0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
Nyhedsbrev - Dagens overblik

Højeste smittetal siden starten af april

Bilkøerne bliver længere og længere - S og V vil ikke forbyde religiøs omskæring - Nye regler for tatovering

Nyhedsbrev - Dagens overblik


Kære læser

Dagen i dag har endnu en gang budt på stigende smittetal. Vi skal nu tilbage til starten af april for at finde et lige så højt antal daglige smittede i Danmark.

Læs også om bilkøerne, der bliver længere og længere, om nye regler for tatoveringer og om landets to største partier, der i dag afviste et forbud om religiøs omskæring af mindreårige drenge.

Velkommen til dagens overblik.


Vi begynder i den triste ende efter endnu en dag med coronatal, der går den gale retning. Det seneste døgn er der registreret 317 nye tilfælde af covid-19 i Danmark. Det er det højeste antal siden 8. april. Samtidig stiger antallet af indlagte med 5 til 35. Det stigende antal smittede i Region Hovedstaden har ført til en markant opgradering i antal test, som borgere uden symptomer kan benytte sig af.

Måske sidder du i den netop nu: Bilkøen. Hver dag spilder danskerne 360.000 timer i bilkø, viser ny opgørelse fra Vejdirektoratet. Og spildtiden er ikke bare et irritationselement for den enkelte, men ender med at koste samfundet 26 milliarder kroner. Ifølge transportforsker Harry Lahrmann, der var en del af den såkaldte Trængselskommission, er roadpricing – stadig – den bedste løsning på problemet.

Der er gode nyheder, hvis du går med tanker om at få lavet en (ny) tatovering.Nye EU-regler forbyder over 4.000 kemiske stoffer og vender op og ned på en hidtil ureguleret branche. Miljøminister Lea Wermelin – der er blandt de cirka 15 procent af befolkningen, der har mindst én tatovering – kalder de nye regler for et »kvantespring for forbrugersikkerheden«.

Socialdemokratiet afviser at forbyde religiøs omskæring af mindreårige drenge. SF, Enhedslisten, Alternativet, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti har tidligere meldt ud, at de er for et forbud. I kølvandet på Socialdemokratiets udmelding har Venstre, der ligesom Socialdemokratiet indtil nu har været stille i debatten, gjort det klart, at de heller ikke mener, at et forbud mod omskæring er vejen frem.

Og vi slutter dagens overblik i USA, hvor den amerikanske præsident igen er i overskrifterne. Denne gang i forbindelse med stjernejournalisten Bob Woodwards nye bog, der blandt andet afslører et »diplomatisk bejleri« mellem Trump og den nordkoreaske leder, Kim Jong-un og beskriver, hvordan Trump var klar over coronavirussens alvor, mens han nedtonede den over for befolkningen.

Tak, fordi at du læste med.


Hvis du vil være dagens Bezzerwizzer, skal du blandt andet kunne svare på, hvad der er navnet på brødrene Karl og Theo Albrechts butikker, der sælger billige dagligvarer over det meste af Europa.Svar på dette og de ni andre spørgsmål her.

Debat


Corona


Kultur


Sundhed


Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts