0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Olivier Hoslet/Ritzau Scanpix
Foto: Olivier Hoslet/Ritzau Scanpix
EU-kommissionens formand, Ursula Von Der Leyen. Foto: Oliver Hoslet // Ritzau Scanpix
Nyhedsbrev - Dagens overblik

EU-formand: »Alle skal have en minimumsløn«

EU-Kommissionsformand fremsætter lønforslag - Sveriges coronastrategi bærer frugt - Politikere fortæller om klap bagi og upassende kommentarer på Christiansborg

Nyhedsbrev - Dagens overblik


Kære læser

EU-formand, Ursula Von Der Leyen, har i dag fremsat et lønforslag, som længe har været frygtet af den danske regering.

I Sverige falder coronasmitten, en dansk influencer er blevet politianmeldt og skal betale en bøde på 60.000 kroner, og så er debatten om sexisme på arbejdspladsen rykket ind på Christiansborg.

Velkommen til dagens overblik.


»Alle skal have en minimumsløn«. Sådan lød det fra EU-Kommissionens formand, Ursula Von Der Leyen, da hun holdt talen ’Unionens tilstand’, som hvert år sætter kursen for arbejdet i EU. Her fremsatte kommissionsformanden et forslag om mindsteløn i EU, der skal bekæmpe lave lønninger i mange EU-lande. Og det er præcis, hvad den danske regering har frygtet og kæmpet imod i flere år. Hvorfor, kan du læse mere om her.

En lang række lande i Europa oplever i disse dage en markant stigning i antallet af nye smittetilfælde med coronavirus. Men i Sverige, der tidligere har været hårdt ramt af pandemien, går det tilsyneladende den rigtige vej. De seneste 14 dage er der således ’kun’ registreret 22,2 smittetilfælde per 100.000 indbyggere i landet. Og det glæder statsepidemiolog, Anders Tegnell, som mener, at Sveriges omstridte coronastrategi nu bærer frugt.

En dansk influencer har betalt en bøde på 60.000 kroner for at have lavet skjult reklame. Det oplyser Forbrugerombudsmanden i en pressemeddelelse. Influenceren har siden marts 2018 postet 17 kommercielle opslag om blandt andet skønhedsbehandlinger, restaurantbesøg og tøj- og skomærker. Opslagene var dog ikke markeret som reklame, og derfor blev influenceren politianmeldt af Forbrugerombudsmanden. Hvilken influencer, der er tale om, fremgår ikke af Forbrugerombudsmandens pressemeddelelse, men det er en med »et stort antal følgere på Instagram«.

Socialdemokratiet har afvist at forbyde religiøs omskæring af mindreårige drenge, og det har endnu engang sat ild til debatten om, hvorvidt omskæring skal forbydes eller ej. I dag kan du læse et debatindlæg fra folketingskandidat, Brian Bressendorff (S), som er uenig med sit partis standpunkt i omskæringsdebatten. Han mener, at Socialdemokratiet burde gå forrest i at forbyde rituel omskæring af mindreårige. Læs debatindlægget her.

Det begyndte med et støttebrev til Sofie Linde fra kvinder i mediebranchen, men efterfølgende er debatten om sexisme også blevet trukket ind på Christiansborg. Nu træder en række kvindelige folketingsmedlemmer frem, og fortæller om deres oplevelser med sexisme og krænkende adfærd på arbejdspladsen. Et udpluk af dem, kan du læse lige her.

Det var alt for nu. Tak, fordi du læste med.


Hvilket firma lancerede i 1980 Post-it-sedlerne, der især anvendes til noter, men også til kontorkunstværker verden over? Kender du svaret, kan du blive dagens Bezzerwizzer. Tag quizzen her.


Design


iBYEN


Debat


Podcast


Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden