0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Emil Helms/Ritzau Scanpix
Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Nyhedsbrev - Dagens overblik

Vejen er banet for magtskifte i Grønland

Professor: Vi står på en god platform for genåbningen – Første F-35 til Flyvevåbnet – Hver tredje covid-ramte får psykisk eller neurologisk lidelse – Sovjetisk Ringenes Herre genfundet.

Nyhedsbrev - Dagens overblik

Kære læser

Venstrefløjspartiet Inuit Ataqatigiit har fået flere stemmer end det tidligere regeringsparti Siumut og bliver dermed Grønlands største parti. Det giver dem førsteret til at danne regering og baner vejen for et magtskifte.

Vi kaster også et blik på genåbningen, der ifølge professor har gode kår, og tager et kig på et nyt studie, som viser, at covid-19 kan have store psykiske konsekvenser for tidligere smittede.

Velkommen til.


I formiddags kom det endelige valgresultat fra Grønland. Venstrefløjspartiet Inuit Ataqatigiit (IA) bliver det største parti og skal dermed forsøge at danne regering. Det traditionelt største parti, det socialdemokratiske regeringsparti Siumut, går frem i forhold til valget i 2018, men må se sig slået af IA. En af de helt store temaer har været et stort mineprojekt, hvis fremtid ser usikker ud, da IA er imod projektet. »Vi skal lytte til de vælgere, der er urolige. Vi siger nej til uranudvinding«, fortæller IA-formand Múte Bourup Egede.

Påsken førte ikke en stor stigning i smitten med sig, og det tyder godt for genåbningen, fortæller professor i statskundskab Michael Bang Petersen. »Folk har handlet fornuftigt hen over påsken. Der er ikke sket et stort hop i antallet af kontakter, som vi har«. Han står i spidsen for Hope-projektet, der undersøger befolkningens adfærd og holdninger under pandemien. Han vurderer, at situationen lige nu – med stor opbakning i befolkningen til både test og vacciner – er et godt fundament for de næste faser i genåbningen.

Et nyt studie viser, at hver tredje, der har haft covid-19, efterfølgende diagnosticeres med en neurologisk eller psykisk lidelse. Det er især diagnoser som angst og humørsvingninger, som folk efterfølgende lider af. Studiet viser desuden, at jo værre et sygdomsforløb er desto større risiko for psykiske konsekvenser. Det står dog stadig ikke klart, hvordan virussen hænger sammen med de psykiske lidelser.

I 1997 indgik Danmark et industrisamarbejde omkring F-35-kampflyet, og i dag modtager Flyvevåbnet så den første F-35 ud af 27. »Man kan kalde det her kulminationen på en rigtig lang proces og rigtig meget arbejde i alle afkroge af Forsvaret«, fortæller generalmajor og chef for Flyvevåbnet Anders Rex. Indkøbet af kampflyene, som løbende vil blive leveret frem til 2026, er det største militære indkøb i dansk forsvarshistorie.

Hvis du ligesom jeg har set Peter Jacksons Ringenes Herre-trilogi flere gange, end du har lyst til at indrømme, vil et nyt film-fund nok interessere dig. En 30 år gammel sovjetisk filmindspilning af Tolkiens saga er nemlig dukket op på YouTube. Filmen er angiveligt blevet produceret af tv-stationen Leningrad TV, som kortvarigt viste den i 1991, hvorefter den røg i glemmebogen. Nu er den dukket op igen og trods et meget begrænset budget og en ringe sminket Gollum, har filmens sovjetiske charme givet den over en million afspilninger på få dage.

Det var alt for i dag. Tak fordi du læste med.


Ved du, hvilken svensk møbeldesigner, der skabte hvilestolen ’Pernilla’ og armstolen ’Eva’? Så er du godt på vej til at blive dagens Bezzerwizzer. Prøv quizzen her.


UDLAND


DANMARK


UDLAND


UDLAND


DANMARK


Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts