Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Martin Lehmann
Foto: Martin Lehmann
Togkatastrofen på Storebælt – fotograferet af Politikens Martin Lehmann.
Nyhedsbrev - Politiken Foto

De bedste fotos fra året, der gik – og da det værst tænkelige skete på Storebælt

Hver eneste dag står vi med etiske udfordringer, når vi skal balancere den redaktionelle linje mellem det relevante og væsentlige – og det respektløse og tabloide. Togkatastrofen på Storebælt er det seneste eksempel.

Nyhedsbrev - Politiken Foto

Kære læser


Vi har bladret i kalenderen og der står nu 2019 med store tydelige tal.


Godt nytår kan vi sige til hinanden - og samtidig bruge lejligheden til at kigge tilbage på året der gik.




I et nyhedsbrev om fotografi er det naturligt at henvise til de billedserier vi lavede i slutningen af december, hvor vi samlede nogle af Politikens fotografers bedste skud fra 2018.


De består blandt andet af et udvalg af de bedste portrætter – som kan ses på linket HER.


Og de bedste reportagebilleder – som kan ses på linket HER.


Se – eller gense dem...


Men det er ikke kun nytåret, der får os til at stille spørgsmål, se tilbage og måske se ind i os selv. I mit eget tilfælde, både som privatmenneske og som redaktionel medarbejder på en avis, har store, voldsomme hændelser samme effekt som mærkedage.


Det seneste konkrete eksempel er fra togulykken på Storebælt i sidste uge. 8 mennesker omkom og mindst 16 blev kvæstet. Den værste togulykke i mere end 30 år. Vi dækkede, som alle andre medier i Danmark, katastrofen og havde i den forbindelse en del journalistiske diskussioner på redaktionen. Mange omkring billeder. Mest omkring etik.


Hvordan kan vi vise omfanget af ulykken, hvor der er et helt åbenlyst behov for information, og gøre det på en måde, så det væsentlige og relevante ikke overskygges af noget tabloid eller ubehageligt?


Hvordan kan vi balancere mellem at respektere ofre/pårørende og den informationsforpligtigelse, som jo er kernen i vores hverv - uden at det går ud over indholdet?


Vigtige spørgsmål uden klare eller entydige svar.


Vi begynder næsten altid med at kigge tilbage på hvad vi har gjort ved lignende sager tidligere. Et sanseligt følelsesbarometer styret af erfaringer og viden er et godt sted at begynde. Efterfølgende er det jo også vores beslutninger og fejl vi skal tage med videre ind i et nyt nyhedsår på en lærerig måde, så vi måske er bedre rustet næste gang vi står i samme situation. Under alle omstændigheder er der altid en fare for, at vi begår fejl. Enten ved at informere for meget og beskytte for lidt – eller omvendt.


Jeg tror at den her ulykke ramte de fleste af os ret hårdt selv om vi ikke selv var med toget, da ulykken skete. For næsten alle danskere kan relatere sig til lige præcis dén situation på dét sted. Det tror jeg var med til at øge interessen – og behovet for information undervejs i redningsarbejdet og siden i forståelsen af, hvad der var sket.


Vi bragte billeder fra vores egen fotograf på Fyn, hvor han med teleobjektiver fotograferede begge de ødelagte tog på afstand. Vi bragte billeder lavet af freelancefotografer, der var tilstede i området. Og vi bragte privatbilleder fra personer, som havde været passagerer ombord på det ramte tog. Men det var først med billeder inde fra toget, at jeg for alvor forstod voldsomheden og ulykkens omfang.


Sådan er det ofte med fotografi. Vi forstår det simpelthen ikke før vi (selv) har set et fotografi af det.


Vi må og skal som pressefolk altid vurdere, hvad der har offentlighedens interesse. Alle tager billeder med deres mobiltelefoner, men det er mit og chefredaktørens ansvar kun, at bringe billeder som vi kan stå inde for. Der var billeder som vi skiftede ud i løbet af dagen efter diskussioner, men alt i alt synes jeg at vi – og andre medier i Danmark havde en sober dækning af den tragiske ulykke.


Om et år, når vi kigger tilbage på året 2019, vil togulykken desværre stå som en af årets tragiske og mest voldsomme hændelser. Jeg håber, at vi også på det tidspunkt vil kunne sige, at det lykkedes at holde balancen i vores fotodækning – ikke blot fra togulykken, men fra alle de historier, hvor vores etiske grænser udfordres.


Tak fordi du læste med.

Udvalgte fotooplevelser








Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden