0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Philip Davali/Ritzau Scanpix
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Konstitueret direktør i Styrelsen for Patientsikkerhed Anette Lykke Petri, da Sundheds- og Ældreministeriet afholdte pressemøde om status for udviklingen i antallet af smittede med covid-19 i særligt København og Odense. Foto: Philip Davali // Ritzau Scanpix.
Nyhedsbrev - Dagens overblik

Smitten er i alle dele af København

243 nye coronatilfælde i Danmark - Københavns Kommune sender medarbejdere hjem - Paludan hævder at have svensk statsborgerskab

Nyhedsbrev - Dagens overblik

Kære læser

Det seneste døgn er 243 blevet testet positive for coronavirus, og det er specielt i hovedstadsområdet, at smitten spreder sig.

De første medarbejdere er blevet sendt hjem fra arbejde, Rasmus Paludan hævder at være svensk statsborger, og så er den bortførte hviderussiske oppositionspolitiker Maria Kolesnikova dukket op.

Velkommen til dagens overblik.


Ved et pressemøde i Sundhedsministeriet i går meddelte sundhedsminister Magnus Heunicke (S), at coronasmitten var steget markant henover weekenden. Der er derfor blevet indført en række nye tiltag og restriktioner, som skal forhindre en yderligere smittespredning i landet.

Især hovedstadsområdet er ramt af en stigning i antallet af smittede. Her er der tale om en samfundssmitte i hele byen, og det vil kræve tid, at få inddæmmet smitten i landets største kommune, siger Anette Lykke Petri, direktør i Styrelsen for Patientsikkerhed:

»Smitten er geografisk spredt i Københavnsområdet. Det er i alle dele af København. Vi skal nok have lidt mere tålmodighed end de andre steder, hvor der har været lokale udbrud. Der er mange mennesker med store kontaktflader og en høj befolkningstæthed«, fortæller Anette Lykke Petri om smittespredningen i København.

Københavns Kommunen vil sende medarbejdere hjem for at bremse coronasmitten. Det sker, da sundhedsmyndighederne har opfordret virksomheder og de 18 kommuner, hvor smitten er steget markant, til at sende deres ansatte hjem.

»Det er selvfølgelig et forsøg på at gøre alt, hvad vi kan for at få knækket stigningen i smitte i blandt andet vores by«, siger Frank Jensen (S), overborgmester i Københavns Kommune.

Også den private sektor opfordres til at indføre hjemmearbejde, og det har man valgt at lytte til hos blandt andet Pandora og Rambøll. Her skal ansatte arbejde hjemmefra det næste stykke tid. Ligeledes har medievirksomhederne DR og TV2 valgt at sende en række ansatte hjem med arbejdet de næste 14 dage.

Hver dag opdaterer vi tal for corona i Danmark. Du kan se den seneste udvikling her.

Oppositionspolitiker og protestleder Maria Kolesnikova er angiveligt dukket op ved grænsen til Ukraine. Det oplyser det hviderussiske grænsepoliti. Maria Kolesnikova forsvandt mandag, da hun, ifølge øjenvidner, blev trukket ind i en varevogn i Hvideruslands hovedstad, Minsk, af en gruppe maskerede mænd. Kolesnikova er den eneste af de tre kvinder, der stillede op mod den siddende præsident, Aleksandr Lukasjenko, ved valget 9. august, der ikke har forladt landet.

Enhedslistens førstekvinde i København stopper ved næste valg. Ninna Hedeager Olsens navn kommer ikke til at stå på stemmeseddel, når københavnerne skal stemme ved kommunalvalget til efteråret. Det meddeler borgmesteren selv:

»Jeg har egentlig altid tænkt, at det var naturligt for mig at stoppe efter én valgperiode«, fortæller borgmesteren.

I forbindelse med en meget omtalt voldtægtssag sidste år i borgmesterens eget hjem, tog Ninna Hedeager Olsens orlov i en længere periode. Her overtog Karina Vestergaard Madsen midlertidigt hendes post som teknik- og miljøborgmester i kommunen.

I august måned tildelte de svenske myndigheder Rasmus Paludan et toårigt indrejseforbud i landet, men det kan de få svært ved at opretholde. For Rasmus Paludan hævder at være svensk statsborger – og det kan han meget vel have ret i, mener eksperter. For da Paludans svenske far giftede sig med Paludans danske mor i slutningen af 1980’erne, blev stifteren af partiet Stram Kurs automatisk tildelt et svensk statsborgerskab, ifølge daværende svensk lovgivning.

Det var alt for nu. Tak, fordi du læste med.


Hvilken gud i den nordiske mytologi er det, Fenrisulven bider en arm af? Kender du svaret, kan du blive dagens Bezzerwizzer. Tag quizzen her.

Sundhed


Film og tv


Klumme


Debat


Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden