0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Claus Nørregaard
Tegning: Claus Nørregaard
Der er langt til en god busforbindelse i visse dele af landet. Til gengæld er det let at finde en parkeringsplads. Sådan er goderne så jævnt, men ikke altid ulige, fordelt. Tegning: Claus Nørregaard
Nyhedsbrev - Politiken Debat

Det taler til et lavere instinkt i mennesket at ville gøre dele af landet bedre end andre

Det er blevet moderne at tale om et Konkret Danmark. Men det eksisterer simpelthen ikke.

Nyhedsbrev - Politiken Debat

Kære læser, velkommen til.



I sidste uge blev en radiovært overfuset af Klaus Riskær Pedersen, den tidligere straffede finansmand, der nu har et opstillingsberettiget parti i eget navn. Riskær talte dunder mod en journaliststand, der er underuddannet, intellektuelt doven og befolket af »pøbel-småproletar-journalisttyper«. Se episoden i dette klip fra Radio24syv.


Foruden finansfallentens underholdende raseri bed jeg mærke i værtens forsvarende ord, »jeg kommer fra Det Konkrete Danmark«. Det begreb støder jeg oftere og oftere på i samfundsdebatten.



Første gang, jeg mødte det, var hos Liberal Alliance-politikeren Alex Vanopslagh. I et Facebookopslag sidste år skrev han blandt andet:

»For den snakkende klasse er Det Konkrete Danmark jo blot de ’usynlige mænd’, som de ikke ser og ikke forstår behovet for. Som kommer her med deres dumme, tunge køretøjer og sviner til. Dem, som også foretrækker konventionelt kød og sort kaffe. Dem som ikke stemmer til venstre for Socialdemokratiet eller kan se frelsen i feministiske spøgelseshistorier og dommedagsprofetier om jordens snarlige ende. Og som ikke forstår, at vi i fremtiden skal leve af at udvikle apps, powerpoints og samskabelseskurser«.



Jeg må indrømme, at jeg ikke helt forstår, hvordan en app er mindre konkret end en svinekotelet. Eller hvad forskellen er på skattekroner betalt af en svinebonde og en seniorkonsulent. Hvad jeg dog kan fastslå er, at jeg ikke oplever, at en såkaldt snakkende klasse, som jeg må formodes at tilhøre, selv om jeg skriver mere, end jeg snakker, skulle se med foragt på eksempelvis faglærte eller ufaglærte danskere.



For det er vel ikke et udtryk for ringeagt, at man har en politisk holdning til det konventionelle landbrug, miljøbeskyttelse eller ønsker afgifter på usund mad eller cigaretter?





De konkrete debatter



Det taler til et lavere instinkt i mennesket at ville gøre dele af landet bedre end andre, og derfor generer et udtryk som ’Det Konkrete Danmark’ mig. Jeg oplever Valby som et lige så konkret stykke Danmark som Løgstør, og jeg har ikke set nogen føre bevis for, at folk i Tarm skulle være mindre interesserede i klimapolitik eller mere optagede af integrationspolitik end dem i Tingbjerg.


Det er mit bedste bud, at socialdemokraten Henrik Sass Larsens åbenhed om sin kamp mod depressionen har fået mange danskere til at diskutere psykisk sygdom. Ellers kan denne gode klumme fra vores faste skribent Mette Fugl måske sætte nogle tanker i gang.



Jeg vil også tro, at Dansk Folkepartis iøjnefaldende tilbagegang i meningsmålingerne er emnet for mange meningsudvekslinger både i det såkaldt gule Danmark og i resten af landet. De 200.000 tabte stemmer har Noa Redington skrevet en stærk klumme om, som du kan læse her.


Og skulle der mod forventning findes et Konkret Danmark, er jeg sikker på, at de også bliver ramt af stress og følelsen af utilstrækkelighed der, ligesom det sker overalt i kongeriget. Adfærdsekspert Morten Münster skriver om stress og de farlige pølsehorn i denne debattekst.



Inde på politiken.dk/debat forsøger vi at lægge debatartikler, som er relevante både i det Danmark, der er konkret, ukonkret, diffust, solidt, tvivlende og skråsikkert.



Det er det Danmark, jeg kender.


Tak for opmærksomheden.


Kun til folk i provinsen


Kun til folk i Region Nordjylland


Kun til folk, der bor i en andelslejlighed inden for søerne i København, har mindst tre børn, arbejder med medier og foretrækker lysristet kaffe (serveret som flat white)


Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden