0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Maja Ambeck Vase
Foto: Maja Ambeck Vase
I stedet for at købe træstammer hos bageren, kan du i stedet lave din egen luksusudgave med mørk chokolade, marcipan og rom. Foto: Maja Ambeck Vase
Nyhedsbrev - Politiken Mad

Søde forkælelser til din efterårsferie

Luksustræstammer - uforglemmelig æbleflæsk - chocolat chaud

Nyhedsbrev - Politiken Mad

Kære Læser


Jeg drømmer lige nu om dampende varm kakao med flødeskum, ristede kastanjer og saftig æblekage.


Vi er nemlig på vej ind i uge 42 – ugen hvor mange nupper sig en ferieuge og skruer op for efterårshyggen. Især hvis du som jeg bliver hjemme og finder charmen i de gyldne farver i skoven og den ruskende vind ved stranden. Derfor er ugens menu også præget af lidt flere søde indslag end normalt.


Vi skyder uge 42 i gang med en ægte klassiker: Varm chokolade. Marie Holm har været i salig kulturgastronom Brillat-Savarins kultiske værk ’Smagens fysiologi’ og faldet over en opskrift, hvor den varme chokolade laves på vand og ikke mælk. Det giver en langt mere tyktflydende og cremet drik. Døm selv.


Svampesæsonen er stadig på sit højeste, og vi giver her svampene en tur i det asiatiske køkken med kinesisk broccoli og østerssauce, hvor der er masser af smæk på smagen. I sæsonkøkkenet finder vi også græskar, der kan bruges til mere end lygtemænd. Her bliver de udhulede græskarhoveder fyldt med kylling, løg og spidskål til en smuk og efterårsagtig ret.


Jeg har en svaghed for mormorkøkkenets klassikere. En af dem er æbleflæsk, der her har fået en opdatering i forhold til den, jeg fik i min barndom. Det smarte er endvidere, at det bliver lavet i en pande, så du sparer på opvasken.


En efterårstradition hos mig er også at samle kastanjer og lave dem til figurer, men der findes også den spiselige slags, som du ikke lige kan samle i haven, men finde i handlen. En nem og ikke mindst hyggelig måde at spise kastanjer på er at saltbage dem og spise dem smør eller – hvis det skal være ekstra fint – brunet smør. Rødvin og ild i kaminen er selvskrevne ledsagere.


I efterårsferien skal der også bages. En kage, der ikke involverer en ovn, er Maja Vases træstammer. Og her er vi klasser fra den dårlige udgave hos bageren, der mest består af udefinerede kagerester og billigt fedt.


Jeg har også planer om, at jeg skal lave en saftig æblekage – en rigtig sommerhuskage, da den kræver få ingredienser og meget lidt udstyr.


Så er der kun at sige god efterårsferie, hvis du er så heldig at holde fri. Nyhedsbrevet holder i hvert fald ferie i næste uge og udkommer næste gang i uge 43.

Varm kakao


Stadig svampesæson


I én pande


Med marcipanovertræk


Efterårets bedste snack


Smukt og farverigt


Sødt til weekenden


Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts