0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Boligministeren blæser til kamp mod rigmandsghettoer

Prisen på el og gas stiger markant - Dansk afbrænding af træ skader klimaet - Dansk coronabehandling er godkendt til forsøg på mennesker


Kære læser

Kaare Dybvad vil bekæmpe de høje boligpriser ved at bygge flere billige boliger. Det meddeler han forud for præsentationen af regeringens boligudspil, som ventes senere på ugen.

Vi skal også se nærmere på priserne på gas og el, der stiger kraftigt, en dansk verdensrekord, vi ikke kan være helt stolte af, og en dansk produceret coronabehandling, der er blevet godkendt til forsøg på mennesker.

Velkommen til.

Andreas Merrald
Foto: Andreas Merrald

Kaare Dybvad vil bekæmpe rigmandsghettoer

En ny milliardfond skal medvirke til, at København undgår samme udvikling som Stockholm, der er et »skræmmebillede« for boligminister Kaare Dybvad Bek (S).

Det siger Dybvad forud for præsentationen af regeringens boligudspil, der ventes senere i denne uge. Med udspillet vil regeringen - især i hovedstadsområdet - skabe fundamentet for tusindvis af nye almene boliger. Det skal sikre, at hovedstaden har plads til mennesker fra alle sociale lag.

»Problemet er, at hvis du tager ud på Bjerregårdsvej i Valby og kigger på de kæmpe store villaer, som er ejet af Blackstone, så er der typisk en lejlighed øverst oppe, som er beboet. Og resten står tomt. Det kan vi kun stoppe ved at sikre, at der bliver bygget meget, og at der er mange billige boliger, sådan at folk har et alternativ«, det siger boligminister i Jakob Beims interview med ham.


David Gray/Ritzau Scanpix
Foto: David Gray/Ritzau Scanpix

Prisen på el og gas stormer i vejret

Stigende priser på el og gas betyder, at inflationen i september var på det højeste niveau i ni år.Det er en stigning i prisen på el på 15,2 procent det seneste år, som trækker op. Det er den største stigning i 13 år.

Eksploderende energipriser og el-mangel er en bombe under det stort anlagte FN-klimatopmøde om tre uger.
Det peger mod en tilspidset generationskamp, hvor hele tre globale kriser vil ramle ind i hinanden inden topmødet, skriver Michael Jarlner i dagens internationale kommentar.


Marcus Trappaud Bjørn
Foto: Marcus Trappaud Bjørn

Østjyderne er mellem de mange danskere, der får fjernvarme i stuen fra træflis, som her ses på Aarhus Havn.

Dansk verdensrekord belaster klimaet voldsomt

I forhold til landets størrelse har Danmark verdensrekord i at brænde træ for at producere strøm og varme. Det tæller ikke med i de officielle klimaregnskaber, når fragtskibe fra Rusland, Baltikum og USA losser træpiller og -flis til de danske kraft- og varmeværker. Men værkernes ovne belaster klimaet med godt 3 millioner tons CO2.

Det viser en rapport, skrevet for tænketanken Concito. Udslippet fra de millioner af tons træpiller og flis lægger dermed 7 procent oven i det danske udslip af drivhusgasser.

»Vores forbrug af biomasse er ikke bæredygtigt. Der skal plantes meget mere skov, og vi skal ikke brænde så store mængder af«, siger Concitos direktør, Christian Ibsen.


Mads Nissen
Foto: Mads Nissen

Dansk coronabehandling er godkendt til forsøg på mennesker

En ny behandling mod covid-19, der er udviklet af danske forskere, er nu blevet godkendt til de første kliniske forsøg på mennesker.

»Selv om flere vaccinetilbud nu er i brug mod covid-19, er der stadig behov for nye og anderledes behandlingsmetoder, der især er målrettet de patienter, der bliver indlagt med covid-19«.

Det siger Thomas Bjarnshold, der er professor ved Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Rigshospitalet.

Der er en ambition om, at behandlingen også skal kunne bekæmpe andre infektioner. Det kan være lungebetændelse, influenza og tuberkulose. Du kan læse mere om gennembruddet her.

Tak, fordi du læste med.


I hvilket TV 2 News-program, der sendes om søndagen, bliver mediernes dækning af ugens begivenheder endevendt? Kan du svare på det? Så kan du måske blive dagens Bezzerwizzer. Prøv quizzen her.


Debat


Indland