0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Pool/Ritzau Scanpix
Foto: Pool/Ritzau Scanpix
EU-præsident Ursula von der Leyen og rådsformand Charles Michel drøfter støtteordningen med bl.a. Mette Frederiksen.
Nyhedsbrev - Politiken Morgen

Danmark går mod strømmen, når EU vil sende penge til syd. Og står selv over for et stort hul i regnskabet

En fælles EU-gældsætning for at hjælpe bl.a. Italien gør det muligt at undlade at gennemføre de nødvendige økonomiske reformer i landene. Derfor vil Danmark ikke være med en EU-støttepakke, der åbner for fælleslån. Vi står selv over for at skulle finde 200 mia. kr.

Nyhedsbrev - Politiken Morgen

Godmorgen.

På den ene side skal du støtte italienerne. På den anden side mangler du penge. Mange penge.

Det er den postcoronale virkelighed, danskerne i øjeblikket står overfor.

Den ene del handler om bl.a. Italien, der har brug for penge. De har bedt EU om at få sendt store summer, men Danmark, Holland, Sverige og Østrig afviser at stifte fælles EU-gæld for at kunne give direkte støtte til de gældsramte lande, men skal betales af alle landene. Det er en kurs, der er bred enighed om på Christiansborg.

Det er et synspunkt, der er blevet mødt med kritik fra andre dele af unionen. Og som nu møder kritik fra eksperter og politikere. »Danskerne, hollænderne og østrigerne løber en stor risiko for at blive betragtet som den europæiske families store egoister af resten af kontinentet«, siger økonomen Thomas Piketty ifølge Politiken.

»Det her er forskellen mellem dansk og tysk tænkning, nemlig at du har et ansvar for, hvordan fællesskabet udvikler sig. Og selvom man skal overskride grænser, man ikke synes skal overskrides, gør man det. For ansvaret for fællesskabet har højere vægt«, tilføjer en anden, den tidligere danske EU-ambassadør Poul Skytte Christoffersen.

Den anden del handler om, at Danmark - samtidig med kravet om at holde hånden økonomisk under andre lande - skal spare. Finansministeriet forudser ifølge Berlingske, at staten har et finansieringsbehov på 294 mia. kr. De penge skal staten enten låne eller trække fra kontoen i Nationalbanken.

Hullet i regnskabet skyldes hjælpepakkerne, som har skullet sikre arbejdspladser og virksomheder mod at ryge under coronakrisen.



Kærester må godt - nogle af dem

Grænsen er nu åben for svenske og tyske kærester. Men er din udkårne fra Polen eller Frankrig, så er døren ind til Danmark fortsat lukket. Dét er ikke godt. Det er forskelsbehandling, som kan stride mod grundlæggende principper i EU, mener EU-professor Marlene Wind ifølge Jyllands-Posten. Justitsminister Nick Hækkerup (S) siger, at forskellen bunder i faglige begrundelser:»Blandt andet er der tale om vores nabolande, som vi umiddelbart har grænser til, og der er forskel på smittetrykket«.



Det kan godt være, at det står skidt til i sundhedsvæsenet

Men mange læger tør ikke fortælle om problemerne. En undersøgelse i Dagens Medicin viser, at knap hver anden læge har undladt at sige noget om problemerne. De frygter fyringer, hvis de afslører dårligdommene, skriver Berlingske. »Når læger ikke tør udtale sig, går det ud over politikernes evne til at handle på problemerne, og på patienternes ret til at vide, om der er problemer«, lyder reaktionen fra Niels Høiby, der er formand for Dansk Selskab til Sikring af Lægers Ytringsfrihed. Det er stiftet efter en række fyringer af læger, som påpegede åbenlyse fejl og mangler, som myndighederne ikke ville have, du fik noget at vide om.



Brint skal det være

En brintfabrik, der skal sikre brændstof til lastbiler, skibe og fly, skal bygges på Avedøre Holme syd for København. Bag det forslag står store virksomheder som Ørsted, Mærsk, SAS og DSV, fremgår det af Berlingske. Anlægget vil potentielt kunne levere brændstof, der vil erstatte op mod 30 pct. af de fossile brændstoffer, lufthavnen i dag bruger. Det vil, når det står færdigt i 2030, kunne levere over 250.000 ton bæredygtige drivmidler til den tunge transport. Avisen skriver, at planerne blot er en af mange, der skal afbøde klimakrisen: Shell vil bygge havvindmøller i Vesterhavet, et australsk selskab arbejder også på brintproduktion.



Der er møgsager. Og der er rigtige møgsager

Københavns Kommune sidder med en af de sidste. Planer om at lede 290.000 kubikmeter spildevand ud i Øresunds maritime miljø - og byens badevand - har givet bystyret problemer, da det kom frem. Nu kræver teknik- og miljøudvalget et uvildig undersøgelse af tilladelsen, skriver Politiken. »Det skal altså ikke ud i Øresund, det lort. Det vil vi slet ikke være med til«, siger Finn Rudaizky (DF), der står bag forslaget om at få set på tilladelsen. Foreløbig er det massive udledning udsat til oktober.



Palads - historien om et filmtempel: Del 2

Palads Teatret i det indre København er truet på livet. Et nyt byggeprojekt – tegnet af Bjarke Ingels’ tegnestue – vil realisere et 70 meter højt hus på grunden. Men det er ikke første gang, det historiske hus risikerer nedrivning. I dette afsnit fortæller Politikens arkitekturredaktør, Karsten Ifversen, om de tidligere nedrivningsplaner og giver sin vurdering af det nye forslag. Hør dagens afsnit af ’Du lytter til Politiken’.


Tirsdagens program:

Dagens navn er Beda. Han var en engelsk munk, der stod bag tanken om en tidsregning med Kristi fødsel som år 0.

  • Der flages i anledning af kronprins Frederiks fødselsdag.
  • Retten i Næstved ventes at afgøre en sag, hvor en fødeklinik og en medarbejder er tiltalt for at have bedraget Region Sjælland.
  • Folketinget har indkaldt erhvervsminister Simon Kollerup (S) i samråd om genåbningen af møbelvarehuset Ikea.
  • Det har også bedt udlændingeminister Mattias Tesfaye (S) redegøre for repatrieringsordningen, og hvordan det hindres, at midlerne gives til kriminelle.

Årsdage:

  • 1805: I Italien krones Napoleon Bonaparte til konge i domkirken i Milano.

MØDET MED STATEN:


ARKITEKTURDEBAT:


FRA ARKIVET:


Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden