0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Nytårstilbud: Følg med i Politiken hele året for kun 2021,- Køb nu

Lynsey Addario
Foto: Lynsey Addario
Nyhedsbrev - Politiken Foto

Et fotografisk honningdepot

Hvis du har brug for lidt energi til efteråret er det her et godt sted at begynde.

Nyhedsbrev - Politiken Foto

Det var vores tidligere chefredaktør Tøger Seidenfaden, som introducerede mig for begrebet honningdepoter. Ikke et fysisk depot, hvor man kan stikke en finger ned i en krukkes klæbrige substans og slikke sødmen af med tungen, men mere som et ord for et energidepot, man kan glæde sig til. Og efterfølgende glæde sig over. Sådan har jeg det med lige præcis den her periode, vi er i nu. Faktisk er hvert efterår som et honningdepot for alle os, der elsker fotografi på Politiken.

Det skyldes blandt andet, at vi i forbindelse med at vi viser vinderbillederne fra fotokonkurrencen World Press Photo i Pressen, skruer op for andre fotografiske aktiviteter i huset.


Mads Nissen
Foto: Mads Nissen

Vi laver for eksempel en selvstændig udstilling med fotografier fra Politikens egne fotografer. I år med corona som tema. Et tema der underligt nok ikke er repræsenteret på World Press Photo-udstillingen, da corona ikke var et problem i verden, da billederne blev indsendt til konkurrencen året før. Her kan du blandt andet møde Lauge Philipsen. hvad det vil sige at få 60 liter luft i minuttet – og stadig hive efter vejret. Og hvordan det er at mærke en normal, sund 50-årige krop svinde ind dag for dag, mens slanger, ledninger og maskiner holder den i live.

Så du kan altså opleve vilde og velfortalte historier fra hele verden - OG en corona-tema-udstilling med for eksempel Lauge i Pressen indtil den 18.oktober. Og vi håber på den måde, at der forhåbentlig smitter lidt af nektaren og energien af på dig, som måske også har en interesse i stærke visuelle fortællinger.


Morten Elbech Sørensen
Foto: Morten Elbech Sørensen

I forbindelse med udstillingen laver vi hvert år en specielsektion, der kommer ud med avisen. FOTO hedder den. På forsiden i år har den et smukt foto af Amber.

Justine Tjallinks
Foto: Justine Tjallinks

Amber elsker at danse. Hun er klog og glad og meget på sin telefon som de fleste 14-årige. Men hun ser ikke ud som en 14-årig. Amber har sygdommen progeria, som gør, at hun ældes i et voldsomt tempo og formentlig allerede har levet halvdelen af sit liv. Det er utrolig stærke portrætter den hollandske fotograf Justine Tjallinks har taget. Hun har en fortid som art director i modebranchen. Her undrede hun sig over, at det altid var de såkaldt smukke mennesker, der blev fotograferet iscenesat og smukt. Mens de såkaldt ”unormale”, dem der ikke passer ind i vores standardopfattelse af skønhed blev portrætteret andre steder. Råt og dokumentaristisk. Hun sagde sit job op i modebranchen og har siden opnået stor anderkendelse for sine fotografier, som ikke skjuler det uperfekte.

Historien om Amber er bare én af de ti fotofortællinger i FOTO.

I papirsektionen vises der typisk kun et enkelt eller to motiver, som så foldes meget mere ud med tekst og fotografier i vores digitale univers på politiken.dk/foto2020

Det er virkelig voldsomme og fine og informative og humoristiske historier du kan klikke dig gennem.

Du kan skyde genvej til dem ved at trykke på linket HER


Og derfor er det her et fotografisk honningdepot.

Vi har i forvejen stor fokus på at vise dig kvalitetsfotojournalistik hver eneste dag i Politiken. Men vi har altså gennem måneder arbejdet ekstra på at indsamle historier og glædet os til, at præsentere dem for dig på den bedst mulige måde.

Vi har glædet os til at lave markante fotoudstillinger, som vil give dig umiddelbare oplevelser og efterlade blandede følelser i dig i disse uger.

Og vi vil efterfølgende glæde os over, at historierne kan sætte sig i kroppen på så sanselig en måde, at du kan genskabe billeder og ord på nethinden igen. Og igen. Og igen…

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden