Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Thomas Borberg
Foto: Thomas Borberg
I efteråret blev illustrationen til venstre lavet til en fortællende reportage fra USA. Dengang var det nemmere at se illustration og artikel i kontekst. Men her blev illustrationen altså genbrugt i en aktuel nyhedshistorie i en ny sammenhæng. Det var ikke smart.
Nyhedsbrev - Politiken Foto

Er vi lidt for smarte, når vi formidler nyhedsstrømmen?

Vi går en balancegang hver eneste dag, når vi skal formidle nyhedsstrømmen på en begavet og smart måde. Måske lidt for smart en gang imellem.

Nyhedsbrev - Politiken Foto

Kære læser



Det handler om troværdighed. For hvis vi ikke tror på det vi læser og ser, mister vi troen på det demokratiske samfund. Det lyder højtragende, men det er en grundlæggende vigtig del af det fundament, vi bygger tilliden til hinanden på.



Og hvis vi skal tro på det store, må vi begynde i det små. Det kunne for eksempel være med billederne i avisen.



Velkommen til dit nyhedsbrev fra Politikens fotoafdeling.






I løbet af den sidste uge har vi i Politiken bragt en stribe illustrationer, hvor fotografi har været udgangspunktet. Forstået på den måde, at en af vores fotografer har taget nogle billeder, justeret farver og komposition i sin computer og transmitteret dem ind i ’Politikenmaskinen’. En maskine der producerer ord, rubrikker, grafikker, tegninger, video, illustrationer – og altså fotografi.



Det er faktisk noget af det, jeg elsker ved lige præcis Politiken – nemlig at de meget forskellige journalistiske udtryksformer har lige meget værdi som instrumenter i formidlingsprocessen. Men samtidig er der en sårbar balance mellem, hvornår et konkret fotografi af en konkret begivenhed, en konkret person eller et konkret sted bliver ændret i sin form, så det vi ser på billedet ikke længere stemmer overens med det, fotografen rent faktisk fotograferede.



Vi har en masse retningslinjer på avisen, som vi bruger, men som I som læsere ikke kender. For eksempel har vi ret vide rammer for, hvad vi må i toppen af forsiden i vores papirudgave – altså det område over vores titel POLITIKEN. Her gælder nærmest ingen regler. Fotografier skæres i smadder, ændres så fotoet forsvinder, og der kun er grafik tilbage. Og det er ok. Dér.



Men hvad så når det sker andre steder i avisen? På Ibyens forside fredag havde fotograf Martin Lehmann fotograferet neonskilte, fordi der er lysfest i København. Et af billederne pryder hele forsiden, og én af lysreklamerne er skiftet ud med IBYENS karakteristiske udtryk. Jeg er som læser ikke i tvivl om mixet mellem den virkelige verden og vores redaktionelle forsøg på at lave en smart sektionsforside. Men vi kan også blive for smarte.



På forsiden af torsdagsavisen havde vi et billede af den amerikanske immigrant Franklin. Han står foran to politibetjente og deres bil på en vej, hvor der ligger to typiske huse, som vi kender dem fra amerikanske film. Himlen er smuk og gylden, og solen er enten tæt på at gå ned eller stå op.



Problemet er bare, at det ikke passer. Billedet er klippet sammen af flere billeder, og i teksten under står der: Kollage. Det er altså slet ikke et fotografi længere, men en illustration. Problemet er, at det er svært umiddelbart at se forskel, med mindre man som læser kigger godt efter.



I efteråret blev lige præcis den her illustration lavet til en fortællende reportage fra USA, som blev bragt på politiken.dk. Her var det nemmere at se illustration og artikel i kontekst. Men nu blev illustrationen altså genbrugt i en aktuel nyhedshistorie i en ny sammenhæng. Det var ikke smart. For nu kunne man med rette tro, at dette billede viste virkeligheden. Det hjælper selvfølgelig, at vi skriver, at det er en kollage, men man må som læser af Politiken ALDRIG være i tvivl om troværdigheden.



Vi skal kunne lave alle mulige slags visuelle illustrationer, men vi skal klart og tydeligt deklarere, hvad vi gør. Troværdig gengivelse af det, vi som fotojournalister oplever, er vores bedste våben mod fake news. Det giver viden, som vi bygger vores demokrati på. Et demokrati vi alle ofte tager for givet.



Tak for, at du læste med.


Fortællingen om Franklin


Det bliver ikke bedre end det her. Det gør det ikke.


Så store, så stålsatte, ... så skrøbelige.


Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden