0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Regeringen drømmer om at bygge almene boliger på Christiania

Uligheden stiger i København - Lavere løngrænse får fagbevægelsen til at rase - EU-lande er blevet enige om fiskekvoter i Østersøen


Kære læser

I dag er regeringens boligudspil blevet præsenteret, hvor den blandt andet foreslår at bruge 10 milliarder på skabe 22.000 almene boliger. Nogle af de penge lægger regeringen op til at bruge på at bygge almene boliger på Christiania.

Derudover skal vi se nærmere på den stigende ulighed i København, fagbevægelsen, der raser over et forslag om at sænke løngrænsen for faglært arbejdskraft uden for EU og EU-landene, der er blevet enige om fiskekvoter.

Velkommen til.

Mads Nissen
Foto: Mads Nissen

Christiania udpeges som mulighed i ønsket om at bygge flere almene boliger i København.

Regeringen vil bygge almene boliger på Christiania

Nogle af de i alt 22.000 almene boliger, som regeringen vil bygge frem mod 2035, skal ligge på Christiania i København. Det fremgår af udspillet, der bærer navnet ’Tættere på II - Byer med plads til alle’

»Regeringen vil undersøge, om der kan etableres nye almene boliger på en lang række konkrete steder i København såsom Skjolds Plads på Nørrebro, Bispebjerg, Christiania med videre«, står der i udspillet.

Regeringen foreslår at bruge 10 milliarder kroner fra Nybyggerifonden til at bygge de mange nye boliger, der skal være til at betale for den almene dansker - heraf måske nogle på Christiania.

Christianit og lokalformand, Hulda Mader, vil se konkrete forslag til byggeplaner, men advarer mod at fare for hårdt frem, når regeringen vil bygge flere almene boliger i følsomme områder. »Det er sikkert fint at bygge alment i København, hvor det socialdemokratiske regime har smidt middelklassen ud«, siger Christianitten til Politiken.

Du kan få overblikket over hele regeringens boligudspil her.

Læs også:


Emil Agerskov
Foto: Emil Agerskov

Efterdønningerne fra finanskrisen og stigende boligpriser har medvirket til stigende ulighed i Københavns Kommune.

Uligheden stiger i København

I de fleste kommuner landet over er forskellen mellem de rigeste og fattigste områder vokset. Men udviklingen er særlig markant i flere af kommunerne i hovedstadsområdet. Du kan her se de tal, der viser forskellene i indkomst mellem sogne.

Det er især efterdønningerne fra finanskrisen og stigende boligpriser, der har medvirket til stigende ulighed i Københavns Kommune. Siden 2016 har Københavns Kommune forsøgt at ændre udviklingen, man har blandt andet overvejet at styrke den tidlige indsats blandt socialt udsatte familier og sikre billige almene boliger. Men trods en skærpet fokus på ulighed i Københavns Kommune viser tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at uligheden er fortsat med at stige. Det skriver Jakob Beim i sin artikel om den voksende forskel i indkomster i København.


Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Formand Lizette Risgaard fra Fagbevægelsens Hovedorganisation frygter at danske lønmodtagere vil opleve et massivt løntryk fra hele verden. .

Lavere løngrænse får fagbevægelsen til at rase

Danske arbejdsgivere har ret til at hente faglært arbejdskraft fra tredjelande uden for EU, hvis de betaler dem en månedsløn på 37.000 kroner. Vismændene vil have beløbet sat ned, for at tiltrække flere udlændinge.

»En lavere beløbsgrænse kan øge indvandringen af højt kvalificeret arbejdskraft fra ikke-EU-lande«, skriver vismændene, som dermed sparker en åben dør ind hos arbejdsgiverne.

Men forslaget er en bombe under store faglærte lønmodtagergrupper i Danmark, lyder meldingen fra FH’s formand, Lizette Risgaard.
»Vi vil ikke være med til at åbne sluserne for endnu mere og endnu billigere arbejdskraft fra lande uden for EU, fordi det vil presse danske løn og arbejdsvilkår. I forvejen har arbejdsgiverne adgang til 15 millioner ledige i EU«, siger Lizette Risgaard i Micheal Olsens artikel på Politiken.

Vismændene har derudover spået, at vi i år får den største vækst i økonomien i 15 år. Som helhed vurderers Danmarks bnp til at vokse 3,9 procent i år.


Kim Nielsen
Foto: Kim Nielsen

EU-lande er blevet enige om fiskekvoter i Østersøen

Efter langvarige forhandlinger har EU’s medlemslande tirsdag landet en aftale om fiskekvoter i Østersøen næste år.
Aftalen indebærer, at der må fanges markant færre fisk i Østersøen i 2022.

Det fortæller fiskeriminister Rasmus Prehn (S), som har repræsenteret Danmark under forhandlingerne i Luxembourg.

»Vi er blevet enige om, at vi tager de helt nødvendige skridt for at passe på vores fiskebestande. Så der bliver markant lavere kvoter for torsk og for sild. Dog ikke helt så lave, som Kommissionen havde lagt op til«, siger Prehn.

I den vestlige Østersø må der ifølge aftalen næste år fanges 489 ton torsk. Det er en reduktion på 88 procent sammenlignet med i år, hvor kvoten er 4.000 ton. Kvoten for sild i den vestlige Østersø bliver sænket med 50 procent. Du kan læse mere om de nye fiskekvoter her.

Tak, fordi du læste med.


Hvilken stat, hvor en genoptælling blev standset af USA’s Højesteret, afgjorde med få stemmer præsidentvalget i 2000? Har du styr på amerikansk politik? Så kan du måske blive dagens Bezzerwizzer. Prøv quizzen her.


IByen