog, der beskriver Alternatives nedtur indefra, optræder Uffe Elbæk knapt så flatterende, og så udførte Venstre i ugens løb måske/måske ikke årets første politiske kovending.

Velkommen til Borgen Indefra.

Ingen penge

Mette Frederiksens regering har rigtig mange dyre ønsker på deres liste. Arne skal på pension – det bliver dyrt. Klimaet skal reddes – det bliver rigtig dyrt. Og så skal flere udsatte børn anbringes, og gerne tidligere.

Sidstnævnte bliver knapt så dyrt, men der er selvfølgelig en regning, der skal betales. Heldigvis for regeringen kommer regningen til at ligge hos de enkelte kommuner. Og finansieringen bliver overladt til kommunerne selv – der kommer ikke flere penge til opgaven. Det skriver Jyllands-Posten på baggrund af et svar fra Social- og Indenrigsministeriet.

I stedet vil man justere i bloktilskuddet, så de kommuner, der har flest anbringelsessager, får en større pengesum at arbejde med. Bloktilskuddet er kort sagt den sum penge, staten hvert år sender til kommunerne.

Udsigten til ikke at få økonomisk støtte til regeringens plan om flere anbringelser er der – ikke overraskende – kritik af fra flere af landets borgmestre. Heriblandt Skanderborgs socialdemokratiske borgmester Frands Fischer, der varsler nedskæringer.

»Vi har ikke en krone ekstra at gøre godt med, så det vil være besparelser. Hvis man vil mere på det her område, så bør man også finde nye penge,« sagde Frands Fischer til Jyllands-Posten.

Mon ikke den diskussion bliver taget op, når kommunernes budget for næste år skal forhandles på plads i de kommende måneder.

Urealistisk plan

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) har adskillige gange i sine første seks måneder som minister oplevet enhver gymnasieelevs store mareridt.

Han har budt op til dans og er blevet afvist gang på gang. Men afslagene er ikke kommet fra hende den søde fra 2.B. De er kommet fra nordafrikanske lande som Tunesien og Algeriet.

Ministerens tilbud har selvsagt ikke været til dans, men et tilbud om at landene kunne huse modtagecentre for flygtninge. Det ville betyde, at flygtninge - i stedet for at tage den farlige tur i gummibåd over Middelhavet - kunne troppe op på et nærtliggende modtagecenter, hvorfra de så kunne søge asyl i Danmark.

Men den deal har ingen lande takket ja til indtil nu. Det fortalte Mattias Tesfaye på et samråd 9. januar. Til ingen overraskelse for flere eksperter.

»Mange af de lande, man taler om, står i forvejen med store grupper af flygtninge. De kan ikke nødvendigvis se det fordelagtige i at huse endnu flere«, sagde Institut for Menneskerettigheders vicedirektør Louise Holck til Berlingske.

Regeringens plan om at ’vende asylsystemet på hovedet’ var ellers en af deres store hjørnesten i valgkampen. Og selvom der har været masser af forlydender om, at man nok skal finde en løsning, erkender ministeren nu, at det kan blive svært.

»Jeg erkender fuldstændig, at måske sidder jeg her om fem år og må bare erkende, at vi er løbet panden mod en mur, og det er skønne spildte kræfter«, sagde Mattias Tesfaye til Berlingske.

Grove Uffe

Før valget pustede Alternativet sig op. De ville have deres egen statsministerkandidat – Uffe Elbæk. Troen var stærk på, at veganerdynamoen fra valget i 2015 ville blive tungen på den vægtskål, der skulle gøre Mette Frederiksen til statsminister.

Sådan gik det bare ikke. Partiet gik markant tilbage. Den nedtur har forfatteren Morten Reimar fulgt indefra i månederne op til valget, hvilket er resulteret i bogen ’Uffe Mod Magten’, der udkom i denne uge.

Udgivelsen kommer op til, at Uffe Elbæk overlader Alternativet til en ny formand 1. februar. Og i bogen kan man læse, at det ikke var ren fællesdans og hygge, som den afgående partileder praktiserede.

Ifølge Jyllands-Posten står der i bogen, at Uffe Elbæk talte i en »grovere« tone, når han var alene med sine rådgivere. Eksempelvis om partiets lokale kandidater, der fik kommentarer med om deres udseende.

Eller svirpere mod andre partiledere såsom SF’s formand Pia Olsen Dyhr:

»Hun har bare holdt sin kæft og snakket Mette Frederiksen efter munden«, siger Uffe Elbæk i bogen.

Der er dog ikke ren mudderkast at uddrage. Man kan også læse, at den grønne blok var ved at blive fordoblet under valgkampen med partiet Klaus Riskær Pedersen.

Prisen for at få Klaus Riskær Pedersens støtte som statsministerkandidat? En ros af partiets miljøpolitik. Fair deal, sagde alternativisterne. Riskær Pedersen fik dog kolde fødder og trak buddet tilbage.

Kovending?

Kovendinger er ikke helt uvant for partier i det danske Folketing. I denne uge blev Venstre beskyldt for at starte sæsonen 2020 og tage et skarpt sving i modsatte retning af tidligere holdninger.

Et flertal i Folketinget stemte fredag for, at uddannelsesloftet officielt blev afskaffet. Dermed er det igen muligt at tage mere end en uddannelse. Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe jublede sammen med de studenterorganisationer, som har lobbyet for en afskaffelse, siden loftet blev indført.

Med jublen førte også en peget finger mod Venstre. Under valgkampen erklærede daværende uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers sin støtte til en afskaffelse af uddannelsesloftet. Men da der skulle stemmes om forslaget fredag, var Venstres stemmer af gul farve – de stemte altså hverken for eller imod.

Det havde partileder Jakob Ellemann-Jensen varslet tirsdag ved en partilederrunde i Folketingssalen. Socialdemokraterne greb med det samme chancen for at sparke til det i forvejen liggende borgerlige parti og kaldte dem løftebrydere.

»Det havde været en fair ting at fortælle landets unge INDEN valget«, skrev Ane Halsboe på Twitter.

Helt så simpelt er det dog ikke. Tommy Ahlers indlagde nemlig den kattelem, at Venstre ville afskaffe uddannelsesloftet, hvis man kunne finde finansiering, der ikke hæver skatterne.

Og er det så et løftebrud at stemme imod? Det må være op til læseren selv at vurdere.

SF vil sætte ind over for topchefer med ekstremt høje lønninger


Theresa Scavenius får en ublid medfart af Alternativets bagland i Nordsjælland


Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden