0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
Nyhedsbrev - Dagens overblik

Støjberg vil ikke mødes med Venstre-toppen

Eksperter frygter udvidet karantæne – Advarsel trods dansk førsteplads – Tech-giganterne er krisens store vindere – Billeder af den nye Papirø.

Nyhedsbrev - Dagens overblik

Kære læser

Venstretoppen har forsøgt at indlede en dialog med Inger Støjberg om hendes fremtid i partiet, men hun nægter at mødes. Det fortæller Karsten Lauritzen i dag til Politiken.

Udvidet karantæne bekymrer både eksperter og erhvervsliv, og så tager vi et kig på en dansk førsteplads i opgørelsen over verdens mindst korrupte lande.

Velkommen til dit nyhedsoverblik.


Stemningen mellem Inger Støjberg og Venstres ledelse er tilsyneladende presset. Gruppeformand Karsten Lauritzen fortæller i dag til Politiken, at han og Jacob Ellemann-Jensen har forsøgt at indlede en dialog med Inger Støjberg om hendes fremtid i partiet. Men Støjberg afviser blankt at mødes med dem. Karsten Lauritzen fortæller i interviewet, at »uanset hvad gruppebestyrelsen beslutter sig for«, vil der være plads til Inger Støjberg i partiet. Læs hele interviewet med Karsten Lauritzen her.

Den britiske coronavariant udløser nu - efter de nye retningslinjer - to ugers karantæne for nære kontakter. Eksperter har dog svært ved at se at se begrundelsen for den ekstra lange karantæne, da intet tyder på, at inficerede går længere tid med B117-varianten i kroppen. Joachim Hoffmann-Petersen, formand for intensivlægerne, er bekymret for, hvad den lange karantæne kan betyde for medarbejderne på sygehusene. »Et ekstra strengt forsigtighedsprincip risikerer at udløse store problemer for sundhedsvæsnet og erhvervslivet«.

De seneste år har Danmark vænnet sig til at ligge i front på opgørelser over lande med lav korruption, og igen i år indtager vi førstepladsen som verdens mindst korrupte land. Det viser en ny undersøgelse fra Transparency International. Men en høj placering kan være med til at gøre et land blindt over for korruption, siger formanden i organisationens danske afdeling, Jesper Olsen. Han nævner som eksempel den tidligere hærchef Hans-Christian Mathiesen, der i 2020 fik en fængselsdom for misbrug af sit embede. Læs mere om undersøgelsen, og hvor andre lande placerer sig.

Store dele af det internationale erhvervsliv har fået økonomiske tæsk under pandemien – det gælder dog ikke tech-giganterne. Det viser regnskaber fra Apple, Microsoft, Facebook og Samsung, der alle voksede mellem 29 til 33 procent i forhold til samme periode sidste år. Til sammenligning forventes det samlede amerikanske erhvervsliv en tilbagegang på 5-10 procent. Forklaringen på den enorme omsætning er, at coronanedlukningen har tvunget os ud i en digitalisering, og efterspørgslen på tech-produkter er derfor steget. Alene de sidste tre måneder af 2020 solgte Apple for 111 milliarder dollars.

Efter at have været landets fjerdemest populære destination for turister er Papirøen pt. en stor byggeplads. I dag kunne vi så for første gang se, hvordan Papirøen kommer til at se ud i fremtiden. Tegnestuen Cobe har offentliggjort de første billeder af den nye bydel, der inkluderer alt fra svømmehal til træbrygge. Og så får øen 11 etager høje bygninger ud mod havnen. Se billederne her.

Det var alt for i dag. Tak fordi du læste med.


I hvilken amerikansk stat var Barack Obama senator, før han i 2009 blev USA’s præsident? Hvis du har svaret på det spørgsmål, så prøv dagens Bezzerwizzer quiz.

KULTUR


INDLAND


REJSER


FOTOGRAFIER