Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Claus Nørregaard/POLITIKEN
Tegning:: Claus Nørregaard/POLITIKEN
Tegning: Claus Nørregaard
Nyhedsbrev - Politiken Debat

Du må under ingen omstændigheder læse dette nyhedsbrev

Hvis du sidder og dimser med mails, sms'er og overspringshandlinger, kan du ikke 'arbejde dybt', og netop den evne er det 21. århundredes superkraft.

Nyhedsbrev - Politiken Debat

Kære læser, velkommen til.

Eller rettere: Se så at komme tilbage til dit egentlige forehavende. For et nyhedsbrev som dette er bare en forstyrrelse; et element, du bør udelukke, hvis du vil være lige så effektiv som den amerikanske datalog og forsker på Georgestown University, Cal Newport.

Newport står bag begrebet dybt arbejde, og efter et længere tovtrækkeri fik debattens Emil Valdimarsson lov at komme i interviewaudiens hos den koncentrerede amerikaner.

»Hvis du skal foretage ægte dybt arbejde, må du under ingen omstændigheder kigge på din telefon eller skele over på indbakken og de ubesvarede mails. Hvis blot du mister opmærksomheden i et kort sekund, er det ikke længere dybt arbejde, du har gang i«.

I Newports ånd er dette nyhedsbrev derfor ustyrligt kort. For det er vigtigt for mig, at du ikke bliver forstyrret. Men det er også væsentligt, at du er klædt godt på til at forstå tidens diskussioner.

Så her følger i kortest mulig form ugens debathøjdepunkter.

1. Der er penge nok i samfundet, vi skal bare have de private opsparinger til at arbejde for det fælles gode, skriver økonomen Jesper Jespersen til finansministeren.

2. Er det et overgreb mod sproget, når nonbinære ønsker at blive omtalt med bestemte pronominer? Næh, forklarer filosof Silas Marker. Fornuften og respektfuldheden over for andre mennesker skal nok vinde til sidst.

3.Danskerne trænger til et demokratisk los i røven, mener RUC-lektor Silas Harrebye. Debatredaktør Kenneth Lund går ham på klingen, for så udemokratiske er danskerne da heller ikke, vel?

Nå, men tiden løber, og pligten kalder. Som Egon Olsen siger: »Vi skal ikke hjem, vi skal videre«.

Tak for opmærksomheden.

Overspringshandling nummer 1


Overspringshandling nummer 2


Overspringshandling nummer 3


Læs mere

For abonnenter

Annonce

Forsiden