0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Ivan Boll
Foto: Ivan Boll
Nu vil Lagkagehuset fremlægge sit regnskab. Men selskabet afslører ikke, hvem ejerne af virksomheden på den kendte skattely-ø Jersey er.
Nyhedsbrev - Politiken Morgen

Lagkagehuset går til makronerne og offentliggør nu sit regnskab

Kritikken af skattely får bagerkæde til at reagere. Det vil nu gøre sine regnskaber tilgængelige. Men ejerkredsen bag virksomheden er fortsat hemmelig.

Nyhedsbrev - Politiken Morgen

Godmorgen.

Lagkagehuset vil nu offentliggøre regnskaberne.

Den kendte bagerkædes ejere har officielt hjemme i Jersey og Luxembourg, kendte skattelylande. Men da coronakrisen ramte, var det ikke dér, kæden søgte økonomisk hjælp. Det gjorde den og andre selskaber i skattely i den statskasse, andre virksomheder med base i Danmark sammen med borgerne har været med til at fylde op. Og det gav kritik.

Nu meddeler kæden, at den fremover vil gøre deres regnskaber offentligt tilgængelige, skriver Politiken. Men det får ikke kritiken til at forstumme: »Hvis jeg køber et brød i Lagkagehuset, kan jeg ikke være sikker på, at de penge, jeg betaler, ikke i sidste ende forsvinder i skattely«, siger politisk chef hos Mellemfolkeligt Samvirke Lars Koch.

Han advarer bl.a. imod finten, der tillader firmaer med base i skattelylande at låne penge til meget høje renter og på den måde trækker penge hjem til for eksempel Jersey eller Luxembourg.

I Lagkagehusets tilfælde er der lånt penge til en rente på 8 pct. Herhjemme ligger renten nede nær 0 pct. Manøvren sikrer, at der kan trækkes penge legitimt ud af den danske del af forretningen.

»De har så på det sidste ændret lånet til en udgave med en lavere rente på 1,2 procent, med tilbagevirkende kraft. Så det ser ud som om, de er kommet på bedre tanker«, konstaterer Lars Koch.

Lagkagehusets åbenhed om regnskaberne gælder alene pengestrømmene. Virksomheden fortæller ikke, hvem den ejes af. Det har den ikke tilladelse til at afsløre, meddeler direktør Jason Cotta.

SF, Enhedslisten og Socialdemokratiet har alle meddelt, at de vil udelukke skattespekulerende firmaer fra coronastøtte.


Det er triste tal, amerikanerne - og deres leder Trump - møder i dag

Over 100.000 er nu døde med coronavirus i USA, skriver Ritzau. Knap 15 mio. amerikanere er blevet testet for smitten. 1,7 mio. af dem har vist sig at bære på sygdommen, mens cirka 385.000 er blevet raske igen. På globalt plan er der fundet 5,6 mio. smittede og 350.000 døde. Dermed er en tredjedel af verdens coronarelaterede dødsfald sket i USA. Du kan følge udviklingen på globalt plan her og se, hvordan det går i Danmark her. Hvad betyder de triste tal for Trump? Han har reageret med skiftende kurs under krisen og er nu tilbage i sit gamle spor, skriver Politiken.



Danske medier - og Facebook - sletter ivrigt kritiske kommentarer

En undersøgelse af kommentarsporene på fem store danske mediers facebooksider viser, at 6,2 pct. af indlæggene fjernes, enten af medierne selv eller af Facebook, skriver Berlingske. Kigger man nærmere på de slettede debatindlæg, så var blot 1,1 af dem strafbare, hvilket ellers ofte fremhæves som et argument for at fjerne dem. »Selv om vi skal bekæmpe strafbare, truende og chikanerende kommentarer, så skal vi også have øje for proportionerne og konsekvenserne«, advarer Jacob Mchangama fra Justitia, der står bag analysen af censuren. Private virksomheder som Facebook er med til at sætte rammerne for, hvordan danskerne udøver deres ytringsfrihed, skriver avisen. Og hvem sletter så mest: Det gør det statslige medie DR, viser gennemgangen. I øvrigt får Facebook et nyt tilsynsråd, der skal håndtere firmaets ytringsfrihedspolitik. Det får den tidligere socialdemokratiske statsminister Helle Thorning-Schmidt som et af medlemmerne.


Mette Frederiksen skal droppe kravene om økonomisk ansvarlighed

Det er indholdet af de forslag, SF og de radikale nu stiller statsministeren for at få hende til at gå med til EU’s stort anlagte bistand til en række sydeuropæiske lande. Den danske kurs har været, at landene skulle have pengene som lån, men EU-Kommissionen - og nu også de to partier - vil forære landene store beløb. »Vi er afhængige af hinanden, at vi også er nødt til brede vores corona-genopretning ud over Danmarks grænser«, siger Pia Olsen Dyhr til Politiken og peger på, at den tyske økonomi ikke kommer igang igen, hvis ikke italienernes økonomi kommer på fode. Og at en dårlig udvikling i Europa vil ramme et eksportland som Danmark hårdt. Onsdag fremlagde EU-Kommissionen sit udkast til en engangsindsprøjtning til syden. Den skal med 4.176 milliarder kroner forbedre økonomien.


Fire gange så mange døde – hvad siger svenskerne til strategien nu?

Da Danmark og resten af verden lukkede, valgte Sverige at holde langt mere åbent. Under corona er fire gange så mange svenskere som danskere døde. Hvad siger svenskerne egentlig til det? Og hvad synes de om, at danskerne frit kan rejse til Skåne og gå i fitnesscenter, mens de bliver afvist ved den danske grænse? Hør dagens afsnit af ’Du lytter til Politiken’.


Rettelse: Det har tidligere fremgået, at Lagkagehuset har været hjemmehørende på Jersey. Det er rettelig ejerkredsen bag virksomheden, der har adresse på den britiske skattely-ø. Det fremgik samtidig, at virksomheden ikke ville afsløre, hvem ejerne er. Det er korrigeret til, at virksomheden ikke fortæller, hvem ejerne er.




Onsdag morgen:

  • Østre Landsret i Odense behandler 09.30 en sag, hvor en højreradikal mand er tiltalt for besiddelse af en maskinpistol, en pistol og en rørbombe.
  • Folketinget har åbne samråd om støjbelastningen omkring Flyvestation Skrydstrup og om olieproduktionen i Vesterhavet.
  • Superligaen genstarter med AGF og Randers på banen.


Årsdage:

  • 2005: Efter to års renovering åbner Kongens Nytorv i København igen.
  • 1970: I dag er det 50 år siden Statens Uddannelsesstøtte (SU) blev vedtaget.

ET DUKKEHJEM:


SISTOS CORONAKRISE:


FRA ARKIVET:


Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden