0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Stop for Moderna-vacciner til personer under 18 år

Ny aftale skal sikre mere arbejdskraft – Partier vil fjernundervise danske børn i Syrien – MitID begynder i dag

Kære læser

Danmark stopper med at give Moderna-vacciner til personer under 18 år.

Vi giver også ny aftale mellem arbejdsmarkedets parter et kig, kommer omkring de danske børn i Syrien, som flere partier vil fjernundervise, og ser afslutningsvist nærmere på NemIDs erstatning: MitID.

Velkommen til.

Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen

Stop for Moderna-vacciner til personer under 18 år

Danmark følger det svenske eksempel og sætter brugen af Moderna-vacciner på pause – dog kun for personer under 18 år. I stedet vil de udelukkende blive tilbudt Pfizer-vaccinen, oplyser Sundhedsstyrelsen.

Det sker ud fra et forsigtighedsprincip, fremgår det i en pressemeddelelse. I de foreløbige data i et nyt nordisk studie af vaccinerne rejses der mistanke om øget risiko for hjertebetændelse efter vaccination med Moderna.

Antallet af tilfælde med hjertebetændelse er fortsat meget lavt, lyder det i pressemeddelelsen.

Thomas Borberg
Foto: Thomas Borberg

Ny aftale skal sikre mere arbejdskraft

Tidligere i dag blev arbejdsmarkedets parter enige om en ny trepartsaftalte, som skal skaffe mere arbejdskraft. Aftalen indeholder blandt andet et forbud mod, at arbejdsgivere screener jobansøgere på baggrund af deres alder. Der afsættes også penge til kurser til kommende dimittender, så de hurtigere kan komme i arbejde, og så skal virksomheder nu i højere grad matches med ledige.

»Målet er, at ingen ledige borgere går fra en samtale, uden at de har fået at vide, hvor der er ledige job - som det forventes, at de søger«, lyder det i aftalen.

I aftalen er der også hjælp til virksomheder, der vil rekruttere europæisk arbejdskraft, men det er slet ikke nok, mener formanden fra Dansk Arbejdsgiverforening Jacob Holbraad.

»Der er bred enighed om, at mangel på arbejdskraft er den største trussel mod det opsving, vi er i gang med efter corona. Derfor kan denne begrænsede aftale på ingen måde stå alene«, siger han.

Læs med, når vi giver dig et overblik over hovedpunkterne i aftalen.

Jan Grarup
Foto: Jan Grarup

Partier vil fjernundervise danske børn i syriske lejre

Partier i begge blokke vil nu åbne for, at Danmark skal fjernundervise de danske børn i syriske lejre.

De fem danske børn, hvis mødre har fået frataget deres danske statsborgerskab, vil ikke blive evakueret, medmindre deres mødre giver samtykke til, at det kun er børnene, der kommer til Danmark. Derfor bør de fem børn modtage undervisning fra Danmark, hvis det er muligt. Det mener blandt andre Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup Jensen.

»For os er det vigtigste, at dem af de danske børn, der bliver efterladt tilbage, ikke bliver mere radikaliseret og ikke bliver tabt, så at sige. Derfor skal vi gøre alt, hvad vi kan«, siger han.

Vi har talt med Rosa Lund (Ø), Martin Lidegaard (R) og udenrigsminister Jeppe Kofod (S) om sagen.

I dag begynder udrulningen af det nye MitID

Du har sikkert prøvet at bøvle med NemID eller det tilhørende papkort med alle koderne på. Men det bør heldigvis snart være slut. NemID skal nemlig på pension og skal i stedet afløses af MitID. Planen er, at det nye system vil være mere sikkert og mindske risikoen for misbrug.

Udrulningen begynder i dag og de sidste borgere vil kunne koble sig på MitID i juni næste år.

Men er det så endegyldigt slut med kode-papkortet? Og kan jeg allerede bruge MitID til at handle online fra i dag? Vi har samlet en masse spørgsmål og svar her.

Det var alt for i dag. Tak, fordi du læste med.


Under hvilket navn kender man Christopher Bridges, der står bag hits som ’Money Maker’ og ’Stand Up’? Jeg vidste det ikke, kan jeg afsløre, men måske gør du. Prøv dagens Bezzerwizzer-quiz her.


KULTUR


KULTUR