0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Claus Nørregaard/POLITIKEN
Foto: Claus Nørregaard/POLITIKEN
Joy Mogensen meddelte søndag, at hun trak sig tilbage som kultur- og kirkeminister. Allerede dagen efter blev hendes afløser udpeget. Illustration: Claus Nørregaard.
Nyhedsbrev - Politiken Kultur

To udmattende år med voldsomme kriser og massiv kritik

Danmark har i dag fået en ny kulturminister.

Nyhedsbrev - Politiken Kultur

Kære læser,

Der gik under et døgn, fra Joy Mogensen meldte sin afgang som kultur- og kirkeminister i et langt og personligt opslag på Facebook, til Mette Frederiksen havde hendes afløser på plads.

Hele manøvren foregik mellem søndag eftermiddag og mandag formiddag, mens flere medier – herunder Politiken - gik i breakinggult på grund af den rystende hurtige udvikling i Afghanistan.

Men Joy Mogensen skal selvfølgelig have nogle ord med på vejen ud af politik. Jeg skrev denne kommentar om hendes periode som kulturminister, i timerne før afløseren, Ane Halsboe-Jørgensen, blev udnævnt:

Vi trænger til en visionær og vidende kulturminister, der ikke holder lav profil og retter ind

Joy Mogensens to år på taburetten har været præget af voldsomme kriser – både på grund af pandemien og privat. Politikens Lea Wind-Friis tegner her et portræt:

Hendes ministertid var en politisk snubletur og en privat fortælling om det allermest sårbare i livet

Nogle af Joy Mogensens kolleger på Christiansborg synes, at hun har fået en hård medfart:

Se reaktionerne på Joy Mogensens afsked

Og så er der den nye kultur- og kirkeminister, Ane Halsboe-Jørgensen. Selvom hun ikke har erfaring med området, byder kulturlivet hende velkommen med begejstring. Andet ville også være overraskende.

Zenia Stampe fra Radikale Venstre udtrykker dog bekymring for, at den tidligere uddannelses- og forskningsminister i Mette Frederiksens regering først og fremmest er en »socialdemokratisk holdspiller«. For kulturlivet har hårdt brug for en ambassadør, der sætter deres dagsorden højest:

En fadøl på Roskilde og civil ulydighed i teateret giver ny minister plusser i bogen, men Zenia Stampe er bekymret

Endelig skriver chefredaktør Christian Jensen i Politikens leder, at hvis ikke Mette Frederiksen tildeler Ane Halsboe-Jørgensen et stærkere politisk mandat og projekt, vil samme triste og tunge skæbne som den, der overgik Joy Mogensen, hænge truende over hende:

Politiken mener: Ny kulturminister skal løfte én afgørende opgave, hvis hun ikke skal ende samme sted som Joy Mogensen

Der er ingen tvivl om, at den nye kulturministers ageren vil blive fulgt nøje. Ikke mindst fordi den første store opgave, Ane Halsboe-Jørgensen vil blive stillet overfor, er de længe ventede medieforhandlinger. Og i medierne elsker vi at dække os selv.

Nedenfor kan du finde flere udvalgte artikler fra Politikens kulturredaktion. De handler ikke om kulturministre …

Tak for din tid og god læselyst.