0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Philip Ytournel/POLITIKEN
Foto: Philip Ytournel/POLITIKEN
Tegning: Philip Ytournel
Nyhedsbrev - Politiken Debat

De superrige vil overbevise os om, at krisen ikke findes, så de kan fortsætte deres udbytning

Det store globaliseringsprojekt er forbi, for kloden kan ikke bære vores udnyttelse af den. Men de superrige forsøger at overbevise os om, at krisen ikke findes, så de kan fortsætte deres udbytning, mener den franske stjernesociolog Bruno Latour. Han er en blandt flere markante stemmer, der præger den politiske debat om klima.

Nyhedsbrev - Politiken Debat

Kære læser, velkommen til.


Om en uge skal de danske vælgere sammensætte et nyt Folketing, og efter tre ugers valgkamp står det klart, at vi står midt i et grønt valg. Måske endda i højere grad, end man havde turde håbe.


Søndagens valg til Europa-Parlamentet er blevet udlagt som et grønt generationsopgør af blandt andre Rune Stubager, professor i statskundskab ved Aarhus Universitet:


»Det kunne godt være begyndelsen til, at vi får en grøn generation, ligesom vi har haft den røde 68-generation«, har han sagt til til Politiken.


Den grønne dagsorden er kommet for at sætte sig præg på ikke bare denne generations politikere og deres beslutninger, men også de kommende generationers. Det mener den navnkundige franske sociolog og filosof Bruno Latour, som i et stort debatinterview uddyber sin analyse af klimakrisen og dens politiske konsekvenser:


»Vi befinder os i en form for krig. Det er ikke en åben krig, men klimabalancen er forværret, dyr og planteliv forsvinder, og blandt ofrene er mennesker uden for den vestlige verden«, konstaterer Latour og tilføjer:


»I forhold til for bare to år siden er opmærksomheden om klimakrisen med dens konsekvenser vokset betragteligt, og de studerende er mere bevidste om det end mange af lærerne«.






I Politiken har vi det seneste år forsøgt at lade et bredt udsnit af kompetente, indignerede, frygtsomme, konstruktive og skarpe debatstemmer tale højt om klimaet.



Det gælder Erik Rasmussen, publicist og grundlægger af den grønne tænketank Sustania. Han skriver om videnskabens stillingtagen og de politiske handlinger, advarslerne fra forskerne bør anspore til.


Tegner, instruktør og klimaaktivist Anders Morgenthaler er i en serie af klummer i færd med at undersøge, om klimaets tilstand kan danne grobund for en ny tids modstandskamp. En kamp, der lader til at skulle kæmpes mod en særlig gruppe: mænd over 55 år.


Klimakampen er følelsesladet – undertiden sikkert også mere end hvad godt er – men dens mobiliserende kraft er uomtvistelig. Det er det opsigtsvækkende oprørsmanifest fra religionshistoriker Jens-André Herbener eller opfordringen til civil ulydighed i klimakampens navn fra 174 danske forskere beviser på.


I næste uge afgøres det næste slag i klimakampen i aulaer, gymnastiksale og på rådhuse landet over. Hvor grønt landet skal farves er heldigvis stadig op til hver enkelt dansker.



Tak for opmærksomheden.


Indsigter fra EP-valget


Inden folketingsvalget


Tæsk til en afgående


Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden