0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Martin Lehmann
Foto: Martin Lehmann
»Jeg behøver ikke være som danskere. Jeg behøver ikke sigte efter jeres standard, for det er en helt anden verden, vi lever i her«, siger Josef Tarrak-Petrussen. Foto: Martin Lehmann
Nyhedsbrev - Politiken Kultur

Når ungdommen får nok

En ung progressiv generation tager fortællingen om deres land tilbage.

Nyhedsbrev - Politiken Kultur

Kære læser,

Det er længe siden, at jeg har set en kulturskribent så opløftet og inspireret, som da Politikens Gudrun Marie Schmidt kom hjem fra Grønland i sidste uge.

Hun havde været i Nuuk sammen med fotograf Martin Lehmann for at tale med unge grønlændere, der er vokset op i skyggen af traumer og fordomme.

Her 300 år efter Hans Egede gjorde Grønland til en koloni, er en ung progressiv generation i gang med at tage fortællingen om deres land tilbage. Her kan du læse hvordan:

»Dansker. Dansker. Dansker«: En selvbevidst ungdom har fået nok

Magtmisbruget går ikke 300 år tilbage i tiden og har en anden karakter, men som Politiken har dokumenteret i den forgangne uge, har DR’s øverste ledelse helt tilbage i 1996 både set og afvist en klage om chefdirigentens grænseoverskridende adfærd og seksuelle krænkelser i DR Pigekoret.

De årelange krænkelser af mindreårige i DR Pigekoret og ledelsens undertrykkelse af klager, må siges at være blandt de mest skandaløse sager i DR’s historie. Jeg har skrevet en kommentar om hvorfor, skandalen kræver svar fra den nuværende generaldirektør Maria Rørbye Rønn:

Generaldirektøren er helt tavs, mens en af de største skandaler i DR’s historie ruller

Det har aldrig været i orden at misbruge sin magt over mindreårige, men i dag er det heldigvis blevet vanskeligere at vende det døve øre til overgreb og krænkelser.

Verden vurderer også kunstværker på en anden måde i dag.

Da Joni Mitchells fjerde album ’Blue’ udkom i juni 1971, skrev en anmelder i The New York Times: »Jeg formoder, den vil blive den mindst afholdte af miss Mitchells plader«.

50 år senere har ’Blue’ status som et af rock- og pophistoriens største værker.

Politikens Dorte Hygum skriver her om det klassiske albums tilblivelse og taler med en række danske musikere om den betydning, ’Blue’ og Joni Mitchell har haft for dem.

Sanger og sangskriver Teitur Lassen mener for eksempel, at Mitchell »viser større musikalsk indblik end de fleste andre, også end Bob Dylan og Leonard Cohen«

’Blue’ er stadig lige enkel, indviklet og fuldkommen

Da magasinet Rolling Stone sidste år lavede en liste over alle tiders bedste album, blev ’Blue’ nummer tre - kun overgået af Marvin Gayes ’What’s Going On’ på første- og The Beach Boys’ ’Pet Sounds’ på andenpladsen.

Kulturredaktionens nyhedsbrev går nu på sommerferie med ’Blue’ i ørerne og vender stærkt tilbage til august.

Tak for din tid og hav en rigtig god sommer.

PS: Hvis du mangler læsestof til sommeren, har Politikens kritikere lavet hele 21 anbefalinger af gode bøger til ferien. Find guiden her.