Godmorgen.
Til torsdagens morgenkaffe kan du læse om, at sager om samtykke i højere grad end andre bliver omstødt, når de bliver anket. Derefter går turen til Grønland, hvor der i dag åbnes et amerikansk konsulat. I New York er historiens dyreste Krøyer-maleri blevet solgt på auktion til langt mere, end det var vurderet til, og så har Donald Trump fået nej til at få en milliard dollar til at bygge sin balsal ved Det Hvide Hus.
God læselyst!
Samtykkesager omstødes oftere end andre sager
Politiken har sammen med Aalborg Universitet lavet en stor undersøgelse af samtykkeloven. Forskerne har identificeret 11 klare samtykkesager i 2024 og 35 gråzone-sager, hvor der kun var rejst tiltale for begrænset brug af tvangsmidler. I de samtykke- og gråzone-sager, som i 2024 blev anket, blev 65 procent af dommene omgjort af landsretten. For de klassiske voldtægtssager var den samme andel 42 procent. »Det er en meget væsentlig forskel, som giver et tydeligt signal om, at retstilstanden på området endnu ikke har fundet sit spor«, siger Annick Prieur, som er professor i sociologi ved Aalborg Universitet.
Samtidig er andelen af samtykkesager, som ender i frifindelse, markant højere, end det er tilfældet for andre typer voldtægtssager. I samtykkesagerne skete der frifindelse i 64 procent af sagerne, i gråzone-sagerne var det i 40 procent. Til sammenligning skete der frifindelse i 21 procent af de klassiske voldtægtssager.
Domstolenes afgørelser i samtykkesager er for vilkårlige og afhænger i høj grad af parternes optræden i retten. Det mener Kåre Pihlmann, som er formand for Landsforeningen af Forsvarsadvokater. Fordi der ofte hverken er fysiske beviser eller vidner, bliver det afgørende, om dommerne tror mest på manden eller kvinden. Han efterlyser, at beviser får lov at veje tungere i sagerne, hvor det ofte er påstand mod påstand, de bygger på: »Mit indtryk er, at parternes optræden i retten har stor betydning for dommernes afgørelse. Og hvis der sidder en berørt forurettet i vidneskranken, som græder og reagerer følelsesladet, bliver vi alle berørt af det, om man vil det eller ej. Der ville jeg som koldblodig forsvarsadvokat ønske, at vi havde mere objektivt konstaterbare beviser«.
- 15-årige Daniel troede, at samtykket stadig gjaldt om morgenen: Nu er han dømt for voldtægt
- Kronik: Antallet af falske voldtægtsanklager bliver groft underrapporteret efter samtykkelovens ikrafttræden
I dag åbnes USA’s konsulat i et Grønland, amerikanerne vil have mere indflydelse på
Grønland skal males i de amerikanske farver. Det er den tydelige besked fra USA’s særlige udsending for Grønland, Jeff Landry: »Det er tid til, at USA får sit fodaftryk tilbage på Grønland«. Han har de seneste dage besøgt øen og er blevet mødt af støtter, der gerne ser Rigsfællesskabet erstattet af en eller anden form for grønlandsk-amerikansk alliance.
Grønlands regeringschef Jens-Frederik Nielsen har endnu en gang måttet forsøge at gøre det klart for amerikanerne, at landet gerne vil samarbejde og handle med andre, men at der er »røde linjer«, der ikke kan overskrides – såsom spørgsmålet om Grønlands ret til selvbestemmelse. Det er der ikke nogen amerikansk respekt for, gør Landry det klart: »Der er kun én linje for os. Den er rød, hvid og blå«, erklærede han med henvisning til farverne i det amerikanske flag, der allerede vajer over dele af Grønland.
I dag kommer det til at blafre i Nuuk, hvor det amerikanske konsulat rykker ind på en ny adresse i stedet for at ligge op ad Arktisk Kommando, hvor de har kunnet følge Danmarks bestræbelser på at imødegå en truende amerikansk besættelse. Det skete, da Danmark, støttet af flere europæiske lande, sendte styrker til øen for at kunne forsvare sig mod det angreb, Trump antydede kunne finde sted. I forbindelse med åbningen er der varslet en protestdemonstration mod amerikanernes adfærd i Nuuk.
- Følg udviklingen: Læs Politikens liveblog om den nye verdensorden
- Analyse: USA kom i en ønskeposition i Nuuk
- Læs også: USA vil have mere end baser i Grønland
Dyreste Krøyer-maleri nogensinde solgt på auktion i New York
8,3 millioner kroner.
Det er så meget, et maleri af skagensmaleren P.S. Krøyer er blevet solgt for på en auktion i New York. Dermed er det det dyreste solgte Krøyer-maleri nogensinde, skriver Børsen.
Maleriet hedder »Selvportræt, siddende ved staffeliet på Skagen strand«, og forestiller netop Krøyer siddende med en pensel i hånden og male.
Det dyre maleri blev solgt for væsentligt mere, end det var vurderet til. På auktionshusets hjemmeside fremgår det, at maleriet vurderes til mellem 300.000 og 500.000 dollar - mellem to og knap tre millioner kroner. Alligevel skulle prisen helt op på over 8,3 millioner kroner, før købet blev en realitet.
Auktionshuset kan ikke sige, hvem der er den nye ejer af Krøyer-maleriet.
»Men det er klart, at vi hos Phillips er begejstrede for det høje hammerslag. Ny verdensrekord er ikke hverdagskost«, siger Kirsten MacDonald, der er regional direktør for Phillips i Skandinavien, til Børsen.
Salget af Krøyer-maleriet kommer dog ikke i nærheden af at være det dyreste danske maleri, der nogensinde er blevet solgt. Den ære tilfalder Vilhelm Hammershøis »Interiør. Musikværelset. Strandgade 30«, der i 2023 blev købt af et amerikansk museum for 62,8 millioner kroner.
- Hammershøi-maleri satte ny rekord ved auktion: Dyreste danske maleri nogensinde
Trumps prestigeprojekt bliver pillet ud af lovpakke
Den balsal, der har været den amerikanske præsident Donald Trumps helt store prestigeprojekt, får ikke bevilget den milliard dollar, som var en del af planen.
Trump har ikke kunnet samle et flertal i Senatet til forslaget om at afsætte i alt én milliard dollar til at bygge den nye balsal ved Det Hvide Hus, og derfor er forslaget nu blevet pillet ud af en lovpakke til i alt 72 milliarder dollar, som ellers handler om indvandringsområdet.
Det siger den republikanske senator John Kennedy efter et møde onsdag med andre senatorer fra sit parti.
»Det fik vi at vide, og igen, jeg har ikke læst teksten, men vi har fået at vide, at pengene til balsalen er taget ud«, siger Kennedy.
Præsident Donald Trump har fået østfløjen af Det Hvide Hus revet ned. I stedet vil han have en balsal med plads til tusind gæster. Oprindeligt sagde præsidenten, at det ikke var noget, der ville koste de amerikanske skatteydere penge.
Men det har ændret sig flere gange. Senest har Trump sagt, at det er nødvendigt at bruge én milliard dollar til sikkerhed omkring balsalen og til andre projekter, der vedrører Secret Service - den særlige enhed, der passer på nuværende og tidligere præsidenter.
Demokraterne har kritiseret Trumps balsal sønder og sammen. De ser det udelukkende som et »forgyldt prestigeprojekt« for præsidenten.
- Trump bruger tunnelprojekt som afpresningfor at få sit navn på lufthavn og togstation
- Kan du spotte forskellene?: Så drastisk har Trump ændret indretningen i Det Hvide Hus
Det bedste fra Politiken
Hvornår indser vi i Danmark, at det ikke er en menneskeret at starte en livslang afhængighed?
»Er du brite og drømmer om en fremtid med gule fingre og morgenhoste, har jeg dårlige nyheder, hvis altså du er født efter 1. januar 2009. Den britiske regering har nemlig besluttet, at du aldrig kommer til at købe en pakke smøger lovligt. Briterne hæver aldersgrænsen for køb af tobak med ét år, hvert eneste år. Det er en slags fødselsdagsgave, der varer resten af livet. Briterne har taget førertrøjen på. Spørgsmålet er nu, hvornår vi i Danmark indser, at det ikke er en menneskeret at starte en livslang afhængighed«. Læs professor Bente Klarlund Pedersens klumme om et dristigt britisk skridt mod rygningen.
Steppeulven er her ikke mere
»Sikken dejlig dag det er i dag. Det er ikke ligefrem de strofer, man har lyst til at istemme, når man erfarer, at rockmusikeren Stig Møller har forladt de levendes rækker i en alder af 80 år. For Stig Møller var en smilets mand, der formentlig selv ville have insisteret på, at det er en dejlig dag i dag, trods hans død. Fordi alle dage er dejlige dage. Livet er nemlig en forunderlig gave, et ufatteligt mirakel af sorrig, glæde, kærlighed, had, lys og mørke. Slet ikke til at stå for. Med Stig Møllers bortgang har vi mistet en af de mest betydningsfulde personer fra den tidlige danske rockmusiks historie«. Læs anmelder Henrik Palles nekrolog over den steppeulv, der nu er gået bort.
Er du stadig i tvivl, om du må kalde dig dansk?
Hvornår føler du dig særligt dansk? Er det måske, når du stille sætter dig på sædet længst væk fra de andre passagerer i bussen? Når du trygt stiller din barnevogn – inklusive barn – uden for supermarkedet, mens du selv handler indenfor?
Er det, når du kigger i dit rødbedefarvede pas, der sort på hvidt bekræfter, at du – i hvert fald formelt – er dansker? Eller er du en af dem, der absolut føler dig som dansker, selv om du ikke har det på papir?
Debatten om, hvad det vil sige at være dansk, har gennem den seneste måned gjort comeback, og også denne gang har kronikredaktør Marcus Rubin fulgt med. Han er gæst i dagens afsnit af Du lytter til Politiken, hvor vi spørger ham, hvorfor vi pludselig diskuterer alt fra mælkens til blodets betydning for danskheden.
Det sker
- Ved middagstid hejses den istandsatte kuppel på Rundetårn i København atter på plads.
- Årets SMV kåres i Kolding. Udtrykket dækker over små og mellemstore virksomheder, hvor ildsjælene bag hædres.
- Jelling Musikfestival går i gang.
- I Nykøbing F. indledes Madens Folkemøde.
- Højesteret behandler en sag, hvor anklagemyndigheden har krævet frakendelse af dansk indfødsret for en far og hans fem børn.
- Amerikanerne åbner deres nye konsulat i Nuuk.
Dagens tegning
Midtermonsteret
Der spekuleres i, hvordan det meget omtalte midtermonster ser ud.