Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
Det kræver normalt en retskendelse at ransage et hjem. Socialdemokratiet vil nu ophæve det princip over for fremmedkrigere med et nyt lovforslag, der skal give politiet tilladelse til at ransage terrordømtes hjem i op til 10 år, efter de er dømt. Det vækker bekymring i juridiske kredse, men Venstre er åben over for ideen. Her ransager politiet en adresse i Brøndby Strand.
Nyhedsbrev - Politiken Morgen

Overblik: Her er morgenens største nyheder

Der har været skyderi og politijagt i Tyskland, Socialdemokraterne herhjemme vil give politiet lov til at gå skuffedarier igennem hos fremmedkrigere, og så mangler vi alle sammen snart praktiserende læger.

Nyhedsbrev - Politiken Morgen

Godmorgen.

Velkommen til. Weekenden nærmer sig, men inden det for alvor kan blive fastelavn, er her torsdagens vigtigste nyheder, og vi starter i den mere alvorlige ende.

For hvis det står til regeringen, skal det fremover være muligt for politiet at kræve sig adgang til fremmedkrigeres hjem i op til 10 år efter de er dømt. Vel og mærke uden en retskendelse. Det er et forslag, som sender chokbølger igennem dele af det juridiske landskab i Danmark.

I Den Danske Dommerforening lyder det fra formand og landsdommer Mikael Sjöberg, at retssikkerheden »kan komme i fare«.

»Hvad bliver det næste? Pludselig har vi gjort det her for en større og større gruppe, og så har man helt udhulet det fine system, vi har i Danmark«, siger han med reference til, at Folketinget før nytår vedtog et lignende forslag om, at politiet på samme måde skal kunne holde øje med pædofilidømte.

Regeringens forslag indebærer, at personer dømt for terror også kan pålægges et opholds- og kontaktforbud, der betyder, at de ikke må færdes bestemte steder eller være i kontakt med bestemte personer, hverken digitalt eller fysisk. For eksempel personer, som også er dømt for terror. Det er i den forbindelse, at politiet, ifølge forslaget, skal have mulighed for at rode tøjskabe, computere og skuffedarier igennem hos terrordømte uden en retskendelse for at sikre, at forbuddet bliver overholdt.

Også Advokatrådet og Institut for Menneskerettigheder giver i høringssvar til lovforslaget udtryk for bekymring, og flere af regeringens støttepartier i Folketinget er skeptiske. Men Socialdemokraterne mener ikke, at der er et problem. Og alene med Venstre kan regeringen få lovforslaget igennem.

Du kan blive klogere på kritikken, baggrunden og de forskellige partiers holdninger til lovforslaget her.


Otte personer er dræbt i to skyderier i Tyskland – gerningsmand fundet død

Mindst otte personer blev onsdag aften dræbt i skyderier mod to vandpibecafeer i den tyske by Hanau. Det udløste en større politijagt i byen, og torsdag morgen bekræfter tysk politi på Twitter, at den formodede gerningsmand er fundet livløs på sin fars adresse, hvor yderligere en person er fundet død. Politiet skriver, at der ikke er indikationer på flere gerningsmænd, ligesom motivet for angrebene fortsat er uvist. Angrebene skete i byen Hanau, der har næsten 100.000 indbyggere og ligger cirka 20 kilometer fra Frankfurt.


USA-analyse: Demokraternes milliardærkandidat fik læsterlige tæv i tv-debat i nat

Selv om han slet ikke er på stemmesedlen i den næste runde af primærvalg i Nevada på lørdag, var al opmærksomhed samlet om milliardæren Michael Bloomberg i nattens tv-debat mellem det amerikanske valgs demokratiske kandidater. Kritikere mener, at den forhenværende borgmester i New York og multimilliardær er ved at købe sig til præsidentposten, og selvom han indtil i nat ikke har deltaget i en eneste debat, ligger han i top tre i de fleste nationale meningsmålinger. Derfor var det også ventet, at debattanterne på scenen i Las Vegas ville angribe Bloomberg. Og efter to timers debat blev vi klogere på, hvem Bloomberg er. Du kan læse Politikens USA-korrespondents analyse af debatten her.


To passagerer fra krydstogtskib er døde af coronavirus

To passagerer fra krydstogtskibet ’Diamond Princess’ er bekræftet døde som følge af coronavirusset. Det oplyser kilder fra den japanske regering til den japanske statslige tv-station NHK. Det drejer sig om en 87-årig mand og en 84-årig kvinde fra Japan. Krydstogtskibet har ligget i karantæne i to uger, efter at en passager, der gik i land i Hongkong, blev testet positiv for virusset. Oprindeligt var der 3.700 passagerer ombord på skibet, og flere end 620 passagerer vurderes at have været smittet. Det er uvist, hvor mange passagerer der er tilbage på skibet, men natten til torsdag gik omkring 500 raskmeldte passagerer i land. Dødsfaldene på ’Diamond Princess’ sker samtidig med, at Kina melder om det laveste antal nye smittede på et døgn siden 25. januar. I alt er 2.118 døde som følge af virusset i Kina, mens over 74.500 personer er blevet smittet i landet.


Akut lægemangel i Danmark kalder på løsninger i år

Antallet af praktiserende læger falder, og tendensen ser ud til at fortsætte. I 2023 vil antallet af danskere uden en fast læge vokse til omkring 300.000. Det viser en opgørelse fra de Praktiserende Lægers Organisation (PLO), skriver Ritzau. Problemet har stået på længe, og det kalder på løsninger allerede i år, mener formand for PLO Christian Freitag, der peger på, at der i fremtiden vil blive endnu større konkurrence om lægernes tid. Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) kalder også problemet alvorligt, og regeringen har foreslået tjenestepligt for de unge læger, mens PLO foreslår, at uddannelsen til praktiserende læge omlægges og flyttes fra hospitalet til den almene praksis. I dag er næsten 140.000 uden fast læge.


Stormoské risikerer at lukke efter store vanskeligheder

Moskéen i Rovsingsgade på Nørrebro risikerer at lukke efter store vanskeligheder. Det skriver Kristeligt Dagblad på baggrund af en forskningsartikel af Lene Kühle, der er en af Danmarks førende moskéforskere. Da moskéen slog dørene op til landets første stormoské i 2014, var det med en solid økonomi i ryggen. Men nu seks år senere er moskéen, også kendt som Hamad Bin Khalifa Civilization Center, plaget af store interne stridigheder og dårlig økonomi. Forskningsartiklen bygger på måneders research og aktindsigter i omkring 1.000 siders dokumenter fra Civilstyrelsen om ’Københavns Store Fond’, som er navnet på den fond, der driver moskéen. Artiklen konkluderer, at moskéen står »i særdeles alvorlige økonomiske problemer« på trods af massive pengeindsprøjtninger fra Qatar og Kuwait, og flere parametre tyder på, at økonomien har været trængt allerede siden 2015.


Podcast: Bliver det aldrig vinter igen?

Holstebro er oversvømmet og meteorologerne fortæller os, at vi er midt i den varmeste vinter i 150 år. Vejret er ikke som i gamle dage, og det er ingen tilfældighed. Det handler om klimaforandringer. Hvordan kommer vi tørskoet ind i fremtiden? Klik her og lyt til det seneste afsnit af ’Du lytter til Politiken’.


Det sker i dag:

  • EU’s stats- og regeringschefer holder ekstraordinært topmøde, hvor de skal drøfte EU’s langsigtede budget for 2021-2027.
  • FC København spiller det første af to opgør mod skotske Celtic i Europa Leagues sekstendedelsfinaler. Kampen spilles klokken 18.55 i Telia Parken.
  • Donald Trump-rådgiveren Roger Stone blev 15. november 2019 kendt skyldig i syv tiltalepunkter, herunder at lyve for Kongressen. Straffen skulle være afsagt 6. februar, men er blevet udskudt til i dag.
  • Filmfestivalen i Berlin, Berlinalen, begynder i den tyske hovedstad. Berlinalen varer frem til 1. marts, og hovedpriserne, Guld- og Sølvbjørnene, bliver uddelt 29. februar.
  • Polens udenrigsminister er i København, hvor han skal mødes med Det Udenrigspolitiske Nævn og udenrigsminister Jeppe Kofod (S).
  • Det er højsæson for årsregnskaber. I dag leverer blandt mange andre Fynske Bank, MT Højgaard Holding, Bavarian Nordic, Topdanmark, Air France-KLM og A.P. Møller-Mærsk for bare at nævne nogle få.

Det skete i dag:

  • 1547: Edvard den 6. af England krones i Westminster Abbey i en alder af ni år efter Henrik den 8.’s død.
  • 1811: Østrig erklærer sig selv fallit.
  • 1962: John Glenn bliver den første amerikaner, der i rummet flyver om Jorden.
  • 1997: Det Konservative Folkepartis leder Hans Engell kører galt på Helsingørmotorvejen med en alkoholpromille på 1,37.
  • 2005: Spanien holder som det første land i Europa en folkeafstemning om EU’s forfatningstraktrat. Trods ringe fremmøde, stemmer spanierne klart ja.

1 hjerte


Fiji


Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden