0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Philip Ytournel/POLITIKEN
Foto: Philip Ytournel/POLITIKEN
Som Moses fra Sinaibjerget steg regeringens stresspanel ned med anbefalingen om at lukke Forældreintra. Tegning: Philip Ytourne
Nyhedsbrev - Politiken Debat

Halleluja! Så er stressepidemien løst

Er du frisk på en snuptagsløsning på et stort samfundsproblem, så skal du læse med her.

Nyhedsbrev - Politiken Debat

Beskeder om florerende sygdomme, skemaændringer, fødselsdage og klassefester. Notifikationer mig her og mig der. Selv for en, der ikke har børn i folkeskolealderen, kan bare navnet ’Forældreintra’ give milde spasmer i ansigtsmuskulaturen.

Og skal man tro regeringens stresspanel, er Forældreintra så træls et system, at dets blotte eksistens er egnet til at skabe stress og mistrivsel i befolkningen.

Derfor foreslog panelet som en af sine 12 kommende anbefalinger, at Forældreintra skal lukkes.

Løsningsforslaget fik en temmelig blandet modtagelse. Blandt andet på lederplads her i avisen, hvor chefredaktør Christian Jensen, som i den grad er Forældreintraramt, rystede på hovedet af den simple løsning:

»Lige så meget stresspanelet har ret i problemet, lige så lidt er den radikale løsning en rigtig løsning. Selvfølgelig skal folkeskolens forældrekontakt ikke skrues tilbage til en anakronistisk tidslomme fra før digitaliseringens tidsalder«, skrev chefredaktøren.

Ledelsesrådgiver Pernille Nyvang Jørgensen, der selv har førstehåndserfaring med både stress og Forældreintra var langt mere positiv over for lukningsforslaget i et debatindlæg:

»Systemer som Forældreintra og Aula er designet oppefra og ned. De er ikke drevet af brugerbehov og opleves derfor sjældent som en lettelse for brugerne. Tværtimod øger de i mange tilfælde kompleksiteten og er svære at melde sig ud af.

Derfor er det rigtigt og vigtigt, at vi oppefra tager et kritisk blik på de systemer, vi gør obligatoriske:

Løser de udfordringer for brugerne, og gør de det uden at øge stressbelastningen unødigt?

Hvis ikke vi kan svare entydigt ja til det, må det være helt på sin plads at gentænke løsningen«.

Findes stressepidemien overhovedet?


Debatten om Forældreintra som en kilde til stress er iøjnefaldende, fordi den på en mediestrategisk elegant facon får åbnet debatten om stress, så de fleste kan deltage. Forældreintra fylder i mange journalister og redaktørers hverdag, og forslaget er så farverigt, at det med lethed blev dagsordensættende i den snart forgangne uge. Forhåbentlig betyder det, at vi kan komme til at diskutere stress som en folkesygdom.

Men også her er der faldgruber. For tager man professor emeritus Tage Søndergård Kristensen med på råd, dukker en række fakta op om stress, som går i rette med den sædvanlige dundertale om epidemier og mental usundhed, der er løbet løbsk.


»Sandheden om stress er altså, at der er langt flere, der lever af stress, end der dør af stress. Det billede, der tegner sig i medierne af de stressede og depressive danskere, er ikke blot overdrevet, men direkte misvisende og egnet til at give os et fordrejet billede af vores eget samfund«, skrev Tage Søndergård Kristensen i Politiken for et halvt år siden.

Måske har han bare ikke været på Forældreintra for nylig.

Tak for opmærksomheden og god weekend.

Her er nogle andre problemer, der også trænger til en løsning




Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden