0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Marius Renner
Foto: Marius Renner
Ved en pølsevogn kan du stå og nyde en ristet med det hele uden at skulle vise coronapas, men på en fortorvscafé skal du lige vise coronapasset først. Foto: Marius Renner.
Nyhedsbrev - Dagens overblik

Kun få cafeer og restauranter vil åbne under »dybt ulogisk« krav om coronapas

Restaurationer bliver underlagt et drænende krav om coronapas - Coronakrisen mærkes i Kastrup - Norges statsminister får bøde for at bryde coronarestriktioner.

Nyhedsbrev - Dagens overblik

Kære læser

Professor emeritus i epidemiologi sætter spørgsmålstegn ved, at man skal vise coronapas ved udendørsservering, nedlukningen af Københavns Lufthavn kan mærkes hos 3F i Kastrup, og Norges statsminister får en bøde for at holde fødselsdagsfest for familien.

Velkommen til nyhedsoverblikket.


Fra 21. april åbnes der for udendørsservering, men hvis du vil sidde på en fortovscafé og spise en sandwich, skal du fremvise et coronapas. Professor emeritus i epidemiologi Thorkild I. A. Sørensen siger følgende: »Efter min opfattelse er det en dybt ulogisk restriktion«. De specifikke retningslinjer for genåbningen 21. april forventes tidligst seks dage forinden. Danmarks Restauranter og Caféer opfatter det som decideret respektløst, at regeringen efter et års coronakrise og med tusindvis af dybt forgældede virksomheder ikke i god tid fastsætter rammerne for genåbningen.

En historisk nedtur kan man kalde det. Alene i Københavns Lufthavn har op mod 10.000 medarbejdere, kabinepersonale, piloter, cateringfolk og ’kuffertdrenge’ mistet jobbet på grund af pandemien. Og det mærkes, fortæller den lokale 3F-formand, Henrik Bay-Clausen. Antallet af ledige Kastrupmedlemmer er fem-doblet, siden coronakrisen ramte i marts sidste år; fra godt 200 til knapt 1.100 medlemmer. 56-årige Hans Christian Hansen er en af dem, der har mistet jobbet. Han erkender, at han aldrig kommer tilbage til Københavns Lufthavn. Nu prøver han at finde ét i medicinalindustrien – ligesom alle de andre.

Erna Solberg, Norges statsminister, har fået en bøde på 20.000 norske kroner for at bryde landets coronarestriktioner.Det skete efter, at Solbergs familie fejrede hendes 60-års fødselsdag på en restaurant. Dog uden Solberg selv. Det var Erna Solbergs mand, Sindre Finnes, der stod for de praktiske arrangementer. Fordi Erna Solberg selv var med til at tage beslutningen om at spise ude, får hun en bøde, siger Ole B. Sæverud, politimester i Sør-Øst politidistrikt.

Tidligere folketingsmedlem Pelle Dragsted fra Enhedslisten vil vælges til kommunalbestyrelsen på Frederiksberg. Dragsted håber på et »systemskifte«, der skal bane vejen for et politisk »laboratorium«, fortæller han her. De konservative har haft magten i over 100 år på Frederiksberg, og det vil være et brud med selve Frederiksbergs DNA, hvis venstrefløjen begynder at eksperimentere, siger den konservative borgmester i kommunen. Borgmester Simon Aggesen advarer mod Pelle Dragsteds idéer i interviewet her.

Den britiske prins Philip er død. Den 99-årige prins, der frem til sin død var gift med dronning Elizabeth, sov stille ind på Windsor Castle. Det oplyser det britiske kongehus. Inden sin død var prinsen indlagt omkring en måned fra midten af februar til midten af marts. Han var blandt andet igennem en operation i forbindelse med hjerteproblemer, inden han blev udskrevet 16. marts. Læs hans nekrolog her, den starter ved hans fødsel: Han var født som prins af både Grækenland og Danmark på et spisebord på den græske ø Korfu.

Tak, for du læste med.


Det er tid til fredagens underholdning, og første spørgsmål lyder således: Hvilket banebrydende instrument lancerede Dr. Robert Moog i 1964? Prøv lykken i dagens Bezzerwizzer quiz her.


Internationalt


Film og tv


Bøger


Ibyen


Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts