0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Joachim Adrian
Foto: Joachim Adrian
Ikonerne i landets lysreguleringer blev pludselig et stort debatemne, og dermed stiller vi igen hinanden spørgsmålet: Har vi virkelig ikke vigtigere ting at diskutere?
Nyhedsbrev - Politiken Debat

Verdens største problemer skal krydres med masser af trøffelmayonnaise

Det er vigtigt, at vi debatterer first world problems. Men der er en grænse.

Nyhedsbrev - Politiken Debat

Kære læser



Hvis du i den sidste uges tid har kunnet mærke en træthed brede sig i kroppen, så kan det være, at den skyldes lysreguleringer.

Nærmere bestemt lysreguleringer fra den historie, der i sidste uge bredte sig fra Kristeligt Dagblad og til resten af mediebilledet – og dermed møvede sig ind foran de mange væsentlige emner, der knyttede sig til Kvindekampdagen i fredags.

Historien beskrev, at en række byrådspolitikere i landet er positivt stemte for at fjerne de grønne og røde mandspersoner i de kommunale lysreguleringer og erstatte dem med symboler, som er mere kønsneutrale.

Radikale Venstres borgerrepræsentationsmedlem Christopher Røhl Andersen udtalte følgende:

»Det er en spændende udvikling, at flere byer nu har lyssignaler, som ikke blot er mand/kvinde, og det er en helt oplagt idé for København, så alle kan føle sig respekteret og have rollemodeller i det offentlige rum«.

Røhl Andersen har siden da i et Facebookopslag understreget, at hans udtalelse var ganske spontan, og ifølge ham er hele historien opstået i hovedet på en lidt for fiks journalist, der lykkedes med at kapre dagsordenen.


Men venstrefløjens lighedsbegejstrede avantgarde gør bestemt heller ikke sig selv eller sagen nogen tjenester, for det er oplagt, at en udmelding som denne – spontan eller ej – vil blive latterliggjort langt ind i egne rækker. Og nu også i et nyhedsbrev fra Politiken, der ellers helhjertet støtter gode initiativer i ligestillingens navn.

Det her er bare ikke sådan et initiativ, for det er meningsløst at betragte en lysregulering med et generisk menneskebillede som en rollemodel i det offentlige rum.

Historien og den følgende debat blev ramt af et fænomen, der efterhånden bemægtiger sig mere og mere plads i den offentlige diskussion: at nære og konkrete i-lands-problemfelter fratages deres relevans, fordi der findes større emner, vi bør interessere os for i stedet. Hvordan kan du diskutere lyskryds, når migranterne strømmer ind i Europa med det ene mål at drive den danske kultur ud af landet?






Stol ikke på trøffelmayonnaisen

Lige præcis diskussionen om lyskrydsene og deres repræsentativitet er under min bagatelgrænse, for jeg tror ikke på, at dette symbol har betydning for ligestillingsdebatten.

Til gengæld mener jeg, at det er ganske relevant, når min kollega Henrik Palle skriver om halspastiller, fastelavnsboller og trøffelmayonnaise i denne morsomme klumme, fordi der bagved ligger en vigtig pointe om fødevarebranchens bullshit, der skal sælge os dårlige produkter.

Sammenligningen med verdens katastrofer vil også falde dårligt ud for dette skarpe indlæg om høflighed over for butiksansatte i Danmark. Men det betyder ikke, at det er uvæsentligt, for det beskriver et generelt forfald i den tone, vi bruger over for andre mennesker.

Denne tekst om Pernille Vermunds brug af ordet ’koranklodser’ om terrorsikringen rundt omkring eller denne kronik om brugen af ordet ’neger’ har også mindre væsentlighedstyngde end eksempelvis diskussionen om hjemsendelser af afviste syriske asylansøgere, Brexits betydning for dansk eksport eller de stedse varmere verdenshave.

Men der findes altså ikke et middagsselskab, et medie eller en forsamling af mennesker, hvor verdens alvor er det eneste, der behandles, og væsentlige debatter kan sagtens antage mindre højtidelige skikkelser.


For når vi taler om koranklodser, mayonnaise og cykelkultur, er det, fordi det er betydningsfuldt for den måde, vi anskuer samfundet på. Det er vigtigt for vores forståelse af hinanden, og det kan angive den retning, vi ønsker. at samfundet skal bevæge sig i.

Men der er altså en grænse for, hvornår et emne kan betragtes som relevant, og den grænse fandt vi i den forgangne uge.

Den er et fodgængerfelt.



Tak for opmærksomheden.


Her er en vigtig debat


Her er endnu en vigtig debat


Her er en tredje vigtig debat


Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden