Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Andreas Haubjerg
Foto: Andreas Haubjerg
Sofie og er hovedperson i den såkaldte 'Umbrellasag'. Foto: Andreas Haubjerg
Nyhedsbrev - Politiken Foto

Nogle gange kan vi ikke vise alt

Det er ikke altid at vi kan fortælle alle historier i billeder – selv om det er det vi synes fungerer bedst. Her er et blik ind i Politiken Fotos maskinrum.

Nyhedsbrev - Politiken Foto

Vi forsøger altid at tænke på, hvilke journalistiske virkemidler, som fungerer bedst til at fortælle en historie. Nogle gange er det bare ord. Andre gange ord og fotografier sammen. Eller måske bare en tegning. I Politikens maskinrum har vi diskussioner inden og undervejs i den journalistiske proces, fordi valget af udtryksform kan have stor betydning for, hvordan en historie opleves og forstås. Et fotografi kan for eksempel styrke troværdigheden. Og specielt på Politiken, hvor fotomanipulation ikke er tilladt, og hvor troværdighed virkelig er noget, vi vægter højt. I nogle af den sidste uges mest læste historier har vi været udfordret lige præcis på muligheden for, at kunne vise en masse – uden at vise noget overhovedet.

Et af eksemplerne er Sofie. Hun har været udsat for nogle modbydelige seksuelle krænkelser. Videoerne, sagen handler om, falder i kategorien børneporno, og er af Red Barnet blevet kaldt »en af de værste seksuelle krænkelser optaget på kamera, man har set i Danmark«. Hun gik frem i Politiken og fortalte om, at politiet har svigtet i sagen. At hun som krænket offer ikke har fået hjælp til at stoppe udbredelsen af videoen, der er delt tusindvis af gange på internettet.

Sofie fortæller, at politiet har sagt til hendes mor, at den bedste løsning for familien vil være at flytte til udlandet og skifte navne. At det faktisk er det eneste, de kan gøre, hvis de vil have fred.

Det er en frygtelig historie som er vigtig at fortælle. Men hvordan kan vi gøre det uden at vise Sofie? Vi vil gerne vise, at hun er et rigtigt menneske. Med følelser. At hun er ligesom dig og mig, men har været udsat for noget som vi andre slet ikke kan forestille os. Selv hvis vi prøver.

Politikens fotograf Andreas Haubjerg har taget en stribe billeder af Sofie til at illustrere artiklerne. Han har løst opgaven, så fotografierne er velkomponerede i form og farve som andre respektfulde portrætter, men bare med Sofie med ryggen til. Billedet er det, du kan se i toppen af dette nyhedsbrev. Det er stemningsfuldt og sanseligt.

Selv om vi ikke ser hendes ansigt, fornemmer vi mennesket. Det giver endnu mere lyst til at læse hendes historie. Med fotografierne ved vi, at hun eksisterer - selv om jeg ville ønske, at hendes historie ikke eksisterede i virkeligheden.

Læs Sofies historie her – og se billederne.

I et anden eksempel endte vi med slet ikke at vise billederne. Eller bringe historien. Ja, netop fordi billederne ville skade mere end gavne.

Vores PS-sektion havde i søndags en fortælling om familier i flygtningelejren Sjælsmark. Fotograf Miriam Dalsgaard og journalist Olav Hergel har – igen – brugt tid med flygtninge deroppe. Også med en familie, der skulle sendes ud af landet og tilbage til Afghanistan. Interviews var lavet, historierne var skrevet, billederne redigeret. I løbet af ugen fik vi at vide, at det måske kunne skade dem, hvis billederne af dem blev offentliggjort, og de kunne genkendes. Vi forsøgte med en kreativ løsning, hvor personerne på fotografierne blev malet sorte i ’ hele personens form’, så man stadig kunne se omgivelser og rum, men altså uden at kunne genkende de afbillede. Det var et redaktionelt kompromis, da vi normalt kun viser billeder af mennesker, som står frem med navn og foto. Men her gjorde vi en undtagelse.

Og pludselig – tæt på deadline – måtte vi smide hele historien ud af PS. Vi fandt ud af, at det ikke kun var fotografierne, hvor de ville kunne genkendes, som udgjorde en fare for dem. Hele historien ville stille dem i en livsfarlig situation. Så her var altså et eksempel på en historie, som vi først gerne ville have fortalt i sit hele, men måtte anonymisere – for så til sidst helt at droppe den. Så den kan jeg ikke henvise til i dette nyhedsbrev. Men jeg vil gerne henvise til nogle af de andre skæbnefortællinger som Miriam og Olav har indfanget i Sjælsmark – og hvor ord og billeder gør os klogere uden, at nogen krænkes eller sætter livet på spil.

Hilsner fra maskinrummet – og tak for du læste med.

Sofies historie – og de anonyme portrætter



Historier fra Sjælsmark




Flere fotooplevelser fra redaktionen




Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden